Bilferie under corona? Sådan kommer du sikkert frem
5.7.2021 06:30:00 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse

Efter endnu et år med nedlukninger og restriktioner nærmer sommerferien sig med hastige skridt. Selvom vi i Danmark har et lavt smittetal og lempet på flere restriktioner, er det ikke tilfældet flere steder i Europa. De sommerglade danskere der skal kører ned til Sydeuropa, skal derfor være ekstra opmærksomme, varsler forsikringsselskabet Alm. Brand.
I år skal man nemlig ikke kun gennemgå bilen og lære landenes færdselsregler, men også coronareglerne inden afrejse.
”Coronapasset og den gradvise genåbning har givet flere lyst til at rejse ud i verden igen, men man skal huske på, at Covid-19 fortsat er iblandt os, og der kan være forskellige restriktioner i de lande, man kører igennem. Det er vigtigt, at man forbereder sig inden afkørsel og orienterer sig i landets regler, så man kan holde ferie med ro i maven,” siger Brian Wahl Olsen, direktør i Skadespartnerskaber & Forebyggelse hos Alm. Brand.
Under sidste års store nedlukning ændrede flere danskere deres forsikringer. Inden afrejse er det derfor vigtigt, at man genbesøger sine vilkår, så man er sikker på at være dækket, hvis uheldet er ude.
”En rejse- og afbestillingsforsikring er meget vigtig i disse usikre tider. Vores afbestillingsforsikring dækker, hvis et åbnet land pludselig lukker, ligesom vi dækker evakueringen, hvis det sker under ferien. Og hvis du har tegnet en kaskoforsikring hos et af de danske forsikringsselskaber, som er medlem af Rødt Kort-ordningen, har du også ret til vejhjælp i udlandet,” siger Brian Wahl Olsen.
Forsikringsselskabet opfordrer til, at man altid følger Udenrigsministeriets anbefalinger og bliver hjemme, hvis myndighederne anbefaler det.
Motorstop
Når man har planlagt ruten ned igennem Europa og læst op på færdsels- og coronaregler, skal bilen gennemgås.
Ifølge Alm. Brands skadesafdeling får mange danskere ufrivillige stop på den tyske Autobahn på grund af motor- og driftsstop på gear og kobling.
”Nedbruddene sker, fordi belastningen ved den lange køretur sydpå er ekstrem stor. Det kan derfor være en god ide få hele bilen tjekket, inden du tager af sted. En mekaniker kan hurtigt finde de svagheder, der kan trænge til reparation eller udskiftning,” siger Brian Wahl Olsen.
Hvis du skal på kør-selv-ferie, kan du følge disse gode råd og få en ferie uden problemer:
- Gennemgå bilen i god tid inden afrejse, så småskavanker kan repareres
- Undersøg landenes færdsels- og coronaregler
- Download Rødt Kort appen til din smartphone
- Pak bilen med omtanke. Tunge ting placeres nederst, og brug kun tagboksen til lette ting
- Undersøg om der specielle regler i de lande, du besøger på kør selv-ferien. Du skal eksempelvis huske en gul vest, hvis du kører i bl.a. Italien, Spanien, Portugal, Østrig eller Tyskland.
- Hvis du kommer i et færdselsuheld, er det vigtigt, at du får navn på forsikringsselskabet, registreringsnummer, nationalitet, mærke og model på bilen samt dato, sted og land for uheldet og kontaktoplysninger på evt. vidner.
- Hold øje med Udenrigsministeriets opdateringer af deres rejsevejledninger. Du kan se listen her: https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/
Nøgleord
Kontakter
Jacob Bülow HansenSenior Presserådgiver
Tlf:28942740abjcha@almbrand.dkBilleder
Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
121 alvorligt kvæstet i ulykker med el-løbehjul på seks år10.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2020 har el-løbehjul været involveret i 692 registrerede ulykker i Danmark. 121 personer er blevet alvorligt kvæstet, og én person har mistet livet. Det viser nye tal, som forsikringsselskabet Alm. Brand har fået fra Vejdirektoratet.
Alm. Brand: Klimaforandringer ændrer danskernes forsikringsvaner5.9.2026 12:27:08 CEST | Pressemeddelelse
Ekstreme vejrhændelser og rekordstore nedbørsmængder får stadig flere danskere til at sikre deres ejendele mod vand. Nye tal fra Alm. Brand viser, at antallet af kunder med en udvidet vandskadedækning er steget med 78 pct. fra 2023 til første halvår af 2026.
Alm. Brand: Voldsom regn rammer flere kommuner end tidligere23.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Voldsom regn rammer i dag flere kommuner end tidligere. Det viser en analyse fra Alm. Brand baseret på data fra Forsikringsvejret. Selvom antallet af dage med mindst 40 mm regn kun er steget fra 171 til 181 mellem perioderne 2014-2019 og 2020-2025, er antallet af registreringer af voldsom regn på tværs af kommuner steget med 27 pct. fra 957 til 1.212.
Alm. Brand advarer: Høsten sender arbejdsulykker i vejret11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
August er årets mest risikofyldte måned for ansatte i landbruget. Alm. Brands skadestatistik viser, at selskabets landbrugskunder anmelder omkring 10 pct. flere arbejdsulykker i august end i årets øvrige måneder. Derfor opfordrer forsikringsselskabet landmænd og medarbejdere til at have ekstra fokus på sikkerheden, når høsten går ind i sin travleste fase.
Alm. Brand gør festivaloplevelsen tryggere på Smukfest5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste festivalgæster kommer hjem med gode minder. Med et nyt pilotinitiativ vil forsikringsselskabet Alm. Brand gøre det endnu lettere at undgå de få oplevelser, der kan overskygge festivalen. Derfor uddeler selskabet 2.500 hængelåse til gæster på Smukfest og deler samtidig her en række enkle råd om, hvordan man passer bedst på sine ejendele.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

