Barnets Blå Hus åbner nyt støttetilbud til børn og familier på Læsø
22.1.2021 10:34:10 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

1-2 børn i hver folkeskoleklasse vokser op i en familie, hvor en af forældrene har et alkoholmisbrug.
Det er de børn og deres familier, som Barnets Blå Hus i Frederikshavn arbejder for at hjælpe gennem professionel terapi og socialt samvær med andre i en lignende situation. En hjælp, som nu bliver muligt at tilbyde på Læsø.
Barnets Blå Hus har indgået et samarbejde med Læsø Kommune om at åbne en satellitafdeling på øen pr. 1. februar 2021.
"Der er i dag ikke nogen tilbud til børn fra familier med misbrug på Læsø, så jeg er virkelig glad for og stolt over, at vi nu kan åbne et tilbud. Jeg har længe gerne ville åbne på Læsø, fordi det er en af de kommuner i Danmark, hvor der er et markant højere indtag af alkoholindtag i hjemmet sammenlignet med gennemsnittet," siger Irene Lerche, som er leder af Barnets Blå Hus i Frederikshavn.
Afgørende hjælp til børn
Også formanden for Social- og Sundhedsudvalget i Læsø Kommune, Lone Broe Christiansen, ser frem til, at Barnets Blå Hus kan tilbyde hjælp til øens børn:
"Børnene skal have hjælp til at håndtere deres situation, og de skal have hjælp, så de får ressourcen til at kunne klare deres barndom, ungdom og voksenliv. Netop den hjælp kan Barnets Blå Hus give. Med dette tiltag investerer Læsø Kommune ressourcer i at begrænse risikoen for, at børn skades i deres personlige, sociale og skolemæssige udvikling, fordi en sådan opvækst kan resultere i alvorlige senfølger i voksenlivet. Barnets Blå Hus arbejder med hele familien og de samarbejder med hele familien,” siger hun.
Den nye afdeling på Læsø er blevet en realitet takket være midler fra Socialministeriets ensomhedspulje, som er blevet afsat til at modvirke ensomhed i syv nordjyske kommuner. Derudover giver Læsø Kommune også penge til driften af afdelingen og stiller lokaler til rådighed.
Åbner for børn og familier til marts
Barnets Blå Hus' afdeling på Læsø får adresse i den gamle præstegård på Doktorvejen 1 i Byrum og vil have åbent hver tirsdag fra kl. 11.00 – 18.00. Det bliver psykoterapeut Mogens Hejslet, som skal stå for afdelingen og hjælpe både børn og familier.
"Vi rykker ind 1. februar og begynder at indrette lokalerne, og så håber vi at starte den første børnegruppe op til marts. Vi har allerede i dag et godt samarbejde med kommunens sagsbehandlere og ønsker at samarbejde bredt med socialrådgivere, lærere og pædagoger," siger Mogens Hejslet.
Der vil både være tilbud om børnegrupper, forældregrupper, forældresparring og individuel terapi samt sociale aktiviteter for familierne.
Kontakter
Irene LercheLeder af Barnets Blå Hus Frederikshavn
Tlf:61241457irl@blaakors.dkAnette HelligsøJournalist
Tlf:31 37 38 16ahe@blaakors.dkBilleder

Links
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
Sommerlejre giver børn noget at glæde sig til22.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 børn og unge fra hele landet deltager denne sommer i Blå Kors Danmarks ferielejre, hvor de får nye venner, gode oplevelser og et pusterum fra hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

