Sex & Samfund

Barnevognsmarch i København fejrer Mors Dag med mening

Del
På Mors Dag søndag d. 8. maj går hundredvis af forældre og børn i solidaritet med verdens mødre fra Udenrigsministeriet til Islands Brygge. Barnevognsmarchen er den første af sin slags i Danmark og støtter kampen mod mødredødelighed med 100 kroner for hver deltager.

Hver dag dør 808 mødre i barselssengen, og graviditet og fødsel er den største dødsårsag blandt teenagepiger i Afrika.

Derfor markerer Sex & Samfund og FN’s befolkningsfond UNFPA Mors Dag på søndag med en barnevognsmarch i København. For hver deltager giver arrangementets gå-sponsor RFSU 100 kroner til kampen mod mødredødelighed, og med 300 tilmeldte ser det lovende ud.

Marchen skydes i gang kl. 11.30 ved Udenrigsministeriet. Her vil der være taler fra eksperter fra Sex & Samfund og UNFPA. Dernæst vil Folketingspolitikerne Karen Ellemann (V), Pernille Skipper (EL) og Ulla Tørnæs (V) diskutere problemstillingen på scenen. Desuden holder TV-vært Cecilie Hother en tale om sine oplevelser med de mødre hun har mødt i Uganda.

Efter talerne synger Jasmin Gabay en sang og alle går i solidaritet med verdens mødre mod Islands Brygge, hvor mødrefælesskabet Momunity vil stå for underholdning for børnene med klovneshow og ansigtsmaling.

Konceptet har haft stor succes i Sverige i mange år og afholdes nu for allerførste gang i Danmark.

”Vi glæder os over den overvældende opbakning til Danmarks allerførste barnevognsmarch og håber på at kunne gøre det til en årlig tradition. Det bliver en hyggelig, underholdende og meningsfuld Mors Dag for både store og små,” siger Bjarne B. Christensen, generalsekretær i Sex & Samfund.   

”Vi glæder os til på Mors Dag at sætte fokus på det helt urimelige i, at over 800 kvinder dør hver dag i forbindelse med graviditet og fødsel. 800 kvinder, som ikke behøvede at dø. De dør ubemærket og uden at trække overskrifter. De dør på grund af usikker abort, fordi de ikke føder med en uddannet jordemoder, og fordi de ikke har adgang til akut hjælp som f.eks. kejsersnit,” siger Pernille Fenger, chef for UNFPA’s nordiske kontor.

Der er allerede planer for endnu en barnevognsmarch i 2023, som vil blive bredt ud i flere danske byer.

Kontakter

Links

Information om Sex & Samfund

Sex & Samfund
Sex & Samfund
Lergravsvej 63, 2. sal
2300 København S

33 93 10 10https://sexogsamfund.dk/

Sex & Samfund kæmper for alles ret til at være den, de er, elske hvem de vil og få de børn, de ønsker.

Det har vi gjort i mere end 60 år. Men kampen fortsætter, fordi fordomme, diskrimination, sexsygdomme, uønskede graviditeter og mødredødelighed stadig ødelægger alt for mange liv både i Danmark og verden rundt.

Rettigheder i forhold til køn, krop og seksualitet er en holdningsmæssig og politisk kampplads. Sex & Samfund står som del af en stærk global bevægelse forrest i kampen for disse rettigheder og for at skabe opbakning i Danmark og i verden.

Følg pressemeddelelser fra Sex & Samfund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sex & Samfund

Sex & Samfunds kampagne Uge Sex sætter skærmkroppen på skoleskemaet5.2.2024 05:15:00 CET | Pressemeddelelse

Danske unge bruger næsten fire timer dagligt på sociale medier, hvor de eksponeres for kropsidealer, som er svære at leve op til. Så svære, at de ville ønske, at deres egen krop så anderledes ud. Omkring hver anden får lyst til at tabe sig. En ud af tre får lyst til at lave om på deres krop med kosmetiske indgreb. På skærmen er der ikke plads til usikkerhed og det skaber en afgrund mellem det, de unge ser i spejlet og det de ser på skærmen. Derfor sætter Sex & Samfunds kampagne Uge Sex i år fokus på skærmkroppen.

Ny rapport: 9 ud af 10 har oplevet grænseoverskridende adfærd i det københavnske natteliv7.6.2023 04:30:00 CEST | Pressemeddelelse

9 ud af 10 af de adspurgte i ny rapport svarer, at de har oplevet grænseoverskridende adfærd i det københavnske natteliv. Rapporten er udviklet af Alliance for et tryggere natteliv, som består af Copenhagen Pride, Københavns Frie Promotere og Sex & Samfund og har til formål at undersøge københavnernes oplevelser med grænseoverskridelser og diskrimination i hovedstadens natteliv.

Sex & Samfund vil sætte samtalen om abort fri med ny bog og digital platform22.5.2023 04:30:00 CEST | Pressemeddelelse

På onsdag udkommer bogen ’Abortfortællinger’ i anledning af 50-årsdagen for den frie abort i Danmark. Bogen er skabt af Laura Kreutzfeldt Kristensen med støtte fra Sex & Samfund og indeholder 50 personlige fortællinger om abort. De indsamlede fortællinger er en del af et større fælles initiativ, der skal sætte samtalen om abort fri. I den forbindelse lancerer Sex & Samfund i dag en digital platform, hvor kvinder, som har valgt at få foretaget en abort, kan dele deres egne oplevelser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye