Landdistrikternes Fællesråd

Bekymring: Udrejsecenter vil svække bosætning og økonomi på Langeland

Del
Regeringens planer om et udrejsecenter på sydspidsen af Langeland vækker bekymring hos Landdistrikternes Fællesråd, som frygter at bosætningen og ø-kommunens økonomi svækkes.

Regeringen vil placere et nyt udrejsecenter for kriminelle, afviste asylansøger og personer på tålt ophold på Langeland.

Beslutningen bekymrer formanden for Landdistrikternes Fællesråd. 

- Jeg er meget overrasket over, at regeringen vil placere udrejsecenteret i et lille lokalsamfund på Langeland. Det vil skade bosætning og erhvervsudvikling i et område, som ellers i den grad har brug for vækst og arbejdspladser, siger Steffen Damsgaard og fortsætter: 

- Langeland Kommune har igennem de senere år oplevet en positiv udvikling, men er forsat udfordret økonomisk ligesom andre, mindre ø-kommuner. Et udrejsecenter risikerer at udfordre både bosætning, økonomi og sammenhængskraft. Det er ikke den rette vej at gå. 

Et nyt udrejsecenter skal ifølge regeringen være med til at løse den utryghed, som naboerne til Udrejsecenter Kærshovedgård oplever, og kriminaliteten i området. 

Borgmester i Langeland Kommune Tonni Hansen (SF) er uforstående over for regeringens beslutning om at placere udrejsecentret på Langeland.

- Langeland Kommune er en lille kommune, der har brugt årtier på at skabe en positiv udvikling – ikke mindst med afsæt i turisme og ny bosætning. Med beslutningen om at placere 130 dømte og udviste kriminelle i et lille samfund, smadrer regeringen det store arbejde, vi sammen med vores borgere og virksomheder har igangsat. Det er dybt beskæmmende og ikke mindst til stor skade for de mange hårdtarbejdende langelændere, som har været med til at vende udviklingen, udtaler Tonni Hansen.

Onsdag udsendte han og en samlet kommunalbestyrelse en pressemeddelelse om sagen, hvori de blandt andet kritiserer regeringens manglende inddragelse af kommunalbestyrelsen i beslutningen.

Kontakter

Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: Manglende kompensation til naboer og lokalsamfund spænder ben for udbygning af solceller og vindmøller25.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis vi formår at skabe lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, advarer Landdistrikternes Fællesråd. Hvis flere projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer organisationen. Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye