Balance Danmark roser Venstres uddannelsesudspil: Vi skal uddanne den kvalificerede arbejdskraft der, hvor behovet er
7.000 nye uddannelsespladser uden for de store byer. Det er målsætningen i det uddannelsesudspil, Venstre netop har offentliggjort. Balance Danmark roser udspillet og kalder det for ambitiøst.
81 % af uddannelsespladserne på de videregående uddannelser med optag i 2020 er placeret i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. Det dokumenterer Balance Danmark i organisationens seneste uddannelsesanalyse.
”Hvis vi skal have et Danmark i bedre balance og et samfund, hvor den rette arbejdskraft er til stede i hele landet, så er det helt afgørende, at vi igangsætter en decentralisering af de videregående uddannelser. Samtidig skal placeringen af uddannelserne ske i en gennemtænkt plan med konkrete målsætninger. Venstres uddannelsesudspil er ambitiøst, og det er et rigtig godt skridt på vejen mod en konkret plan for et decentralt Uddannelsesdanmark,” siger Kim Ruberg, formand i Balance Danmark.
Balance Danmark har i en årrække anbefalet, at Folketinget arbejder efter en målsætning om, at 50 % af uddannelsespladserne på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne og 10 % af universitetsuddannelsespladserne skal ligge uden for de fire store byområder.
”Vores forslag vil flytte knap 8.000 uddannelsespladser fra de fire store byområder til resten af Danmark. Derfor kan vi naturligvis kun rose Venstre for et flot udspil, som på rigtig mange områder går i den retning, vi også foreslår,” siger Kim Ruberg.
Regionale hensyn
Han peger på, at Venstre, foruden forslaget om at flytte 7.000 uddannelsespladser, også foreslår at fordoble det decentrale grundtilskud, give 25 mio. kr. i startkapital til nye uddannelser, oprette flere lokalt forankrede læreruddannelsespladser og sikre regionale hensyn ved studiestart.
”Vi er glade for, at Venstre vil fordoble det decentrale grundtilskud. Det koster lidt ekstra at etablere og fastholde decentrale uddannelser, men det er penge, der skal ses som en investering i vores samfund,” siger Kim Ruberg, som også roser Venstre for at foreslå, at nye uddannelsesudbud skal placeres uden for de fire store byområder.
”Den nuværende fordeling af uddannelser betyder, at vi i Danmark først og fremmest uddanner til arbejdsmarkedet i og omkring de fire store byområder, fordi langt størstedelen af de færdiguddannede bliver boende i det område, hvor de har studeret. Det skader dansk økonomi, fordi størstedelen af Danmarks eksportvirksomheder, som mangler højtuddannet arbejdskraft, ligger uden for de store byområder.”
Også de regionale hensyn glæder Kim Ruberg sig over. Venstre foreslår konkret, at der i dimensioneringsmodellen tages højde for geografiske forskelle med henblik på at sikre kvalificeret arbejdskraft i hele landet, så der tages regionale hensyn i studieoptag.
”Vi skal uddanne den kvalificerede arbejdskraft der, hvor behovet er. Derfor har vi også foreslået, at udbuddet af videregående uddannelser i langt højere grad skal tage udgangspunkt i et regionalt perspektiv, så vi får de erhvervsmæssige styrkepositioner, der varierer fra område til område, til at spille bedre sammen med uddannelserne. Derfor glæder det os virkelig, at Venstre vil tage et opgør med den nuværende dimensioneringsmodel, som i alt for høj grad lukker øjnene for de specifikke regionale behov,” siger Kim Ruberg.
Balance Danmark har i den forbindelse foreslået, at kortlægningen af de aktuelle og fremtidige behov for uddannelser og arbejdsmarkedsprofiler regionalt og lokalt skal ske i et samarbejde mellem staten, regioner, kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder.
Regeringen forventer at præsentere sit uddannelsesudspil i løbet af foråret 2021.
Du kan læse Balance Danmarks seneste uddannelsesanalyse fra november 2020 her.
Kontakter
Martin Ø. Carstensen
Chef for Politik og Kommunikation
Tlf.: 23 71 00 43
Mail: mac@balance-danmark.dk
Information om Balance Danmark
Balance Danmark er en partipolitisk uafhængig organisation, der kæmper for et Danmark i bedre balance.
Følg pressemeddelelser fra Balance Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Balance Danmark
Langeland Kommune er nyt medlem af Balance Danmark22.1.2021 10:33:48 CET | Pressemeddelelse
Langeland Kommune har meldt sig ind i organisationen Balance Danmark, der arbejder for et Danmark i bedre balance. Borgmester Tonni Hansen (SF) har særligt fokus på at sikre lige finansieringsvilkår, uanset hvor i landet man bor.
Analyse: Hovedstaden vinder statslige arbejdspladser22.11.2020 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af danmarkshistoriens største samlede flytning af statslige arbejdspladser kommer København og omegn ud med et plus i perioden 2015 til 2020, viser ny analyse fra organisationen Balance Danmark.
Landdistriktsredegørelse: Centralisering har skadet udviklingen uden for de store byområder3.11.2020 10:40:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringens årlige landdistriktsredegørelse viser, at centraliseringen bl.a. har ført til mangel på kvalificeret arbejdskraft uden for de større byområder. Balance Danmark efterspørger en klar vision for et Danmark i bedre balance og konkrete initiativer, der skal styrke hele landet.
Nej til lån i yderområder? Danskerne kan nu fortælle deres historie5.10.2020 11:22:42 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsministeriet vil undersøge, om det er postnummeret, der afgør, om borgere og erhverv får nej til et lån. Vi skal have alle historier på bordet, lyder det fra Balance Danmark.
Nye ansigter i Balance Danmarks bestyrelse25.5.2020 10:15:07 CEST | Pressemeddelelse
Arne Boelt (S), borgmester i Hjørring Kommune, og Birthe Linddal, sociolog og ph.d.-studerende, er blevet valgt som nye medlemmer af Balance Danmarks bestyrelse.
Ros for bred udligningsaftale: Medvirker til et Danmark i bedre balance5.5.2020 13:04:51 CEST | Pressemeddelelse
Balance Danmark roser regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet for en historisk bred udligningsaftale, der nu giver ro om kommunernes budget for 2021. Organisationen peger dog på, at der er tale om en revision og anbefaler derfor stadig, at der nedsættes en uvildig udligningskommission, som skal udarbejde et helt nyt system.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum