Barselsudspil fra DA og FH rykker ikke nok ved fædres barsel
13.9.2021 20:34:51 CEST | Lederne | Pressemeddelelse
- Vi anerkender, at DA og FH har fundet fælles fodslag om nye regler for fædres barsel i Danmark. Men vi håber, at politikerne går længere. Med EU-direktivet har vi en unik chance for at bane vejen for, at flere kvinder gør karriere – ikke mindst som ledere – ved at sætte turbo på udviklingen i mænds barselsorlov. Derfor bør vi gå længere end det, DA og FH nu foreslår, hvilket reelt er en minimums-implementering med kun præcis de ni ugers ekstra forældreorlov reserveret til fædre, som EU-direktivet kræver.
Det siger Bodil Nordestgaard Ismiris, administrerende direktør i Lederne, i en kommentar til det fælles oplæg til implementering af EU-direktivet, som DA og FH i dag har fremlagt.
Ledernes direktør håber, at Christiansborg-politikerne i stedet vil lade sig inspirere af Ledernes noget mere ambitiøse forslag. Det indebærer, at der skal reserveres ekstra 16 ugers orlov med barselsdagpenge til fædre ud over de to uger, som allerede er reserveret til fædrene i dag. Med andre ord vil Ledernes forslag betyde, at der reserveres syv uger mere til fædrene end i DA/FH-oplægget.
- De hidtidige erfaringer viser, at fædrene oftest tager den orlov, som er reserveret til dem, hvorimod mødrene tager langt den største del af den resterende orlov. Derfor er det også helt afgørende, hvor lang en periode vi reserverer til fædrene af de i alt 48 ugers orlov med barselsdagpenge efter fødslen. Og her er der stor forskel på at reservere 23 procent af den samlede orlov til fædrene, som DA og FH lægger op til, og de 38 procent, som Ledernes forslag vil betyde, siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Vi skal udnytte talentmassen bedre
Når Lederne er så optaget af at sikre mere barselsorlov, skyldes det, at kvindernes lange barselsorlov ifølge forskningen lægger en betydelig dæmper på kvindernes karriere. Mange går efterfølgende ned i arbejdstid, skifter til den offentlige sektor og tager en langt højere del af børnenes sygedage end mændene. Det betyder også, at kvinderne i mindre grad aspirerer til lederstillinger, og dermed er det en del af forklaringen på, at kvinderne udgør under en fjerdedel af alle ledere i Danmark og under en femtedel af alle ledere i den private sektor.
- Det er et samfundsmæssigt problem for et lille land som Danmark, når kønsfordelingen på lederposterne er så skæv. Kvinderne er lige så højtuddannede som mændene, og dermed udnytter vi slet ikke talentmassen godt nok, når kvinderne udgør så lille en del af lederne – og i endnu mindre grad bliver topledere. Det er vi simpelthen nødt til at gøre op med, og her spiller lovgivningen i forhold til barselsorlov en væsentlig rolle, siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Derudover peger hun på, at det har negativ effekt på produktiviteten i det danske erhvervsliv, at kvinderne tager langt størstedelen af barselsorloven. Det skyldes, at kvinder i højere grad end mænd tager lange uddannelser, og da Produktivitetskommissionen tidligere har dokumenteret, at produktiviteten generelt følger uddannelseslængden, er det problematisk, at kvinderne tager klart mest barsel.
Ledernes forslag til implementering af EU-direktivet om orlov
|
Reserveret barselsorlov |
Flytbar barselsorlov |
Reserveret forældreorlov |
Reserverede uger i alt |
|
|
Mor |
2 uger |
6 uger |
16 uger |
18 uger |
|
Far |
2 uger |
6 uger |
16 uger |
18 uger |
Kontakter
Søren KudahlPressechef
Tlf:2338 4211sku@lederne.dkBilleder

Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Tre ud af fire ledere siger nej til formueskat18.3.2026 11:53:27 CET | Pressemeddelelse
En genindførelse af formueskatten risikerer at blive et benspænd for danske virksomheder. Det viser en ny undersøgelse blandt næsten 1.000 privatansatte ledere.
Lederne: Venstre sætter et stærkt og vigtigt fokus på stress16.3.2026 16:26:26 CET | Pressemeddelelse
Venstres nye udspil om en styrket indsats mod stress kan være en del af løsningen på et reelt og presserende behov. Bedre adgang til stressbehandling og en stærkere og mere ensartet national indsats er de helt rigtige steder at sætte ind, mener Lederne.
Moderaternes pensionsudspil rummer gode tanker, men indsatsen skal målrettes6.3.2026 14:19:47 CET | Pressemeddelelse
Lederne anerkender, at Moderaterne med deres pensionsudspil blandt andet vil hjælpe flere seniorer til at blive i arbejdet i længere tid. Men forslaget om en universel ydelse inden folkepensionsalderen skal målrettes.
Pensionsudspil er et brud på vores samfundskontrakt5.3.2026 13:24:04 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet har netop offentliggjort sit pensionsudspil, som vil sende langt flere personer på tidlig pension til en meget højere ydelse end i dag. Det er et decideret brud på vores samfundskontrakt, lyder det fra Ledernes adm. direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris.
Kvindelige ledere halter fortsat efter på løn5.3.2026 09:11:44 CET | Pressemeddelelse
Løngabet mellem mandlige og kvindelige ledere i den private sektor er blevet en smule mindre. Men udviklingen går alt, alt for langsomt, vurderer Lederne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum