Bevar Ukraine og DI starter vinterkampagne for Ukraine

Mange områder og byer i Ukraine står uden elektricitet som følge af Ruslands invasion. Med temperaturer ned til mange minusgrader vil det koste lidelse og menneskeliv over vinteren. Al hjælp til at holde varmen og få elektricitet er velkommen, og Bevar Ukraine og DI beder nu dansk erhvervsliv om hjælp. I DI’s netværk af virksomheder rækker de to hånden ud efter de større nødgeneratorer, som de store virksomheder kan have stående.
- Vi er sent på den, for vinteren i Ukraine er ved at bide sig fast. Så jeg appellerer til danske virksomhedsledere. Ligger din virksomhed inde med ekstra generatorer eller power stations – så kan I gøre en forskel. Hver uge sender vi en lastbil med hjælpemidler til Ukraine, og jeres generator kan være med på næste lad, siger fundraising manager i Bevar Ukraine Ole Egeblad, og fortsætter.
- Og har man ikke en generator er man naturligvis mere end velkommen til, at give en kontant donation - det er rigtigt dyrt, at sende mange nødhjælpstransporter til Ukraine.
Det er større generatorer på 10 KW eller større og større power stations, som ukrainerne kan bruge. En sådan generator kan give strøm til mindre felthospitaler, fælles køkkener, boligbebyggelser og anden civil infrastruktur og dermed være med til at forbedre tilværelsen denne vinter betragteligt for mange ukrainere, hvis tilværelse er blev vendt op og ned som følge af Ruslands invasion. Pengedonationer kan finansiere indsamling, transport og installation af generatorer.
I DI er underdirektør Jens Holst-Nielsen glad for at kunne udnytte Danmarks største netværk af virksomheder til at hjælpe Ukraine gennem vinteren.
- Det er på tide at skrue op for hjælpen til Ukraine. Vinteren er lang og hård i det centraleuropæiske land. Bevar Ukraine organiserer selv alle transporter, så det eneste, virksomheder behøver gøre, er at tage kontakt til Bevar Ukraine, som så koordinerer og afhenter. Jeg håber mange virksomheder vil hjælpe, siger Jens Holst-Nielsen, underdirektør i DI.
Bevar Ukraine har allerede sendt mere end 140 store lastbilfulde med nødhjælp til Ukraine. Nu gælder det generatorer.
Fakta:
Bevar Ukraine er en uafhængig dansk humanitær non-profit organisation, som har til formål at yde humanitær hjælp i Ukraine og at støtte flygtninge. Organisationen arbejder for fattigdomsbekæmpelse og styrkelse af civilsamfundet. Bevar Ukraine støtter FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
https://www.bevarukraine.dk/da/di-og-bevar-ukraine-indsamling/
Mere information og tilsagn om støtte her:
DI og Bevar Ukraine indsamling › Bevar Ukraine
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Fundraising manager i Bevar Ukraine Ole Egeblad på ole.egeblad@bevarukraine.dk, 22130075
Underdirektør i DI Jens Holst-Nielsen på jhn@di.dk, 2060 6986
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Med 25 år på bagen er Øresundsbroen en større succes end nogensinde1.7.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag fejrer Øresundsbroen 25-års fødselsdag. Nye tal fra Dansk Industri viser, at flere end nogensinde pendler over Øresund til stor gavn for dansk og svensk økonomi. I dag arbejder over 20.000 øresundspendlere i Hovedstadsområdet, og sidste år skabte de værdi for 20 mia. kr.
Nu bliver det lettere at holde kongresser i Danmark med tusindvis af købelystne turister30.6.2025 13:00:17 CEST | Pressemeddelelse
Stor ros fra Dansk Industri. Med ny aftale om international arbejdskraft fjerner regeringen bøvlet regel og giver internationale kongresser og messer mulighed for at søge midlertidige arbejdstilladelser i Danmark.
DI om ny ordning: Internationale kolleger er uundværlige30.6.2025 11:22:59 CEST | Pressemeddelelse
Der kommer færre danskere i den erhvervsaktive alder, og derfor er der et stort potentiale i, at international arbejdskraft kan komme hertil på overenskomstvilkår, lyder vurderingen fra Dansk Industri
DI: Brug forsvarsmilliarder klogt – i samarbejde med erhvervslivet25.6.2025 14:15:13 CEST | Pressemeddelelse
NATO-landene er i dag blevet enige om en ny, historisk målsætning om forsvarsinvesteringer: Fremover skal medlemslandene bruge fem procent af deres BNP på et stærkere forsvar, sikkerhed og beredskab. Med målsætningen følger markante øgede krav fra NATO til nationerne i form af nye styrkemål. Dansk Industri (DI) bakker fuldt op om behovet for at løfte både Danmarks og Europas forsvar i en tid med øget usikkerhed, krig i Europa og hybride trusler – men opfordrer samtidig regeringen til at bruge de mange ekstra forsvarsmilliarder klogt og i tæt samarbejde med det danske erhvervsliv.
DI: Spektakulært råderum skabt af erhvervslivet23.6.2025 11:14:04 CEST | Pressemeddelelse
Råderummet er blevet opjusteret med 58 mia. kr., og det skyldes i høj grad erhvervslivet, fordi der kommer flere internationale kolleger og øgede indtægter fra selskabsskat, lyder det fra Dansk Industri
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum