If Forsikring

Bekymrede forbrugere: Hvordan er vores brænde forsikret?

Del
I forsikringsbranchen oplever man et stigende antal henvendelser fra bekymrende boligejere, der vil vide hvordan deres brænde og træpiller, er forsikret. Mange hus- og sommerhusejere er opmærksomme på, at de har store værdier i skure og under åbne halvtage på deres ejendomme.
Forsikringsselskabet If mærker en stigende bekymring blandt kunder, der vil vide hvordan de er stillet, hvis deres brænde bliver stjålet eller hvis de skifter brændetype ud på deres pillefyr. (foto: PR)
Forsikringsselskabet If mærker en stigende bekymring blandt kunder, der vil vide hvordan de er stillet, hvis deres brænde bliver stjålet eller hvis de skifter brændetype ud på deres pillefyr. (foto: PR)

”Det er opkald og samtaler, som vi selvfølgelig har stor forståelse for, men det er også spørgsmål, som vi ikke har fået tidligere. Det er tydeligt, at den knaphed, der er på brænde og træpiller, fylder meget i tankerne hos vores kunder”, forklarer kommunikationschef i If, Birgitte Ringbæk.

Henvendelserne kommer både fra boligejere, der vil høre hvordan de er stillet, hvis levering af brænde bliver stjålet, og fra hus- og sommerhusejere, som er bekymret for tyveri af eksisterende brænde på deres ejendom.

If Forsikring stiller ikke særlige eller skærpede krav til opbevaring af brænde. Men ifølge forsikringsvilkårene og Forsikringsaftaleloven, må man ikke handle groft uagtsomt.

”Kunder skal ikke få leveret træpiller for 80.000 kr. i indkørslen, som er synlige for alle, og så tage på weekend i sommerhuset, uden først at have flyttet træpillerne ind på grunden og ude af syne”, siger Birgitte Ringbæk.

Har boligejeren brænde i åbne skure på helårsadressen, som bliver stjålet, dækker indboforsikringen i If med op til 52.500 kr.

Simpelt tyveri er ikke dækket i sommerhuse, når huset er ubeboet. Det betyder at brænde, under tag eller i åbne skure, kun er dækket, når kunden opholder sig i sommerhuset. At man kommer på weekendophold i ny og næ medvirker ikke til, at sommerhuset i de mellemliggende perioder betragtes som beboet. Er sommerhuset udlejet eller udlånt betragtes det heller ikke som beboet, så her dækkes simpelt tyveri heller ikke.

Hvor alternativ må man være ved pillefyret?

Også boligejere med pillefyr henvender sig med forsikringsspørgsmål. Ejerne vil høre om det har betydning for forsikringsdækningen, hvis man anvender alternative brændetyper, fx solsikkepiller, i et fyr, som er produceret til træpiller. Solsikkepiller er en anden type produkt, der bl.a. har en anden størrelse end træpiller, danner mere aske og kræver anderledes afbrændingstemperaturer.

”Hvis man vil fyre med andet end anlægget er beregnet til, kan det få konsekvenser for forsikringsdækningen. Der er stor risiko for, at en skade får reduceret erstatning, og i værste fald er der slet ingen dækning. Det er vores klare anbefaling, at man udelukkende fyrer med det brændsel anlægget er godkendt til – og at anlægget i øvrigt opfylder gældende brandtekniske vejledninger, til installation og brændsel.

Vælger man alligevel at fyre med andet brændstof, selvom det kan få konsekvenser for forsikringsdækningen, bør man som minimum få en fagmand til at undersøge om anlægget er bygget til at fyre med det ønskede alternativ. Og sørg for at få fagmandens svar på skrift, forklarer Ifs kommunikationschef.

100.000 husstande med pillefyr

Ifølge Danmarks Statistik opvarmer 103.716 husstande deres hjem med pillefyr som primær varmekilde. Videnscentret Bolius har beregnet, at en familie på fem, bosiddende i et 150 kvm stort hus med pillefyr, bruger cirka fem tons træpiller årligt på opvarmningen. Hvor familien i 2021 gav 11.000 kroner for opvarmningen, koster det i år 33.305 kr. Læg hertil, at lagrene af træpiller ved at slippe op.

