Beskæftigelsen stiger stadig i installationsbranchen
22.10.2019 12:51:34 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Der er stadig godt gang i ordrebøgerne hos de danske installationsvirksomheder – og det kan aflæses i beskæftigelsen. Ifølge helt nye tal fra Danmarks Statistik var der i alt 48.348 ansatte i installationsbranchen i 3. kvartal 2019, hvilket er en vækst på 1,7 procent i forhold til samme tidspunkt året før.
”Det understreger også, at virksomhederne, trods en meget lav ledighed, har været i stand til at tiltrække medarbejdere – dels ved at tage flere lærlinge og dels ved at ansætte både ufaglærte og udenlandsk arbejdskraft. Samtidig har man formået at trække nogle af de medarbejdere tilbage, som ellers var søgt mod andre brancher,” siger Tina Voldby, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Tallene overgår TEKNIQ Arbejdsgivernes egne forventninger for året, som forudser en vækst i beskæftigelsen på 1,5 procent. Der er dog stor forskel på, om man kigger på el- eller vvs-branchen. For mens elbranchen har retning mod en beskæftigelsesrekord igen i år med en stigning på 4,6 procent i forhold til samme periode sidste år, så er vvs-branchens beskæftigelse 2,8 procent lavere. Vvs-branchen har dermed stadig et stykke vej til toppen i 2007, hvor den havde 19.500 beskæftigede.
”Det skyldes nok primært, at det ikke mindst i vvs-branchen er ganske svært at finde medarbejdere med de rette kompetencer. Derfor er det også helt afgørende, at vi fortsætter arbejdet med at sikre den fremtidig strøm af dygtige faglærte, hvis ikke manglen på arbejdskraft skal udvikle sig til en alvorlig stopklods for virksomhedernes vækst,” siger Tina Voldby.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil.: 20 12 82 83
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk17.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI16.9.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

