Bibliotekshaven får plads til nye biodiversitetsprojekter
2.12.2021 11:39:00 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Frugttræer og store højbede er lige nu ved at flytte ind i Bibliotekshaven ved Hovedbiblioteket i Nykøbing.
Det sker for at invitere både det vilde liv og borgerne ind i haven.
Den skal nemlig fremover have plads til forskellige biodiversitetsprojekter, som brugerne af biblioteket også kan inviteres til at deltage i.
- Vi er omgivet af den skønneste, grønne oase og selvom den er smuk, som den er, vil vi gerne gøre den endnu mere indbydende og mere biodivers. Vores drøm er, at Bibliotekshaven måske på sigt kunne give rum til, at fx daginstitutioner, skoler eller måske bare frivillige med grønne fingre og en interesse for biodiversitet kunne deltage aktivt i udviklingen og vedligeholdelsen af haven med fx ”borgerbede” og på den måde kunne byde ind i fællesskabet og få en ejerskabsfølelse af haven, fortæller assisterende leder af Administration & Service hos Bibliotek & Borgerservice Bonnie Skov og pointerer, at de planer stadig blot er ideer på tegnebrættet.
Forvandlingen af haven sker som et samarbejde mellem Bibliotek & Borgerservice og indsatsen ”Vores Vilde Guldborgsund”, hvor kommunen arbejder for at give plads til biodiversitet ved blandt andet at omlægge kommunale arealer.
- Vi er rigtigt glade for at Bibliotek & Borgerservice byder ind i "Vores Vilde Guldborgsund" og ikke bare med kvadratmeter, men også med deres rigtigt gode kompetencer inden for formidling. Med dette samarbejde får vi et sted midt i byen, som kan tjene som inspirationsplads for forskellige biodiversitetsindsatser. Derfor har vi haft fokus på at skabe et udgangspunkt, som let kan forandres, så der kan eksperimenteres og prøves forskellige ting af, så der hele tiden opstår nye muligheder for formidling og aktiviteter. Det bliver virkelig spændende at følge de forskellige initiativer, som Bibliotek & Borgerservice kommer til at sætte i søen fremover, siger Martin Steenstrup, leder af driftsplanlægning.
Ligesom projekterne kan ændre sig, så vil parkens rammer og indhold også være under udvikling i de kommende år, så der løbende bliver plads til nye tiltag.
"Vores Vilde Guldborgsund" er en del af den landsdækkende kommunekonkurrence "Danmarks VILDESTE Kommune".
Kontakter
Assisterende leder af Administration & Service hos Bibliotek & Borgerservice Bonnie Skov, telefon: 25 18 08 49
Leder af driftsplanlægning Martin Steenstrup, telefon: 25 18 08 47
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




