Desuden skal der skaffes den nødvendige viden, så vi forhindrer den miljøforurening, der allerede findes, i at påvirke drikkevandet.

Den seneste tids fokus på PFAS-stoffernes udbredelse og risici har endnu engang understreget vigtigheden af, at alle aktørers viden bliver sat i spil, så vi handler på et oplyst grundlag. Det er tvingende nødvendigt, at samarbejdet imellem myndigheder, virksomheder, beredskaber og forsyninger styrkes. Et stærkt tværgående samarbejde skal gøre det muligt at agere hurtigt og f.eks. prioritere oprydning eller afværgeforanstaltninger i drikkevandsområder.

DANVA ønsker et fuldt forbud mod brug af PFAS kombineret med skrappere kontrol ved forureningskilden. Myndighedernes håndtering af risici fra punktkilder i og omkring indvindingsområder for drikkevand skal sikres, ligesom samarbejdet og videndeling mellem myndigheder og andre aktører også skal være mere smidigt end i dag. Det er nødvendigt, at vi kan dele viden og prioritere indsatsen sammen. Sidst men ikke mindst skal det undersøges, hvordan forureneren-betaler-princippet evt. sammen med et udvidet producentansvar bedst kan bringes i anvendelse.

PFAS-stoffer er fundet i drikke- og grundvand. Selvom det indtil videre ikke tyder på, at det bliver et landsdækkende problem, så er det ikke uden grund, at stofferne regnes for “evigheds-kemikalier”. PFAS-analyserne af drikke- og grundvand er for mange vandselskabers vedkommende stadig undervejs, og vi afventer også resultaterne af alle de undersøgelser, der er sat i gang i regi af Miljøstyrelsen.

Stofferne er brugt de seneste 50-60 år, og en stor del af Danmarks drikkevand er ældre. Derfor kan vi stadig nå at standse ulykken, og den mulighed skal vi gribe.

Danmark er et af de EU-lande, der har ønsket en restriktiv regulering, hvor kun essentielle PFAS-stoffer må tillades. Vi bakker op om Danmarks ønske om en restriktiv holdning til brug af PFAS, men på linje med den europæiske vandforening EurEau, så ønsker DANVA at tage skridtet videre til et fuldt forbud.

Det har vist sig flere gange senest i foråret, at disse PFAS-kemikalier ikke har været ordentligt undersøgt, før de er kommet på markedet. Hver gang der kommer ny viden, viser det sig, at risikoen er større end hidtil antaget. Det er vi nødt til at tage ved lære af. Med baggrund i erfaringer fra andre europæiske lande, så er der meget fornuft i at sikre, at stofferne ikke når grundvandet. Der findes rensemetoder, men de er dyre samt energi- og teknologikrævende. Desuden taler det imod danskernes ønske om, at grundvandet skal være af så fin en kvalitet, at man kan sende ud i vandhanerne. Den mest bæredygtige og foretrukne løsning er at forhindre, at stofferne spredes til drikkevandet.

Derfor skal PFAS-stofferne forbydes, og eksisterende miljøforureninger med PFAS skal forhindres i at nå grundvandet.

PFAS-stofferne er fedt- og vandafvisende kemikalier, som udover at indgå i brandskum også bruges både til vareproduktion og i private hjem. Mange af stofferne er toksiske, de er svære at nedbryde og ophobes derfor over tid såvel i mennesker som i omgivelserne. Det er nødvendigt at sikre, at stofferne ikke spredes yderligere med konsekvenser, som vi ikke kender det fulde omfang af. Derfor bør vi udfase brugen af disse stoffer og sikre drikkevandet imod yderligere påvirkning.