Bilka, føtex og Netto støtter OL i børnehøjde

Når flere end 70.000 børn over hele landet i løbet af 2019 dyster i discipliner som bueskydning, bowling og længdespring til Skole OL, er det med stor støtte fra Bilka, føtex og Netto. De tre kæder, som er en del af Salling Group, har indgået en toårig aftale om at være partner for de olympiske lege i børnehøjde.
I 2019 afholdes Skole OL for 11. år i træk, men det er første gang, at der er en kommerciel partner, som yder større støtte til arrangementet blandt andet ved at sponsorere økologisk frugt og grønt til de lokale stævner og sunde madpakker til finalestævnet.
- Aftalen med Salling Group betyder et kæmpe løft til Skole OL. I kraft af aftalen om levering af gratis frugt og grønt til børnene ved de mere end 100 lokalstævner får oplevelsen et stort løft. Og med midler fra Salling Fondene til at udvikle nye, spændende undervisningsmaterialer til idræt i skolen, giver vi både lærerne og børnene nye muligheder for gode og sjove oplevelser gennem sport. Skole OL er allerede en succes, og nu kan vi udvikle aktiviteterne yderligere gennem denne aftale, siger Torben Dan Pedersen, projektchef for Skole OL.
Bevægelse, fællesskab og sundhed
De første konkurrencer til Skole OL, som foregår over hele landet, begynder i løbet af januar og løber henover det meste af foråret. Partnerskabet mellem Skole OL og Bilka, føtex og Netto kommer derfor på det helt rette tidspunkt, mener Bilkas direktør, Mark Nielsen, da initiativet er helt i tråd med en kommende udrulning af en ambitiøs sundhedsstrategi på tværs af de tre kæder og Salling Group.
- Bevægelse, fællesskab og sund kost er en del af et godt børneliv og helt sikkert noget, som er værd at bakke op om. Skole OL og det at skabe gode oplevelser gennem motion rammer lige ned i kernen af vores fokus på sundhed og en sundere hverdag generelt for børn i skolealderen, siger Mark Nielsen.
De mere end 70.000 skoleelever fra 4. til 7. klassetrin, der deltager i Skole OL konkurrerer sammen i hold i disciplinerne: atletik, bordtennis, bowling, bueskydning, cross,
orienteringsløb, roning og svømning.
Fra de lokale stævner kvalificerer de bedste skoleklasser sig til Skole OL finalen i juni, hvor alle sportsgrene samles til konkurrencer fordelt over fire dage på Ceres Park og Arena i Aarhus. Flere skoleklasser er allerede gået i træning, og for at få de helt optimale forberedelser op til konkurrencerne har Købmand Ferdinand Sallings Mindefond støttet udvikling af undervisningsmaterialer til skolerne med atleter og trænere fra Team Danmark.
Om Skole OL
Skole OL er Danmarks officielle olympiske skoleaktivitet for børn bestående af klassekonkurrencer i forskellige sportsgrene for 4. – 7. klassetrin.
Skole OL er udviklet af Dansk Atletik og Danmarks Idrætsforbund med støtte fra TrygFonden, Nordea-fonden og Aarhus Kommune.
Om Salling Group
Salling Group er 100% ejet af Salling Fondene. Siden 2012 har fondene doneret ca. en mia. kr. til gode formål, og har blandt andet støttet OL-atleterne under Team Danmark med i alt. 125 mio. kr. – og det er penge, der bl.a. kommer fra Bilka, føtex, Netto.
Fotos
Ved brug af foto krediteres fotograf Anders Riishede.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Skagenfood lancerer måltidskasse til sportsfamilier i samarbejde med Team Danmark15.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skagenfood og Team Danmark har udviklet en ny serie måltidskasser, der gør det nemt for både eliteudøvere og aktive familier at få næringsrige måltider.
Salling Group klargør 50 beredskabsbutikker11.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets største dagligvarekoncern accelerer arbejdet med at forberede 50 beredskabsbutikker, som skal kunne fungere i minimum to dage uden strøm eller forbindelse til omverdenen. Det skal bl.a. ske ved at sikre større lagerbeholdninger og butikkernes infrastruktur såsom strøm.
Bilka-leder vinder nystiftet pris: Tobias brænder for at udvikle sine elever10.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Erhverv, HK Privat og HK Handel har i år stiftet Oplæringsprisen, hvor fokus er på at skabe de bedste læringsrammer for elever og forme dem til fremtiden. Prisen bliver uddelt på tværs af hele detailbranchen, og den første vinder af Oplæringsprisen er Tobias Højland, Teamleder Trainee i Bilka Kolding.
Salling skriver historie og slår dørene op i København4.9.2025 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Stormagasinet Salling åbner for første gang dørene til et helt nyt Salling i hjertet af København – et mere kompakt format, men med samme høje ambitioner, kvalitet og service. Den historiske åbning falder sammen med Sallings 120 års jubilæum.
Netto til angreb på inflationsdrivere: Sænker prisen på dyre dagligvarer resten af året3.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets største dagligvarekæde sænker og låser prisen på fem af de varer, som er og har været hårdest ramt af fødevareinflationen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum