Vandreskoene på, telefonen på flytilstand og af sted. Pilgrimsfærden kender vi helt tilbage fra oldtiden, men det er langt fra noget, der hører fortiden til. Og den behøver ikke at have et strengt religiøst formål.

Det er en af pointerne, når Roskilde Museum fra 8. april fortæller historien om pilgrimsfærden i en fokuseret, midlertidig udstilling i et af museets udstillingsrum.

Faktisk har valfarten som fænomen tilpasset sig både tiden og den enkelte vandrer, og det gør det til et interessant fænomen, fortæller Laura Maria Schütze, der er museumsinspektør ved ROMU, ph.d. og gæsteforsker ved RUC:

”I middelalderen gik man for at gøre bod eller for at vandre til et helligt sted. Men det ændrede sig med reformationen, og derefter var det primært dannelsesrejser, der sendte folk ud i Europa. Men inden for de seneste 10-20 år er pilgrimsfærden blevet populær igen. Både blandt katolikker og protestanter – men også blandt ikke-kristne. Folk søger et fællesskab blandt andre, der går, og de bruger vandringen til selvudvikling. De går for at komme lidt væk fra travlheden og ræset, så det bliver en måde at koble af på.”

Historisk set er pilgrimsfærden en – ofte lang og tidskrævende – rejse, der uden vores moderne rejseprivilegier blev foretaget med et religiøst sigte til et helligt sted. Formålet kunne være bod, bøn eller helbredelse. Den blev foretaget af både muslimer og kristne – og så er den overlevet til i dag, siger Laura Maria Schütze:

”Det er noget af det, der er så interessant: Der er noget almengyldigt over valfarten. Den findes i middelalderen og den findes i dag, den findes i kristendommen og i islam. Det er i virkeligheden skåret over samme læst, men med små forskelle. Og det er i de ligheder og forskelle, vi kan lære noget om os selv og hinanden.”

Ibskaller fra Caminoen

For at illustrere pilgrimmenes historie har museet blandt andet lånt både en muslimsk og en katolsk bedekranse – den katolske kaldes en rosenkrans – og fra museets egne samlinger kan man opleve rester af perleproduktion til bedekranse og gamle ibskaller. En ibskal er muslingeskal, som pilgrimmen traditionelt set tager med sig fra stranden efter at have gennemført Caminoen ved Santiago de Compostela. Det er en at de traditioner, der er overlevet fra middelalderen til i dag.

Ibskallerne, som kan ses på museet, er fundet i grave på Skt. Laurentii-kirkegården i Roskilde og stammer fra perioden 1050-1535. De vidner om, at også troende roskildensere tog den lange tur til det vestlige Spanien.

Udstillingen hedder "Roskildes pilgrimme" og er en del af et stort forskningsprojekt, der med støtte fra VELUX FONDEN skal undersøge religion og levet kulturarv. Som en del af projektet samarbejder ROMU og RUC om at kigge nærmere på det religiøse hverdagsliv. For i virkeligheden fylder det nok mere, end de fleste går og tror.

”Normalt har man en opfattelse af, at religion er privat og noget, der foregår derhjemme. Men det passer ikke. Der er masser af mennesker, der går pilgrimsruter, bruger rosenkranse, har ikoner eller dater efter stjernetegn. Folk klipper og klistrer, så den religiøse udøvelse passer til dem og deres liv,” siger Laura Maria Schütze.

"Roskildes pilgrimme" kan opleves på Roskilde Museum i et særligt udstillingsrum dedikeret til formålet fra fredag den 8. april og resten af foråret. Blandt andet som en del af Himmelske Dage, en kirkefestival, som foregår i Roskilde i Kristi Himmelfarts-ferien den 26.-29. maj.

Fakta:
VELUX FONDENs museumsprogram har tildelt støtte til forskningsprojektet ’Religion – levende kulturarv’, som er er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, RUC, Den Gamle By, Dansk Jødisk Museum, Immigrantmuseet og ROMU.

Udstillingen "Roskildes pilgrimme" på Roskilde Museum hører under delprojektet ’Byen som religiøst hverdagsrum’, som er et samarbejde mellem RUC og ROMU.