Bedste image for fjerde år i træk
8.10.2019 08:00:00 CEST | Middelfart Sparekasse | Pressemeddelelse

Med en overordet score på 79,6 point ud af 100 mulige topper Middelfart Sparekasse undersøgelsen ”Finansimage 2019”, som branchemediet Finanswatch og analysevirksomheden Wilke netop har offentliggjort resultaterne af.
5.049 danskere over 18 år har deltaget i undersøgelsen, som ud over en samlet score vurderer de 30 største danske pengeinstitutter på otte imageparametre.
- Analysen viser, at de tre vigtigste parametre er troværdighed, god service og god rådgivning. Det er selve fundamentet for Middelfart Sparekasse, at kunderne har tillid til os, og at de får hurtig og kvalificeret hjælp, når de har behov for det, siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse.
I top på syv af otte imageparametre
Han glæder sig over, at sparekassen ligger nummer ét i alle tre kategorier – faktisk topper Middelfart Sparekasse analysen i syv af de otte underliggende parametre og er nummer to i den ottende kategori.
- Det er svært at være andet end umanerligt stolt. I vores nye strategi står der, at tillid er den vigtigste vare, vi har på hylderne, og at vi opnår tilliden ved at sikre, at vores handlinger altid er ”til fælles bedste”, som er navnet på strategien. Undersøgelsen her viser, at der er overensstemmelse mellem det, vi siger, og det vi gør, siger Martin Baltser.
Han tøver ikke med at sende æren for førstepladsen videre til de 330 kolleger i sparekassen.
- Det her er ikke en pris, der kan vindes fra direktørkontoret. Det er i mødet med sparekassen og alle os, der udgør sparekassen, at vores image dannes. Derfor er en kæmpe tak til alle kolleger på sin plads, siger Martin Baltser.
Det er fjerde år i træk, at Finanswatch og Wilke laver undersøgelsen ”Finansimage”, og det er fjerde år, at Middelfart Sparekasse topper listen. Sparekassens samlede score er gået frem med 3,9 point siden sidste år.
Om analysen:
- Finanswatch og Wilke har spurgt 5.049 danskere over 18 år om deres syn på de 30 største pengeinstitutter
- Undersøgelsen munder ud i en samlet score og en score på otte underliggende parametre
- Med en samlet score på 79,6 topper Middelfart Sparekasse listen
- Sparekassen ligger nummer ét på syv af otte underliggende parametre og nummer to på det ottende
- Der er også lavet regionale målinger, og i Region Syddanmark ligger Middelfart Sparekasse også nummer ét med en score på 81,1.
Nøgleord
Kontakter
Bjarne JacobsenKommunikationschef
Tlf:27900664bja@midspar.dkBilleder

Information om Middelfart Sparekasse
”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.
Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Sparekasse kom stærkt ud af begivenhedsrigt år25.3.2026 18:58:15 CET | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse oversteg egne forventninger til årets resultat for 2025 markant.
Rønde Sparekasse og Middelfart Sparekasse indgår sammenlægningsaftale12.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
De to sparekassers bestyrelser er enige om vilkårene for en sammenlægning. Der sigtes mod en endelig godkendelse primo april.
Flere rådgivere samles i tidligere hovedsæde11.3.2026 08:18:27 CET | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasses privatafdeling på Skibhusvej i Odense flytter i løbet af foråret til Dannebrogsgade – til Nordfyns Banks tidligere hovedsæde. Samtidig lukker to mødeafdelinger.
Stor fremgang for sparekasse i imagemåling29.1.2026 09:30:44 CET | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse har prøvet det flere gange, og nu er finansvirksomheden tilbage på toppen i den undersøgelse om medarbejderimage, som FinansWatch og Wilke netop har udgivet for 2025.
Fusion godkendt i både bank og sparekasse1.12.2025 18:08:48 CET | Pressemeddelelse
Med store flertal blev fusionen mellem Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse mandag godkendt på besluttende møder i begge institutter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
