Bæredygtige laboratorier skåner klimaet og sparer penge

- Nu er der endelig en mulighed for at gøre noget!
Sådan lyder det ifølge programleder Nikoline Borgermann, når hun præsenterer forskere og laboranter på Københavns Universitet for LEAF – et nyt certificeringsprogram, som skaber mere bæredygtige laboratorier ikke bare på KU, men også på universiteter rundt om verden.
Laboratorier efterlader et markant aftryk på planeten, og de bidrager i høj grad til KU’s samlede klimaaftryk. Det skyldes det store forbrug af strøm, vand, reagenser og udstyr samt den store mængde affald, som laboratoriearbejde medfører.
Grønt paradoks
Nikoline Borgermann er ildsjælen bag programmet, som startede på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i november 2021. Siden da er mere end 1.200 forskere og laboranter blevet en del af programmet, som også er blevet udbredt til andre dele af universitet.
- Der har været virkelig stor velvillighed i organisationen til at styrke arbejdet med bæredygtighed på laboratorieområdet, siger hun og fortsætter.
- De fleste laver rigtig mange grønne gerninger derhjemme, men har ikke vidst hvad de kunne gøre i laboratoriet. Det er selvfølgelig et paradoks for mange, og måske har det derfor været overraskende nemt at få så mange med i programmet. Forandringerne er nemlig super synlige, fortæller Nikoline Borgermann.
Skal man opnå den højeste certificering (guld) er der i alt 48 kriterier, som laboratoriet skal leve op til. Det gælder fx at overskydende udstyr og materialer i laboratoriet deles, repareres lokalt eller sælges samt at opløsningsmidler er valgt ud fra hensyn til miljøvenlighed og genanvendelighed.
Fantastisk at gøre en forskel
Spørger man en af de mange forskere, som har været gennem LEAF-programmet, har det været helt oplagt at blive en del af et program, som styrker arbejdet med bæredygtighed.
- Det har faktisk været overraskende nemt at omlægge processerne i en mere bæredygtig retning, og så er det fantastisk at kunne gøre en forskel, fortæller Christian Adam Olsen professor og gruppeleder på Københavns Universitet.
For Christian Adam Olsen har LEAF været både relativt nemt at implementere samtidig med, at de nye vaner og processer ikke sænker produktiviteten. I hans gruppe har især de ph.d.-studerende gjort en stor indsats, og i laboratoriet har de efterfølgende fået et mere ”grønt” mindset fx i forhold til at fokusere på, hvilke produkter der bruges og genbruges.
Skåner klimaet og sparer penge
Laboratorier anslås at bruge 3–10 gange mere energi per kvadratmeter end et gennemsnitligt kontor. Det er altså enormt ressourcekrævende og er et af de steder, som Københavns Universitet sætter ind i forhold til at nå målet om at reducere CO2-aftrykket med 50 procent per fuldtidsmedarbejder inden 2030.
I de fleste laboratorier medfører de mange kemikalier og udstyr et kæmpe CO2-aftryk, men ifølge et stort pilotstudie med 235 LEAF-certificerede laboratorier sparede man både penge og CO2. Samlet set reducerede de 235 laboratorier i undersøgelsen deres udledning med hele 648 tons CO2 samtidig med at de sparede i omegnen af 7,5 millioner kroner.
Fremtidens laboratorier har fokus på bæredygtighed – selvfølgelig!
- Vil man fremover tiltrække de bedste talenter, må man også tænke grønt.
Det fortæller dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bente Merete Stallknecht, som ikke er i tvivl om, at bæredygtighed bliver et parameter for både studerende og fremtidens forskningsledere, på samme måde som det også kommer til at spille en større rolle inden for fx funding af ny forskning.
- Det betyder meget for mig som dekan at skabe bæredygtige forandringer. Derfor er det fantastisk, at vi på KU har taget skeen i den anden hånd og går forrest i den grønne omstilling af vores forskningsmiljøer og i arbejdet med at skåne klimaet, der hvor vi kan.
Kontakter
Christoffer NyborgKommunikationsrådgiverKøbenhavns Universitet
Tlf:35322894Tlf:21938606cny@adm.ku.dkBilleder

Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Motion i naturen er byen og fitnesscenteret overlegen17.9.2025 14:35:41 CEST | Pressemeddelelse
Motion i grønne omgivelser give bedre humør, lavere stressniveauer og bedre hjerterytme end træning i byen eller indendøre. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet. Studiet giver nye indsigter som kan bruges til at forbedre folkesundheden.
Colossal collisions in space send shockwaves through the universe: Gravitational waves break records with new observations15.9.2025 08:06:00 CEST | Press release
Gravitational waves shake the very fabric of the universe when black holes collide. Today we measure these events and use them to understand the cosmos. Now University of Copenhagen researchers and their international collaborators have published a treasure trove of new gravitational waves that may challenge our fundamental understanding of black holes, gravity, and the universe itself. Among them the strongest signal and the largest collision ever recorded.
Kolossale kollisioner i rummet sender chokbølger gennem universet: Tyngdebølger slår rekord med nye observationer15.9.2025 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyngdebølger rusker i selve universet, når sorte huller kolliderer. I dag kan vi måle disse begivenheder og bruge dem til at forstå universet. Nu har forskere fra Københavns Universitet og internationale kollegaer offentliggjort et overflodhorn af nye tyngdebølge-målinger, der kan udfordre vores fundamentale forståelse af sorte huller, tyngdekraften og universet selv. Blandt dem er det stærkeste signal og det største sammenstød hidtil målt.
Flasker gemt i 130 år vidner om dansk smøreventyr og datidens hygiejne12.9.2025 08:56:13 CEST | Pressemeddelelse
To glemte flasker i en kælder på Frederiksberg med bakteriekulturer fra 1890’erne har givet forskere fra Københavns Universitet et enestående indblik i Danmarks smøreventyr. Gennem avanceret DNA-analyse har de undersøgt indholdet i flaskerne som blandt andet bød på flere bakterielle overraskelser og en påmindelse om datidens udfordringer med hygiejnen.
Lyn, Bille og Lilje - øget klimabevidsthed kan nu ses i vores valg af navne11.9.2025 07:42:42 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at vi i stigende grad giver vores børn navne, som signalerer et tæt forhold til naturen og klimaet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum