Besøg romernes lejr i Kristi himmelfart

Nåede man ikke at opleve "Romernes lejr" på Moesgaard Museum i påsken, er der endnu en chance for at prøve kræfter med en række jernalderaktiviteter, når romerne slår teltpælene i jorden på museets udendørsareal i Kristi himmelfartsferien.
Trods navnet består “Romernes lejr” ikke kun af romere. I folkevandringstiden tiltrak den romerske hær nemlig folkeslag fra hele Europa, og derfor var både hunnere, gotere og romere med i hæren, mens der også var tæt kontakt til skandinaverne.
Hver især havde de deres egen kultur og levemåde, og i Kristi himmelfartsferien 18. til 21. maj kan børn og voksne lære meget mere om de forskellige folkeslag ved at prøve et væld af aktiviteter, bl.a. bueskydning, møntslagning og udklæning som romersk soldat, i naturen ved Moesgaard Museum.
Hvad kan du prøve?
Romernes lejr består af en række sjove og lærerige aktiviteter, hvor man kan prøve følgende:
- Bueskydning: Prøv hunnernes foretrukne og frygtede våben.
- Romerske hjelme og skjold: Få et billede med romernes udstyr på.
- Kugledekoration: Dekorer trækugler, så de ligner goternes magiske krystalkugle.
- Møntslagning: Slå mønter, som man gjorde i romerriget og få en souvenir med hjem.
- Madlavning over bål: Lav et måltid romersk feltmad over bål.
- Ofring: Gør som man gjorde i Norden på denne tid - ofr i mosen.
- Smedning og pileflet: Få en demonstration af smedning og pileflet i jernalderen.
Gæster behøver ikke at betale entre til museet, men kan købe et klippekort, der giver adgang til de forskellige aktiviteter. For at undgå kødannelse bliver klippekortene solgt til forskellige tidspunkter på dagen.
Praktiske oplysninger
Hvornår: Kristi himmelfartsferien 18.-21. maj. Alle dage kl. 10.00-17.00
Pris for klippekort: 90 kroner.
Hvor: Aktiviteterne foregår udendørs på den østlige side af Moesgaard Museum.
Nøgleord
Kontakter
Wencke MaderbacherLeder af formidling, Moesgaard Museum
Tlf:24791779wma@moesgaardmuseum.dkBilleder

Links
Information om Moesgaard
Moesgaard er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
Moesgaard løfter sløret for de kommende særudstillinger8.5.2025 11:12:12 CEST | Pressemeddelelse
Gæster på Moesgaard kan se frem til tre år med fokus på tre fascinerende verdenshistoriske temaer, som geografisk strækker sig fra Europa til Centralamerika, og som dækker et tidsspænd på mere end tusind år.
Moesgaard modtager stor fondsbevilling til at formidle verdenshistorien31.3.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden har netop bevilliget sammenlagt 24 millioner kroner til at støtte udviklingen af Moesgaards indhold igennem de næste tre år.
Ny dansk dokumentarfilm viser, hvordan ukrainsk kultur er blevet et militært mål19.2.2025 08:42:54 CET | Pressemeddelelse
Dokumentaren vises på DR1 og DR2 i forbindelse med treårsdagen for den russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2025.
Moesgaard kåret som Danmarks bedste attraktion3.10.2024 11:57:39 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 3000 danskere har peget på Moesgaard Museum som vinder af den årlige Danish Travel Awards, som netop er blevet uddelt.
Oplev fortællingen om det største vendepunkt i menneskets historie2.10.2024 07:49:47 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaards kommende særudstilling tager os 10.000 år tilbage i tid til dengang mennesket begyndte at dyrke jorden. På det tidspunkt opstår en helt ny og betagende gudeverden, som viser os, at menneskets måde at tænke, tro og leve på er radikalt forandret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum