Bestemt immuncelle kan vise sig at være vigtig i bekæmpelsen af COVID-19
Immunforsvarets fornemmeste opgave er at beskytte kroppen mod alvorlig sygdomme som for eksempel en infektion med SARS-CoV-2. Forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har nu fundet en ny brik til at forstå, hvordan vores immunsystem geares til at bekæmpe SARS-CoV-2, igennem en helt særlig immuncelle.
Det er vigtig viden. For skal vi udvikle bedre lægemidler, er det væsentligt at forstå de molekylære veje, som enten bekæmper infektioner med virus eller er ophav til de inflammatoriske reaktioner, der kan forværre infektionen, som det ses hos nogle patienter med COVID-19. Det siger en af forskerne bag resultatet, professor Martin Roelsgaard Jakobsen fra Institut for Biomedicin.
”I vores studie viser vi, hvordan en af kroppens mest effektive antivirale immunceller kaldet plasmacytoid dendrit celler (pDC’er) spiller en central rolle i at identificere SARS-CoV-2-virus og igangsættelse af en immunologisk reaktion,” forklarer Martin Roelsgaard Jakobsen
Kan bekæmpe infektionen
Sagt med andre ord har forskerne fundet ud af, hvordan pDC’erne genkender SARS-CoV-2-virus, og hvordan det både kan føre til antivirale samt inflammatoriske tilstande, som beskytter andre celler mod virusinfektionen.
Den viden er med til at belyse, hvordan vi skal forstå og muligvis i fremtiden kan bekæmpe sygdomsudviklingen af COVID-19. Ved hjælp af ’gen-saksen’ CRISPR-Cas9 teknologien, som kan klippe og klistre i gener; samt brugen af en unik stamcelle-model som forskerne bruger til at udvikle pDC’er i laboratoriet, har de kunnet screene sig frem til, hvilke molekylære mekanismer der er nødvendige for, at pDC’er genkender SARS-CoV-2.
”Helt ekstraordinært fandt vi ud af, at der er to separate alarm-systemer, som pDC’er bruger til at genkende SARS-CoV-2,” siger adjunkt Renee van der Sluis, der også er en del af teamet bag resultaterne.
Forbundet med forværret sygdom
Det første system – og nu bliver det lidt teknisk - TLR7 genkender virale RNA fra virus-partikler. Det fører til, at pDC danner det vigtige signalstof ’interferon’, som får celler til at tale sammen og igangsætte mekanismer, der hæmmer virus i at spredes. Sideløbende med det, bliver der på overfladen af pDC aktiveret et andet system, gennem en receptor kaldet TLR2. Det danner dog et inflammatorisk signalstof, som har vist sig at være forbundet med et forværret COVID-19 sygdomsforløb.
”Vi var ret overraskede over disse to systemer blev sat i gang i pDC’er parallelt, og samtidig opdagede vi endvidere en helt ny undvigelsesmekanisme, idet SARS interagerer med et molekyle på overfladen af pDC, som kan forhindre, at det antivirale signalstofinterferon dannes,” forklarer Professor Martin Roelsgaard Jakobsen.
Forskningsgruppen arbejder nu videre med at forstå, hvordan SARS kan modvirke, at de antivirale signalstoffer’interferon bliver dannet.
”Vores arbejde viser, at der er potentiale for at udvikle ny typer af medicin, som kan undgå at pDC bliver hæmmet i at danne interferon. På den måde kan vi udvikle et bedre immunforsvar mod luftvejsinfektioner, hvor pDC har en betydelig rolle for det immunologiske respons,” siger Martin Roelsgaard Jakobsen
Forskningsgruppen arbejder nu videre med at øge forståelsen af pDCs rolle i bekæmpelsen af SARS-CoV-2 samt andre RNA-virusser, der inficerer lungerne. Den viden kan vise sig afgørende for, hvordan vi bekæmper fremtidige virusepidemier.
Bag om resultatet
- Studiet er grundforskning
- Samarbejdspartnere: Infektionsmedicinsk Afdeling på AUH med Ole Søgaard og Martin Tolstrup, på Aarhus Universitet: Søren Paludans gruppe, Christian Holms gruppe, David Olegiers gruppe, Rasmus Baks gruppe og Lasse Kristensens gruppe.
- Undersøgelsen er blandt andet finansieret af Lundbeckfonden, Danmarks Frie Forskningsfond, og European Union’s Horizon 2020.
- Den videnskabelige artikel kan læses i EMBO Journal
Kontakt
Martin Roelsgaard Jakobsen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
mrj@biomed.au.dk
Mobil: 26 15 33 69
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Health-forsker modtager ”håndkirurgiens Oscar”20.11.2025 09:13:14 CET | Pressemeddelelse
Klinisk lektor Janni Kjærgaard Thillemann fra Institut for Klinisk Medicin modtager prisen Linscheid-Dobyns Excellence in Wrist Surgery Award. Prisen får hun for sin forskning i håndledskirurgi, og den regnes som en af de mest prestigefyldte inden for sit felt.
Professor fra Aarhus Universitet afslører nye fund i Adolf Hitlers DNA15.11.2025 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
En DNA-analyse udført med bidrag fra Aarhus Universitet peger på, at Adolf Hitler både havde en usædvanligt høj genetisk disposition for flere neuropsykiatriske træk og en sjælden hormonel udviklingsforstyrrelse.
Lodtrækningsforsøg viser ingen evidens for uspecifikke vaccine-effekter12.11.2025 17:01:00 CET | Pressemeddelelse
En ny dansk analyse af over 25 års forskning i uspecifikke vaccine-effekter viser, at fremtrædende forskere systematisk har overfortolket resultaterne fra deres lodtrækningsforsøg.
Danish basic research behind international medical breakthrough: New oral treatment may prevent dementia12.11.2025 12:59:02 CET | Press release
Researchers from DANDRITE at Aarhus University have played a central role in developing a new oral treatment that, for the first time ever, has shown promising results in a clinical trial involving patients – a breakthrough that appears capable of preventing and slowing the progression of frontotemporal dementia.
Dansk grundforskning bag internationalt medicinsk gennembrud: Ny oral behandling kan forebygge demens12.11.2025 12:59:02 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra DANDRITE på Aarhus Universitet har spillet en central rolle i udviklingen af en ny oral behandling, der som den første nogensinde har vist lovende resultater i et klinisk forsøg på patienter– et gennembrud, der ser ud til at kunne forebygge og bremse frontotemporal demens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