Det er bl.a. krigen mellem Rusland og Ukraine, der har medvirket til mangel på træpiller i hele Europa, for begge lande er blandt Europas største eksportører af træpiller. Lavere aktivitet i byggebranchen, hvis restprodukter bruges til at producere træpiller, betyder også, at hele Europa er mærket af færre mængder træpiller.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Forsikringsselskabet If mærker en stigende bekymring blandt kunder, der vil vide hvordan de er stillet, hvis deres brænde bliver stjålet eller hvis de skifter brændetype ud på deres pillefyr. (foto: PR)
Forsikringsselskabet If mærker en stigende bekymring blandt kunder, der vil vide hvordan de er stillet, hvis deres brænde bliver stjålet eller hvis de skifter brændetype ud på deres pillefyr. (foto: PR)
Download
Kommunikationschef i If Forsirking, Birgitte Ringbæk (foto: Lars Schmidt)
Kommunikationschef i If Forsirking, Birgitte Ringbæk (foto: Lars Schmidt)
Download

Information om If Forsikring

If Forsikring
If Forsikring
Stamholmen 159
2650 Hvidovre

+45 70 12 12 12http://www.if.dk/

If er Nordens største forsikringsselskab med mere end 4,5 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.

Følg pressemeddelelser fra If Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra If Forsikring

Betydelig samlet vækst og fortsat fremgang inden for personforsikring i Q2 20256.8.2025 07:42:16 CEST | Pressemeddelelse

If leverede en markant vækst i andet kvartal understøttet af høj kundeloyalitet og en voksende kundebase. Inflationen og skadeudviklingen var lavere sammenlignet med samme periode sidste år, som var påvirket af enkelte store skader. En fortsat disciplineret tilgang til omkostninger og prissætning bidrog til den positive udvikling i kvartalet. “Vores størrelse og stærke markedsposition er ikke kun en konkurrencefordel – det kommer også vores kunder til gavn. Det giver os langt bedre muligheder for at styrke vores digitale løsninger på tværs af markeder, hvilket vi ved, at vores kunder værdsætter. De seneste seks måneder er vores digitale salg steget med 12 % inden for forretningsområdet Privat, mens 65 % af vores kunder har anmeldt deres skader digitalt,” siger Morten Thorsrud, koncernchef i If. Fortsat stærk vækst i personforsikring If oplever stigende efterspørgsel efter personforsikringer med en vækstrate på 11 procent i første halvår blandt privatkunder samt stor interesse fra erhve

Sommerferie giver boom i online lægehjælp: Her er de typiske symptomer5.8.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse

Når sommerferien rammer, og danskerne rejser ud, følger behovet for lægehjælp med i bagagen. Topdanmark – en del af Nordens største forsikringsselskab, If – har i sommerferieperioden oplevet en markant stigning i kunders brug af den digitale lægetjeneste Hejdoktor. I juli var der 25 procent flere digitale konsultationer sammenlignet med gennemsnittet for årets første seks måneder, og mere end hver fjerde henvendelse kom fra udlandet. ”Vi ser en klar tendens til, at flere danskere søger online lægehjælp i ferien. Det handler både om praktiske behov som receptfornyelser og om at få hurtig vurdering af symptomer, mens man er på farten,” siger Jonas Smith Christophersen, produktchef i If. Varme, vand og virus Kunderne kontakter især Hejdoktor med symptomer relateret til varme, vand og virus. Det gælder blandt andet dehydrering og varmeslag i juli, feriediarré fra rejser til Sydeuropa samt øreproblemer efter badning. Insektstik, fodinfektioner og øjenbetændelse er også blandt de hyppigste å

Opgraderer nu advarsel: Sender SMS til over 100.000 kunder21.7.2025 13:32:13 CEST | Pressemeddelelse

If og Topdanmark har besluttet at opgradere deres varsling. Det betyder, at over 100.000 kunder nu får SMS-varsling, mens både If og Topdanmark har lagt information og gode råd øverst på deres hjemmesider. ”Vi har besluttet at opgradere vores advarsel og sende over 100.000 SMS-varsler efter den seneste varsling om særdeles kraftig regn og lokale oversvømmelser. Vi ved af erfaring, at vi kan være med til at forebygge skader eller begrænse omfanget, hvis vi kommer på banen med gode råd før et markant vejrskifte,” siger Helene Ibsen, boligchef i If. Ifølge DMI ventes der fra mandag eftermiddag og frem til tirsdag aften op mod 120 mm regn i dele af landet – særligt i Østjylland, på Fyn, Vestsjælland samt Lolland og Falster. Det svarer til næsten det dobbelte af den normale nedbør for hele juli måned. DMI har derfor udsendt varsler i kategori 2 og 3 for kraftig og særdeles kraftig regn samt risiko for lokale oversvømmelser. Hos If og Topdanmark følger man situationen meget tæt. ”Det markant

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye