Bekymret borgmester i København: Coronasmitten er eksploderet – alle skal tage ansvar
Udviklingen i antal smittetilfælde i København er gået amok den seneste uge, og inden for murene på kommunens plejehjem er smitten nu også på niveau med forårets. Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling sender derfor en kraftig opfordring til alle om at tage ansvar og lytte til myndighedernes anbefalinger.

På under en uge er antallet af nye smittede på et døgn mere end fordoblet. Det viser tal fra Københavns Kommunes daglige overvågning af smitteudviklingen fra dag til dag. Smittespredningen er dermed gået fra at stige et lille nøk hver dag til at tage højere og højere spring – og udviklingen ligger nu på en eksponentielt stigende kurve.
“Det er det her scenarie, vi skulle undgå. Lige nu udvikler smitten sig ud af kontrol, og det på trods af, at vi allerede gør rigtig meget for at bremse og forebygge. Det er derfor helt afgørende, at alle gør sig ekstra umage nu med at leve op til de retningslinjer, der bl.a. betyder, at vi skal se hinanden meget mindre, og at vi skal holde os hjemme, hvis vi ikke er på toppen,” siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) ovenpå dagens nye smittetal.
På landsplan slog smittetallet i går endnu engang rekord, da over 3.100 danskere var blev testet positiv i løbet af det seneste døgn. I København er udviklingen mindst lige så dramatisk, og helt nye tal for kommunen viser i dag, at 767 københavnere har fået positivt testsvar det seneste døgn. Til sammenligning lå det tilsvarende tal i lørdags, dvs. for under en uge siden, på 373. Incidensen for Københavns Kommune (tallet der viser, hvor mange ud af 100.000 borgere, der er testet positiv inden for de seneste 7 dage) stiger ligeledes dag for dag, og den blev i går opgjort til 588, hvilket også var et stort spring fra 527 dagen forinden.
Brug for større testkapacitet
Selvom det allervigtigste ifølge sundhedsborgmesteren er borgernes opbakning og efterlevelse af retningslinjerne, så er der også andre steder, der skal strammes op.
“Vi har i lang tid kunnet se, at smitten særligt spredte sig blandt de unge, og alle unge er derfor blevet opfordret til at lade sig teste. Mange har heldigvis lyttet, men det betyder desværre, at kapaciteten i testcentrene ikke helt kan følge med. Jeg håber derfor, at man hurtigst muligt vil finde løsninger på det problem og gøre det muligt at teste langt flere langt hurtigere, som regeringen også adresserede i går,” fortæller Sisse Marie Welling.
Fra Københavns Kommunes side har man de seneste måneder haft mange initiativer, der har skullet være med til at begrænse smitten. Massive kampagner til de unge på gadeplan og sociale medier, forebyggende tiltag i boligområder, i etniske miljøer, på ungdomsuddannelser og kollegier samt breve fra borgmestrene til både unge, forældre og uddannelsesinstitutioner.
Frygter større udbrud på plejehjem
De mange tiltag har været med til at sætte prop i lokale udbrud, men desværre ikke kunnet bremse den generelle udvikling. Borgmesteren understreger derfor også, at kommunen slet ikke er færdig med at afprøve nye metoder til at vende udviklingen.
“Vi sidder med snuden begravet i de her tal hver eneste dag. Og derfor leder vi selvfølgelig også hele tiden efter nye redskaber, vi kan tage i brug for at få bugt med smittestigningen. Jeg frygter, at vi ligesom i foråret vil komme til at se større smitteudbrud på plejehjem, som kommer ud af kontrol, og som vil koste mange menneskeliv. Og at hospitalskapaciteten bliver alt for presset. Det skal vi for alt i verden undgå,” siger hun.
I Københavns Kommune var der i foråret udbredt smitte på en række af kommunens plejehjem, og i alt er 49 københavnske borgere på plejehjem eller i hjemmeplejen ifølge kommunens egne opgørelser døde med corona siden epidemiens start.
Stigning i befolkning skal stoppes
Tallene viser også, at der pr. 10. december er 35 beboere fordelt på 9 af kommunens plejehjem, der er testet positiv for corona. Dertil kommer 13 corona-smittede borgere i hjemmeplejen.
