Forestil dig, at dét du elskede allermest i hele verden, også var det, der ville slå dig ihjel. Sådan er det for Giselle. Hun elsker at danse, men hendes hjerte er for skrøbeligt til at gøre det. Så vi ved, at hun er dødsdømt, da hun forelsker sig porøst i den unge Albrecht. De hvirvler rundt i eufori, indtil hun lærer, at han faktisk allerede er forlovet og lige glemte at sige det. I sammenstødet med virkeligheden dør Giselle i vanvid og svæver ind i skovmørket til de andre afviste nymfer, der danser døden ind i unge mænd.

Giselle åbner balletsæsonen på Det Kongelige Teater og har repremiere på Gamle Scene den 3. september. I titelrollen ses blandt andre solodanserinden Holly Dorger, der har et helt særligt forhold til den berømte ballet, fordi den, ifølge hende, passer til alle tider.

”Giselle er stadig relevant i 2022, fordi der altid vil være fortællinger om svigt. Svigt kommer i mange forskellige former, men hjertesorgen, erkendelsen af løgne, naiviteten i at blive bedraget, flovheden ved at føle sig narret… dén smerte er en følelse, som vi alle kender og deler. Giselle er evig relevant, fordi den rører vores følelser.” Holly Dorger, solodanser ved Den Kongelige Ballet.

Giselle er desuden kendetegnet ved at være en hyldest til de kvindelige dansere ved Den Kongelige Ballet. Det er kvinderne, som har magten over mændene i denne fortælling. Og rollen som Giselle er en af de mest krævende og højdramatiske i ballethistorien.

”Giselle er en ikonisk rolle for ballerinaen, fordi man både portrætterer den naive, uskyldige pige, der bryder sammen i en dramatisk udfordrende vanvidsscene. Efterfulgt af den hvide anden akt, der er teknisk krævende for danserne. Det er en drømmerolle. Den har det hele.” Holly Dorger.

Da værket første gang blev opført i Paris i 1841, ændrede det dansens historie. Modsat tidens andre balletter mødte man nemlig her en titelrolle, man bedre kunne identificere sig med, og publikum strømmede til for at give sig hen til en verden af mystik, erotik, skønhed og død.

Koreografi: Silja Schandorff og Nikolaj Hübbe efter Jean Coralli og Jules Perrot
Musik: Adolphe Adam
Scenografi: Maja Ziska
Kostumer: Mia Stensgaard
Lysdesign: Åsa Frankenberg

Repremiere: 3. september 2022 på Det Kongelige Teater, Gamle Scene
Førsteopførelse: 28. juni 1841 på Pariseroperaen, Paris