Behov for et partnerskab for at modvirke ensomhed blandt de ældste under COVID-19
27.4.2020 06:00:00 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse
Allerede inden COVID-19 havde vi i Danmark en kæmpe udfordring med ensomhed blandt danskere i alle aldre. De restriktioner og den isolation, som COVID-19 har medført, har skabt endnu mere social isolation, ensomhed og mistrivsel, især blandt særligt udsatte og mennesker på kanten.
Ældre Sagen og Røde Kors glæder sig over, at Folketingets partier er blevet enige om indsatser for at modvirke ensomhed blandt børn, unge, udsatte voksne og mennesker med handicap under COVID-19. Det sikrer en vigtig og nødvendig her og nu indsats, og vi ser frem til at bidrage til det arbejde.
Det er dog livsnødvendigt, at der snarest indgås en tilsvarende aftale på ældreområdet, hvor forhandlingerne i Folketinget indledes på tirsdag. Også her bør der etableres et partnerskab, som på linje med de tre øvrige udarbejder en akut strategi for at afhjælpe ensomhed blandt ældre under COVID-19. Ældre Sagen og Røde Kors tilbyder at facilitere dette arbejde.
”Vi står overfor massive udfordringer med stigende ensomhed i Danmark. Den situation er forværret under Corona-krisen, hvor især vores ældre er meget isolerede. Derfor er det vigtigt med en indsats mod ensomhed, mens Corona-krisen står på. Det vil modvirke både ensomhed og mistrivsel i de kommende måneder. Men lige så vigtigt: Det vil give os værdifulde erfaringer, som vi kan bygge på, og som kan tages med i en langsigtet strategi til at forebygge og bekæmpe ensomhed,” siger Anders Ladekarl, generalsekretær, Røde Kors.
”Vores ældre på plejehjem og svækkede ældre i eget hjem, som allerede i ugevis har været isoleret fra familiebesøg, higer efter mulighed for igen at få kontakt til deres nærmeste og/eller frivillige, som er deres livline i dagligdagen. Det skal vi sikre dem. Men vi må ikke glemme, at der allerede før Corona-krisen var 350.000 svært ensomme danskere, heraf 50.000 ældre over 65 år. Deres vanskeligheder forsvinder ikke, når den akutte krise er overstået. Derfor må vi også stå sammen om at arbejde os frem mod en langsigtet national strategi for at komme den svære ensomhed til livs,” siger Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen.
Baggrund
Folketingets partier (regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Alternativet) har i går (udmeldt i dag) indgået aftale om en række initiativer for ca. 215 mio. kr. Initiativerne skal sikre, at socialt udsatte børn og voksne og mennesker med handicap kan komme bedst muligt igennem tid med COVID-19.
Som en del af aftalen bliver der nedsat tre nye partnerskaber for hhv. udsatte børn og unge, udsatte voksne og mennesker med handicap. Partnerskaber skal under hele genåbningen være med til at skabe tryghed og modvirke ensomhed og mental mistrivsel hos sårbare og udsatte grupper. Desuden skal hvert partnerskab udarbejde en strategi for at modvirke ensomhed under COVID-19 hos den målgruppe, som partnerskabet omhandler. Partnerskabernes strategier samles efterfølgende til én samlet strategi for at modvirke ensomhed på tværs af de tre målgrupper. Ældre Sagen og Røde Kors opfordrer til, at der nedsættes et tilsvarende partnerskab på ældreområdet.
Yderligere oplysninger:
Ældre Sagen Presse: tlf. 70 20 30 31
Røde Kors Presse: tlf. 35 29 96 99
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
12-årige Hugo løb fra dør til dør for at redde sin far – nu er han finalist til Årets Førstehjælper 202620.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hugo Hansen er blandt de tre finalister til Årets Førstehjælper 2026, efter han reddede sin far fra hjertestop under en familieferie i Nordjylland. Hvert år uddeles prisen af Røde Kors som hylder de personer, der tør at træde til, og har ydet livreddende førstehjælp.
Dramatisk redning i Saltum: Patrick er finalist til Årets Førstehjælper 202620.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Patrick Lewisen er blandt de tre finalister til Årets Førstehjælper 2026 efter sidste år at have reddet Erik Lundgaard fra hjertestop midt i et vejkryds i Saltum. Prisen uddeles årligt af Røde Kors og hylder personer, der har ydet livreddende førstehjælp.
Efter dramatisk ulykke i Aabenraa - Jeanett og hendes sønner er finalister til Årets Førstehjælper 202620.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Da en rude sprang og skar pulsåren over på John under vinduesarbejde hos sin søster, reagerede Jeanett Søndergaard og hendes to sønner Bjarke og Thorbjørn øjeblikkeligt. Nu er de blandt de tre finalister til Årets Førstehjælper 2026, der uddeles af Røde Kors.
Stå sammen mod ensomhed: Røde Kors lancerer ny interaktiv kampagne med fokus på et stigende problem17.3.2026 05:25:00 CET | Pressemeddelelse
Med ny teknologi vil Røde Kors fortælle, at over en halv million danskere føler sig ensomme og at vi bør tale om det for at komme problemet til livs. I fire byer vil en interaktiv skærm de kommende uger gøre problemet nærværende
Røde Kors åbner kriselinje for danskere berørt af situationen i Mellemøsten6.3.2026 14:40:29 CET | Pressemeddelelse
Utrygge borgere kan få en samtale om deres bekymringer på telefonisk kriselinje
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