“Når smitten er så udbredt i samfundet som nu, så er det uundgåeligt, at den kan komme ind på plejehjem også. Lige nu har vi smitte på 9 ud af vores godt 40 plejehjem, og vi gør selvfølgelig alt, hvad vi kan for at inddæmme og opspore, så virus ikke får fat på hele afdelinger eller plejehjem. Her er den altafgørende forudsætning, at smitten i den generelle befolkning ikke bliver ved med at stige,” siger Sisse Marie Welling.
Fakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ansvaret for sundhedstilbud til alle københavnere og for ældre- og plejetilbud til borgere over 65 år - herunder plejehjem, hjemmepleje, genoptræning og sundhedstilbud.
- Forvaltningen har ansvaret for sundhedstilbud til alle københavnere og for ældre- og plejetilbud til borgere over 65 år - herunder plejehjem, hjemmepleje, genoptræning og sundhedstilbud.
- Forvaltningen har ca. 10.000 medarbejdere (de største faggrupper er sosu-hjælpere og -assistenter og sygeplejersker), og står for ca. 10 procent af al ældrepleje i Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:23828082Billeder
Information om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Rådhuspladsen 1
1599 København V
https://www.kk.dk/
Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavnske plejehjem er også ramt af den britiske virusvariant18.1.2021 14:20:28 CET | Pressemeddelelse
To plejehjem i Københavns Kommune er også ramt af den britiske variant af coronavirus. Derfor bør vi teste endnu mere aggressivt og lukke alle plejehjem ned for alt andet end kritiske besøg, mener Københavns sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).
De nye kostråd rykker ind i køkkenet hos københavnske familier18.1.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En række spændende opskrifter - som er helt i tråd med de nye nationale kostråd - er blevet samlet i en ny udgivelse fra Københavns Kommunes Familiekøkken. Opskrifterne skal få københavnske forældre til at tage børnene med i køkkenet, så de sammen kan lave sund, billig og klimavenlig mad.
Digital konference skal inspirere 65-årige til et aktivt pensionistliv14.1.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune og Røde Kors Hovedstaden afholder i aften en digital konference for de københavnere, som sidste år fyldte 65 år. Konferencen skal give inspiration til en aktiv og meningsfuld tilværelse som pensionist.
Borgmesters tak til unge københavnere: I har taget et stort ansvar9.1.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I starten af december opfordrede regeringen alle unge mellem 15 og 25 år til at blive testet før jul. Og de unge københavnere tog i den grad i mod opfordringen. Knapt 69.000 københavnere mellem 15 og 25 år blev testet. Københavns sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) er begejstret.
Københavnerborgmester til regeringen: Vi har brug for en endnu mere aggressiv teststrategi7.1.2021 15:27:29 CET | Pressemeddelelse
De seneste restriktioner og anbefalinger fra regeringen og myndighederne er nødvendige og rigtige, hvis vi skal bremse corona-smitten i befolkningen. Men på ældreområdet er teststrategien stadig ikke aggressiv nok til at kunne forhindre spredning blandt landets mest udsatte borgere, når der først er kommet smitte indenfor på plejehjemmene. Vi skal teste endnu mere, mener sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Sisse Marie Welling (SF), som appellerer til myndighederne om at teste oftere og bredere på plejehjem med udbrud.
Mange københavnere bliver røgfri med rygestop-app2.1.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end hver femte københavner, der bruger rygestop-appen e-kvit, bliver røgfri. Dermed er der lige så mange, der bliver røgfri den digitale vej, som på de tilsvarende rygestopkurser, men appen tiltrækker en anden målgruppe. Det viser en ny evaluering af e-kvit, som Københavns Kommune netop har fået lavet af Kræftens Bekæmpelse.
Carlsbergs ølkuske spreder julestemning på plejehjem21.12.2020 11:12:55 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune og Carlsberg samarbejder om at sende mindre grupper af plejehjemsbeboere med hestevogn rundt i byens gader. Der er heldigvis stadig plads til julestemning, hygge og gode oplevelser, selvom corona sætter begrænsninger denne december.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum