Barnets Blå Hus vil inspirere børn og voksne til at bruge naturen til at tale om følelser

Trivslen blandt børn og unge er det seneste år blevet udfordret af afsavn og afstand, og i takt med genåbningen af samfundet bliver det nu ekstra vigtigt at have fokus på det sociale.
I Barnets Blå Hus Vesthimmerland, som hjælper børn og unge fra familier med alkohol- og stofmisbrug, har man gode erfaringer med at bruge naturen, når det kommer til at snakke om de ting, der er svære.
Erfaringer, som man med fordel kan gøre brug af i både skoler og dagtilbud, fortæller Jette Rønn Smits, der er uddannet folkeskolelærer og psyterapeut, og som i dag arbejder i Barnets Blå Hus Vesthimmerland:
"I den her coronatid er mange udfordret af, at aktiviteter skal foregå udendørs. Vi vil gerne give inspiration til oplevelser i naturen, som man kan bruge både i undervisning og leg. Skolerne skal rumme mange ting. Også børnenes problemer og deres sociale liv. Her kan naturen netop byde ind med socialisering. Når man er udenfor, kan man inddrage naturen i de sociale snakke. Det kan noget helt andet end at sidde i et klasselokale."
En anden måde at bearbejde følelser
At naturen kan noget helt særligt, satte man også fokus på i Barnets Blå Hus Vesthimmerland i forbindelse med nedlukningen af samfundet i foråret 2020.
Dengang blev også sociale tilbud lukket ned, og det betød, at børn og familier, der kæmpede med misbrugsproblemer, ikke længere kunne møde op i huset i Aars for at få hjælp. Derfor fik medarbejderne i Barnets Blå Hus idéen til at tilbyde terapi udendørs.
Samtaler omkring et lejrbål og meditation på ryggen i græsset blev nye måder at være sammen på. De erfaringer har Barnets Blå Hus nu udgivet i bogen "Når naturen heler barndomstraumer - et inspirationshæfte om naturterapi".
I bogen er der blandt andet øvelser, der viser, hvordan børnene bruger blade, blomster, sten og andre ting i naturen som symboler og metaforer, som gør det lettere for dem at beskrive, hvordan de har det, fortæller Jette Rønn Smits fra Barnets Blå Hus, som er forfatter til bogen:
"Det har været en fantastisk proces. Vi er nu nået derhen til, at det er børnene, der spørger, om vi ikke skal ud i dag. De bruger naturen på en måde, hvor de ser metaforerne i naturen. Der var for eksempel en pige, der valgte et råddent æble, fordi hun følte, det var sådan, hendes familie behandlede hende. Vi prøver at give børnene nogle redskaber til at være dem selv og bearbejde deres følelser og oplevelser."
Inspiration til naturen
Også naturvejleder i Vesthimmerlands Kommune, Karin Winther, som blev kåret som Årets Naturvejleder i Danmark i 2018, håber, at blandt andet lærere og pædagoger vil lade sig inspirere af erfaringerne fra Barnets Blå Hus:
"Jeg håber på, at denne fantastiske folder vil blive givet til mange børn i ”dåbsgave” i form af gåture ud i naturen. At voksne finder inspiration og lyst til at tage børnene i hånden og introducere dem for naturen," siger Karin Winther, som er naturvejleder i Vesthimmerlands Kommune.
Barnets Blå Hus er allerede i dialog med flere skoler og dagtilbud om at række ud og styrke trivslen blandt børn og unge.
"Vi er rigtig glade for, hvis vi kan være med til at gøre en positiv forskel for børn og voksne," siger psykoterapeut Jette Rønn Smits.
Mange undersøgelser har vist, at børn bliver stærkere og sundere både fysisk og mentalt ved at opholde sig mere i naturen. Det bliver blandt andet slået fast i forskningsoversigten ”Betydningen af dagtilbudsarbejde med børn i naturen”, som en række forskere fra VIA University College, Københavns Professionshøjskole og Københavns Universitet udgav i 2019.
Kontakter
Ole SmedLeder af Barnets Blå Hus Vesthimmerland
Tlf:61 24 14 69ols@blaakors.dkBilleder


Links
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Lidl og Blå Kors sikrer udsatte familier mad på bordet i julen17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter lukketid den 23. december henter frivillige fra Blå Kors Danmark overskudsmad i en række af Lidls butikker i hele landet. Gennem samarbejdet sikres det, at overskudsmad uddeles direkte til familier, der har ekstra brug for en håndsrækning i julen.
Blå Kors uddeler julehjælp til knap 11.000 familier16.12.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter et rekordhøjt antal ansøgninger uddeler Blå Kors Danmark i år julehjælp til knap 11.000 familier.
10-års jubilæum for julelejr i Hillerød15.12.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
For 10. gang byder Blå Kors Danmark velkommen til årets julelejr i Hillerød mellem jul og nytår. Johanne Lind Alemu og Kirstine Primdahl Lorentsen har været med alle årene som frivillige, og for dem er det ikke rigtig jul uden julelejr.
Julelejre for udsatte børn for 10. gang: ”Det er en særlig oplevelse”15.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I år kan Blå Kors Danmark fejre 10-års jubilæum med julelejr i Silkeborg. Det kan lade sig gøre takket være frivillige som Rebekka Riis, der har gjort lejren til sin egen juletradition.
Værested byder på julemiddag for 100 gæster12.12.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Donation fra Spar Vest Fonden og lokal opbakning skaber julestemning og fællesskab for brugerne af Den Blå Viol i Skive.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

