Besøgsrekord til ny Halloween-fejring i Aalborg Zoo.
Gæsterne strømmede til den uhyggeligt hyggelige Halloween i Aalborg Zoo i efterårsferien og gav årets mest besøgte dage.

I efterårsferien skabte tusindvis af græskar, svævende spøgelser, døde dyr, skeletter og sære skygge-væsener en uhyggelig hyggelig stemning i Aalborg Zoo, der for første gang fejrede Halloween. Og med stor succes! Tæt på 30.000 mennesker nåede at hygge og gyse i løbet af efterårsferien, og det resulterede i besøgsrekord med over 4000 gæster i haven to dage i træk.
- Vi må sige, at vores gæster har taget helt utrolig godt imod vores nye Halloween-fest og fuldstændig overgået vores forventninger, og det er vi naturligvis super glade for, siger Henrik Vesterskov Johansen, direktør i Aalborg Zoo.
Det er oplevelsesdesigner, Lars Jeppesen, der står bag udsmykning og design på Halloween i Zoo, men hele havens personale har været involveret i at skabe den helt rigtige (u)hyggelige stemning, og selv dyrene gav deres bidrag, ved at guffe lystigt af store orange græskar.
- Vi har skabt vores egen Zoo-version af Halloween, hvor dyrene er i fokus, og vi har blandt andet anlagt en kirkegård for uddøde dyrearter for at skabe opmærksomhed omkring dyrearter, der er truet og forsvinder med alt for stor hastighed, siger Henrik Vesterskov Johansen.
Efterårsferiens flotte besøgstal er blevet suppleret med mange gode anmeldelser og tilfredse reaktioner fra havens gæster, og det giver inspiration og motivation til endnu mere Halloween næste år.
- Vi er allerede begyndt at udvikle på næste års fejring, så den bliver endnu flottere og (u)hyggeligere, men først glæder vi os til Jul i Zoo, der åbner 18. november og har temaet Et Eventyr fra Nordpolen. Her byder vi også på en del nyheder og store overraskelser i løbet af julemåneden, siger Henrik Vesterskov Johansen.
Kontakter
Henrik Vesterskov JohansenDirektør/CEO
Tlf:96312929Tlf:+45 4057 2324hj@aalborgzoo.dkBilleder
Information om Aalborg Zoo
I Aalborg Zoo er der aldrig to dage der er ens. Vores grønne oase midt i Aalborg er åben året rundt og byder uanset årstid på dyrebare oplevelser.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Zoo
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Zoo
Aalborg Zoo tænder LYS I MØRKET27.1.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I februar oplyses haven i alle solens strålende farver for at fejre livet og lysets tilbagevenden.
Peter Mygind har hovedrolle i Aalborg Zoos nye julekalender8.11.2022 00:00:00 CET | Pressemeddelelse
Julefreden har temmelig svært ved at indfinde sig hos en stresset Peter Mygind, men heldigvis lander han på magisk vis mellem dyrene i Aalborg Zoo, og sammen med dyrepasser Katrine hjælper de til at Peter kommer i den helt rigtige julestemning.
Et græskar er ikke bare et græskar22.9.2022 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lokaltproducerede græskar i alverdens former, farver og størrelser skaber den helt rigtige Halloween-stemning i Aalborg Zoo.
Aalborg Zoo anlægger dyrekirkegård14.9.2022 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Snart kan man gå tur på De Uddødes Kirkegård og mindes dyr, der ikke længere er iblandt os. Den nye kirkegård indvies når Aalborg Zoo inviterer til Nordjyllands største halloween-fest i efterårsferien.
Ansatte siger Nej tak til julegaver for at redde dyr i Afrika30.8.2022 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kampen mod krybskytter er vigtig, så vigtig at man i Aalborg Zoo arbejder gratis og dropper julegaverne for at støtte det prisvindende projekt The Black Mambas.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum