Beskyt drikkevandet mod PFAS

Desuden skal der skaffes den nødvendige viden, så vi forhindrer den miljøforurening, der allerede findes, i at påvirke drikkevandet.
Den seneste tids fokus på PFAS-stoffernes udbredelse og risici har endnu engang understreget vigtigheden af, at alle aktørers viden bliver sat i spil, så vi handler på et oplyst grundlag. Det er tvingende nødvendigt, at samarbejdet imellem myndigheder, virksomheder, beredskaber og forsyninger styrkes. Et stærkt tværgående samarbejde skal gøre det muligt at agere hurtigt og f.eks. prioritere oprydning eller afværgeforanstaltninger i drikkevandsområder.
DANVA ønsker et fuldt forbud mod brug af PFAS kombineret med skrappere kontrol ved forureningskilden. Myndighedernes håndtering af risici fra punktkilder i og omkring indvindingsområder for drikkevand skal sikres, ligesom samarbejdet og videndeling mellem myndigheder og andre aktører også skal være mere smidigt end i dag. Det er nødvendigt, at vi kan dele viden og prioritere indsatsen sammen. Sidst men ikke mindst skal det undersøges, hvordan forureneren-betaler-princippet evt. sammen med et udvidet producentansvar bedst kan bringes i anvendelse.
PFAS-stoffer er fundet i drikke- og grundvand. Selvom det indtil videre ikke tyder på, at det bliver et landsdækkende problem, så er det ikke uden grund, at stofferne regnes for “evigheds-kemikalier”. PFAS-analyserne af drikke- og grundvand er for mange vandselskabers vedkommende stadig undervejs, og vi afventer også resultaterne af alle de undersøgelser, der er sat i gang i regi af Miljøstyrelsen.
Stofferne er brugt de seneste 50-60 år, og en stor del af Danmarks drikkevand er ældre. Derfor kan vi stadig nå at standse ulykken, og den mulighed skal vi gribe.
Danmark er et af de EU-lande, der har ønsket en restriktiv regulering, hvor kun essentielle PFAS-stoffer må tillades. Vi bakker op om Danmarks ønske om en restriktiv holdning til brug af PFAS, men på linje med den europæiske vandforening EurEau, så ønsker DANVA at tage skridtet videre til et fuldt forbud.
Det har vist sig flere gange senest i foråret, at disse PFAS-kemikalier ikke har været ordentligt undersøgt, før de er kommet på markedet. Hver gang der kommer ny viden, viser det sig, at risikoen er større end hidtil antaget. Det er vi nødt til at tage ved lære af. Med baggrund i erfaringer fra andre europæiske lande, så er der meget fornuft i at sikre, at stofferne ikke når grundvandet. Der findes rensemetoder, men de er dyre samt energi- og teknologikrævende. Desuden taler det imod danskernes ønske om, at grundvandet skal være af så fin en kvalitet, at man kan sende ud i vandhanerne. Den mest bæredygtige og foretrukne løsning er at forhindre, at stofferne spredes til drikkevandet.
Derfor skal PFAS-stofferne forbydes, og eksisterende miljøforureninger med PFAS skal forhindres i at nå grundvandet.
PFAS-stofferne er fedt- og vandafvisende kemikalier, som udover at indgå i brandskum også bruges både til vareproduktion og i private hjem. Mange af stofferne er toksiske, de er svære at nedbryde og ophobes derfor over tid såvel i mennesker som i omgivelserne. Det er nødvendigt at sikre, at stofferne ikke spredes yderligere med konsekvenser, som vi ikke kender det fulde omfang af. Derfor bør vi udfase brugen af disse stoffer og sikre drikkevandet imod yderligere påvirkning.
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder
Information om Danva
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Nye regler skal sikre vandløsninger til danskerne og miljøet12.12.2025 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Håndtering af voldsommere regnmængder, beskyttelse af grundvandet og rensning af spildevand. Vandselskabernes opgaver står i kø, og behovet for investeringer stiger hastigt. Vandreguleringsudvalget anbefaler en ny økonomisk regulering, som giver vandselskaberne bedre mulighed for de store investeringer.
Kvælstofkvoter kan sikre de bedste og billigste løsninger for vandmiljøet9.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
DANVA bakker op om Det Miljøøkonomiske Råds anbefalinger til kvælstofkvoter for landbrug, industri og spildevandsselskaber. Vandsektoren ønsker nemlig at sikre de mest effektive, samfundsøkonomiske løsninger til gavn for dyr, miljø og danskere. DANVA er også enig i ianbefalingerne om PFAS-forurening. Men vandsektorens brancheorganisatione understreger samtidig, at vandselskaber skal være en del af indsatsen mod stormflod.
Randers-projekt vinder DANVAs Klimapris 20252.12.2025 15:05:13 CET | Pressemeddelelse
Tre stærke projekter var i spil – Storkeengen i Randers løb med hæderen. Projektet viser, hvordan langsigtet planlægning og samarbejde skaber værdi for både by og borgere.
Eksperter samles om løsninger på Danmarks udfordringer med vand1.12.2025 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
De næste to dage diskuterer rekordmanage vandeksperter løsninger på Danmarks mest presserende klima- og miljøudfordringer, der giver problemer med drikkevand, vandmiljø og oversvømmelser.
95 pct af alle vælgere vil have deres drikkevand beskyttet6.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Stort set hele Danmarks befolkning ønsker at få drikkevandet beskyttet nu, viser en ny analyse fra DANVA forud for kommunalvalget. Den viser også, at danskerne stadig har høj tillid til drikkevandet, at de er bekymrede for tilstanden i vandmiljøet samt de skader fra vand, som klimaforandringer bringer med sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

