Godt nyt til alle kaffeelskere:
Nyt cafékoncept med Starbucks®-kaffe er åbnet i Aalborg Zoo

Aalborg Zoo har summet af glæden over den nyfødte orangutangunge, der kommet til verden for et par uger siden – men det er langt fra den eneste nyhed i haven. Sommeren 2025 byder nemlig også på helt nye rammer for gæsternes kaffepauser.
Gæster i Aalborg Zoo kan nemlig fremover nyde velkendte kaffefavoritter fra Starbucks® i nye og grønne omgivelser. Den tidligere drivhus-café er netop genåbnet som Orangeriet – et moderne åndehul midt i haven med fokus på kvalitet, afslapning og en forbedret gæsteoplevelse.
Tidligere har Penny Lane Café haft til huse i lokalerne, men nu er det Aalborg Zoo selv, der står bag både koncept og drift. Efter en gennemgribende renovering er caféen forvandlet til en caféoplevelse, hvor smagen af Starbucks® går hånd i hånd med den dejlige stemning og grønne atmosfære i zoo.
"Vi har ønsket at skabe et samlingspunkt midt i haven, hvor gæsterne kan tage en pause og nyde en god kop kaffe i rolige og grønne omgivelser," fortæller Henrik Vesterskov Johansen, Direktør i Aalborg Zoo. "Orangeriet kombinerer det bedste fra to verdener: den velkendte kvalitet og smag, man forbinder med Starbucks®, og den særlige atmosfære, som kun en zoologisk have kan tilbyde."
Global smag i lokale omgivelser
Det nye cafékoncept henvender sig både til lokale gæster og det stigende antal internationale besøgende, som hvert år lægger vejen forbi Aalborg Zoo. Det anerkendte kaffeudvalg og det visuelle udtryk fra Starbucks® vil være genkendeligt for mange, og medvirke til at skabe en tryg og kvalitetsbevidst kaffepause i haven.
”Når man rejser, søger man ofte det velkendte. Med det her set-up kan vi give vores gæster en oplevelse, der føles både international og lokal på én gang. Vi ved, at mange har en særlig relation til netop Starbucks’® kaffesmag og udvalg – og det kan man fremover få hos os, blot med kig til dyreliv, legeplads og den hyggelige stemning,” siger Henrik Vesterskov Johansen.
Orangeriet ligger centralt ved den store plæne overfor Skovbakken og udgør et naturligt mødested for havens gæster. Som en del af den nye satsning er der anlagt en stor træterrasse rundt om bygningen, hvor gæsterne fremover kan nyde deres drikke under åben himmel.
”Vi arbejder hele tiden på at forbedre gæsteoplevelsen. Ikke kun gennem dyreoplevelser og formidling, men også gennem faciliteter, ventetid, udvalg og de naturlige pauser, der er vigtige i løbet af dagen. Orangeriet er mere end bare en café. Det er et sted, hvor man kan trække vejret, dele en god kop kaffe og være sammen med dem, man er på tur med,” afslutter Henrik Vesterskov Johansen.
Styrket fokus på gæsteoplevelsen
Den nye café er en del af en større udvikling i Aalborg Zoo i 2025, hvor der løbende er blevet investeret i at forbedre både faciliteter og oplevelser. Tidligere på året blev et nyt indgangsparti med forbedret billetsystem og en ny butik indviet – en løsning, der allerede har reduceret ventetiden ved indgangen markant og skabt en mere fleksibel og imødekommende ankomst for gæsterne.
Den 21. juni åbner Aalborg Zoo desuden et nyt og større anlæg til rød panda, hvor pandaerne også får selskab af japanske traner, der flytter ind i haven for første gang.
Oplev unger og nyheder til smagen af god kaffe
Orangeriet er allerede i fuld gang med at brygge, så du kan nyde en Starbucks®-kaffe to-go ved det nye anlæg eller tage en velfortjent pause i caféens grønne omgivelser midt i haven.
…og når du alligevel er i området, bør du selvfølgelig lægge vejen forbi orangutanganlægget og hilse på Ruti, Pal – og den lille ny orangutangunge.
Kontakter
Susanne SolskovAnsvarlig for presse
Tlf:96312930Tlf:40565586solskov@aalborgzoo.dkBilleder





Links
NATUREN ER DEN VILDESTE GAVE – KOM HELT TÆT PÅ I AALBORG ZOO
I hjertet af Aalborg, højt placeret på en bakketop, finder du en grøn oase, hvor oplevelser, læring og natur går hånd i hånd. Aalborg Zoo har i 90 år skabt uforglemmelige oplevelser med natur og dyr for hele familien – og vi glæder os til at skabe mange flere. Hos os kan I møde dyr fra hele verden, blive klogere på deres levevis og deltage i massevis af spændende aktiviteter.
Vi inviterer både børn og voksne helt tæt på flere end 110 forskellige og fascinerende dyrearter. Her kan I opleve alt fra majestætiske løver og elegante giraffer til nysgerrige aber, tropiske krybdyr og farvestrålende fugle.

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Zoo
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Zoo
Zoo skal have ny direktør og ny formand12.12.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Aalborg Zoo og administrerende direktør Henrik Vesterskov Johansen har aftalt, at han fratræder med udgangen af december 2025. Det samme gør bestyrelsesformand Steen Royberg, der sidste år meddelte bestyrelsen, at 2025 ville blive hans sidste som formand.
Største investering siden Jul i Zoo begyndte12.11.2025 14:30:00 CET | Aktuelt
Aalborg Zoo præsenterer Nordjyllands største lys-mapping på savannestalden Når mørket falder på, tændes millioner af lys, og Aalborg Zoo forvandles til Nordjyllands største juleunivers. Jul i Zoo, som i år åbner d. 21. november, er på få år blevet en fast tradition for tusindvis af gæster, og i 2025 hæver haven ambitionsniveauet med de største investeringer siden begyndelsen.
Orangutangfødsel i Aalborg Zoo2.6.2025 13:40:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag morgen mødte dyrepasserne ind til et længe ventet og rørende syn i Aalborg Zoos orangutanganlæg: Orangutangen Ruti havde født en lille unge, der stadig lå våd og ny i græsset med moderkagen ved siden af sig. Et nyt liv – og begyndelsen på nogle af de mest nervepirrende og gribende dage i zoo.
Et flot gæstetal i 2024 og stor fejring af 90-års fødselsdag i 202521.1.2025 12:36:42 CET | Pressemeddelelse
Mange af landets store kulturinstitutioner melder om et rigtig godt 2024 – det gælder også hos Aalborg Zoo, som kom tæt på publikumsrekorden.
Folketinget støtter udviklingsprojekt i Aalborg Zoo26.11.2024 14:18:23 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med finanslovsforhandlingerne har Folketinget givet 1,2 mio. kr. fra puljen til lokale initiativer til et udviklingsprojekt i Aalborg Zoo.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum