Aalborg Universitet

Beboeres adfærd har stor betydning for varmebesparelse ved energirenovering af boliger

Del

Bygningers energiforbrug tegner sig for op mod en tredjedel af det samlede energiforbrug i Danmark. Derfor er reduktionen af dette en væsentlig faktor i den bæredygtige omstilling.

Bolig med stillads på facaden under en energirenovering.
Foto: Claus Bech-Danielsen
Bolig med stillads på facaden under en energirenovering. Foto: Claus Bech-Danielsen

Teoretiske beregninger viser, at man kan spare ca. 30 % af energiforbruget ved at energirenovere, men udregningen tager ikke hensyn til, hvad beboernes adfærd betyder for den reelle energibesparelse. Ny forskningsrapport – Beboernes betydning for den realiserede varmebesparelse ved renovering af boliger – fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at det nærmere er det halve – ca. 15%, man reelt kan opnå, hvis der ikke gøres mere i forhold til beboeradfærd og andre faktorer som fx manglende indregulering.

– De teoretiske beregninger af potentialet for energibesparelser tager udgangspunkt i nogle ideelle forhold. De er ikke udviklet til at forudsige det reelle forbrug eller besparelser. Skal man lave den reelle udregning, skal man også inkludere beboernes adfærd, siger Kirsten Gram-Hanssen Professor ved BUILD på Aalborg Universitet.

Rapporten viser, at der frem for et besparelsespotentiale på ca. 30%, skal regnes med et besparelsespotentiale på 12-18% ved energirenovering af de eksisterende boliger, hvis der ikke iværksættes yderligere tiltag for at dæmme op for de problemstillinger, som denne rapport peger på.

– Vi kan ikke isolere os ud af klimaproblemerne, men energieffektivisering er stadig en væsentlig del af løsningen. En anden del som vi skal til at arbejde med, er det stødt stigende antal kvadratmeter bolig som opvarmes pr person i Danmark, da dette er et væsentligt element i, at det samlede danske energiforbrug til opvarmning i boliger ikke falder, på trods af bedre isolerede boliger, siger Kirsten Gram-Hanssen Professor ved BUILD på Aalborg Universitet.

Rapporten giver forskellige svar på, hvorfor forskellen på den teoretiske og den reelle besparelse er så anseelig, blandt andet:

- Manglende indregulering af varme og ventilationsanlæg efter renovering.

- Højere temperatur i boligerne efter renovering.

- En større del af boligen opvarmes.

– De 30% teoretiske besparelser ved energirenovering tager udgangspunkt i, at indetemperaturer og brug af bygningerne er identisk før og efter renovering – men det er sjældent rigtigt. Der er næsten altid lidt varmere efter renovering i bygningerne. Det er ikke fordi, beboerne bevidst skruer op for varmen, men husene er bedre til at holde på varmen, og derfor bliver der lettere varmere. Beboerne får dermed også en højere komfort efter en energirenovering, siger Kirsten Gram-Hanssen Professor ved BUILD på Aalborg Universitet.

Rapporten er iværksat på baggrund af udbud fra Energistyrelsen og udarbejdet af forskere fra Forskningsgruppen for Bæredygtige Byer og Hverdagspraksis: Professor Kirsten Gram-Hanssen, seniorforsker Jesper Ole Jensen, seniorforsker Anders Rhiger Hansen, postdoc Gianluca Trotta, postdoc Katinka Johansen.

Nøgleord

Kontakter

Professor Kirsten Gram-Hanssen 9940 2291 E-mail: kgh@build.aau.dk
Presseansvarlig Carina Liesk 53821133 E-mail: clfr@build.aau.dk

Billeder

Bolig med stillads på facaden under en energirenovering.
Foto: Claus Bech-Danielsen
Bolig med stillads på facaden under en energirenovering. Foto: Claus Bech-Danielsen
Download

Links

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

AAU-software skal kortlægge corona-symptomer26.3.2020 13:19:48 CETPressemeddelelse

Alle danskere kan nu bidrage til forskning i coronavirus. En person med coronavirus har værdifuld indsigt i, præcist hvilke symptomer virussen medfører – men en helt symptomfri person kan ligeledes bidrage med værdifuld viden om udbredelsen af coronavirus i Danmark. Aalborg Universitet har netop lanceret en digital kortlægningsplatform, hvor alle danskere kan bidrage ved at registrere deres aktuelle sundhedstilstand. Den indsamlede data skal give et enestående billede af coronavirus i Danmark og kan på sigt måske bruges til udvikling af vacciner eller prognoser for andre sygdomsepidemier.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum