Salling Group

Billig, billigere, BASALT: Ny butikskæde er langt billigere end discount

Del
Salling Group går med butikskæden BASALT til angreb på inflationen med markedets laveste priser på basale dagligvarer. Opskriften er at halvere omkostninger til energi og at reducere sortiment og åbningstid. Dermed får kunderne priser, der i gennemsnit er 15 procent under discount.

Lige nu kæmper mange danskere med at få dagligdagen til at hænge sammen. Husholdningsbudgettet er spændt til det yderste, og med udsigt til fortsat galopperende energipriser og vedvarende inflation trækker de mørke skyer for alvor sammen over økonomien. 

Med afsæt i danskernes hverdag giver Salling Group nu kunderne et supplement til eksisterende butikker med lanceringen af BASALT, der sikrer danske husholdninger markant lavere priser på de mest købte dagligvarer.

De lave priser er mulige, fordi BASALT fjerner en lang række omkostninger. Sortimentet er smallere end i discountmarkederne, hvilket gør det muligt at reducere antallet af ugentlige leverancer til butikken. Varerne vil desuden i vid udstrækning stå på paller i butikken og i emballagen direkte på hylderne, hvilket reducerer udgifterne til håndtering. Væk er ligeledes køle- og frostvarer og dermed halvdelen af omkostningerne til energi, som i disse måneder sætter nye rekorder. Hertil kommer, at BASALT holder lukket om aftenen, hvilket yderligere reducerer omkostningerne til energi og personale. 

- Mange danskere oplever et voldsomt pres på privatøkonomien og har brug for, at dagligvarehandlen hjælper dem til at få hverdagen til at hænge bedre sammen. Med et innovativt butikskoncept vælger vi derfor at tænke nyt frem for at skære ned, og mens inflationen har presset priserne op med ni procent, hugger vi nu gennemsnitligt 15 procent af priserne i BASALT, siger administrerende direktør i Salling Group, Per Bank. 

BASALT vil være kendetegnet ved et bredt udvalg af de mest basale dagligvarer, der altså hverken kræver køl eller frost. Det vil sige almindelige basisvarer som pasta, havregryn, toiletpapir, bleer, tandpasta, langtidsholdbar mælk, mel og brød samt et basalt udvalg af frugt og grønt. Der er ingen mængderabatter, kun faste lave priser hver dag, hvor flere end 80% af varerne vil koste under 20 kroner per styk og halvdelen 10 kroner eller derunder. 

- Vi sparer på drift, logistik og energi, og sender med BASALT besparelsen videre til kunderne. Ved at sænke vores faste omkostninger markant kan vi tilbyde danskerne markedets bedste priser på de allermest basale dagligvarer. Ligesom alle andre håber vi, at forbrugerpriserne vil falde, men med BASALT giver vi her og nu danskerne et meget konkret våben mod inflationen, siger Per Bank. 

Første BASALTåbner tirsdag 11. oktober på Amager Landevej i Kastrup, og allerede dagen efter kommer turen til Viby Jylland og Prøvestenscentret i Helsingør. Frem mod jul åbner i alt foreløbigt 10 BASALT-butikker spredt ud over hele landet, og BASALTtester dermed danskernes appetit på en ny butiksform, der altså er væsentligt billigere end discount. 

- I første omgang lancerer vi 10 BASALT-butikker, men vi ser allerede nu på flere lokationer til nye placeringer. Vi glæder os til at invitere kunderne indenfor til at afprøve det nye koncept, siger Per Bank, administrerende direktør i Salling Group.  

Efter åbningen af de første tre butikker følger foreløbigt syv yderligere butikker i Jylland, på Fyn og Sjælland samt i hovedstadsområdet. 

Butiksplaceringer og åbningsdato for første BASALT-butikker    

  • Amager Landevej (Kastrup): 11/10 
  • Prøvestenscentret (Helsingør): 12/10   
  • Viby Ringvej (Aarhus): 12/10 

Åbningstider    

Mandag-fredag: 08-19    

Lørdag-søndag: 08-16     

Kontakter

Billeder

Information om Salling Group

Salling Group
Salling Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00https://sallinggroup.com/

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

Nyt samarbejde skal forebygge stroke i danskernes hverdag28.2.2024 08:20:00 CET | Pressemeddelelse

Alt for mange danskere rammes hvert år af stroke, og derfor vil Hjernesagen sammen med Salling Group og Salling Fondene over de kommende år bringe hjernesundhed og forebyggelse af stroke længst muligt ud til danskerne. Det sker ved at tilbyde nem og gratis blodtryksmåling i butikker landet over som del af et nyt, flerårigt strategisk samarbejde med ambition om at løfte danskernes generelle sundhedsniveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye