Bæredygtige idéer til brug af restplast og pap
Lokalet dirrede af engagement, da omkring 30 studerende fra Aalborg Universitetets miljø- og designuddannelser skabte nye bæredygtige løsninger for affaldsprodukter.
Aalborg Øst-virksomheden Fibertex Personal Care, der også har produktion i Malaysia og Tyskland, stillede op med konkrete, følbare eksempler på restprodukter.
Med ønsket om at begrænse miljøpåvirkningen endnu mere, fortalte CTO Mette Due, med ansvar for kvalitet og bæredygtighed, om nogle restprodukter, der opstår, når firmaet producerer materiale til hygiejnebind samt bleer til babyer og bedsteforældre.
Hvad kan vi bruge vores plastik og paprør til?
Det drejer sig årligt bl.a. om 100 tons paprør, der er inden i stofruller. I dag bruges rørene – i forskellige dimensioner - ikke til noget bagefter. Firmaet bruger også i sine maskiner et såkaldt spin belt, et transportbånd på 4,5 x 75 meter i meget stærk polyester. Det skiftes 10 gange om året og må kunne bruges til noget efterfølgende?
Opgaven for de miljø- og designstuderende lød nu: Hjælp os med forslag til nye produkter, så vi kan genbruge vores pap og plastik i et meningsfyldt produkt.
Gule lapper om sko og hængekøjer
De næste tre timer gik det løs med idépools og brainstorm i otte grupper. Engagerede ord fløj over bordene, gennem rummet med forslag til, hvad fx Fibertex´ spin belt kan bruges til: Møbler, gynger, hegn, faldskærmssnor, tagpap, dækkeservietter, skosåler, trampoliner, ølcoolere, hængekøjer …
Mads Prahl Jørgensen, Anders Miltersen og Anders Lindrup Nielsen, som studerer industrielt design, foreslog at producere en pop up-stol som en blanding af et pop up-telt og en almindelig festivalstol.
De gule lapper var fyldt med forslag, og hurtigt blev tiden knap, mens koncepterne blev finpudset. Der var fem minutter til at præsentere sagerne for salen og en jury.
Præsentationerne bød på genbrugssko, møbler, udstyr til legepladser, alternative plakatstandere, en plastikløber til at lægge over festivalmudder og indkøbskurve.
Og så voterede juryen bestående af Mikkel Huse, industrielt design, professor Lone Kørnøv og Mette Due, Fibertex.
Vinderne: Festivalgæster skal kunne gå tørskoede rundt
De studerendes idéer blev bedømt på kategorierne design, bæredygtighed og forretningsmodel (Business Case).
Aftenens vindere blev Team Transformator bestående af Maddalen Ayala, Sune Larsen og Kristoffer Faurby, som foreslog, at Fibertex´ lange, slidstærke og vejrbestandige transportbånd af plastik kan bruges til at lægge ud på mudrede festivalpladser, så gæsterne kan gå tørskoede rundt.
Juryen begrundede bl.a. valget med, at det bæredygtige koncept er simpelt og nemt at implementere.
De tre studerende bag aftenens vinderkoncept modtog en bogpræmie og et diplom fra Fibertex og Det Danske Center for Miljøvurdering (DCEA).
Mette Due tager nu aftenens forslag med hjem til Fibertex for at vurdere, om de kan bruges i virkeligheden.
Det er første gang, at studerende fra forskellige studieretninger – frivilligt og i fritiden - bringes sammen for i fællesskab at arbejde på konkrete cases om bæredygtighed.
Afhængig af evalueringen er det meget tænkeligt, at tirsdagens workshop får efterfølgere, hvor studerende og andre lokale virksomheder mødes, fortæller Lone Kørnøv, professor ved Institut for Planlægning, Aalborg Universitet.
---------
Workshoppen blev afholdt i samarbejde mellem Det Danske Center for Miljøvurdering (DCEA), Aalborg Universitet, Fibertex, Aalborg Havn, House of Energy og EU.
Kontakter
Professor Lone Kørnøv, AAU, lonek@plan.aau.dk, tlf. 9940 8287
Nelly Sander, pressekontakt AAU, nsa@adm.aau.dk, tlf. 9940 2018
Billeder
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny park skal danne ramme om mere fællesskab på Aalborg Universitet24.4.2024 14:54:08 CEST | Pressemeddelelse
I anledningen af Aalborg Universitets 50-års jubilæum har Spar Nord Fonden bevilget knap 6 mio. kroner til realiseringen af Kirstine Roepstorffs værk: Den Galaktiske Fællespark. Nu skal en græsplæne i Aalborg Øst omdannes til et magisk univers, der indbyder til fællesskab for alle i lokalområdet.
Aalborg Universitet har skabt vækst og udvikling i 50 år19.4.2024 09:36:21 CEST | Pressemeddelelse
I år er det 50 år siden Aalborg Universitet blev etableret efter årelang kamp fra nordjyske politikere, virksomheder og gymnasieelever. Beslutningen om at etablere et universitet i Aalborg har haft stor betydning for vækst og beskæftigelse i Nordjylland. Samtidig har AAU leveret forskning af højeste kvalitet både nationalt og internationalt.
AAU-forskere har opfundet stærkt værktøj til at nedbringe CO2-udledning17.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har udviklet en model og database, som kan beregne produkter og materialers CO2-aftryk. Det er vigtige data i forhold til at få indblik i, hvor man kan ’spare’.
Nyt forskningsprojekt sigter mod at forbedre trivslen blandt demensramte med musik16.4.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt projekt, støttet af VELUX FONDEN, retter fokus mod demensomsorgen på plejecentre rundt omkring i landet. Målet er at højne fagligheden i den daglige pleje, så trivslen stiger og forbruget af antipsykotisk medicin kan sænkes.
Europæiske millioner til ny forståelse af global ulighed11.4.2024 12:31:55 CEST | Pressemeddelelse
For at forstå de situationer, mennesker står i, når de bliver fængslet, udelukket eller fordrevet, er man nødt til at se på de berørte som del af familier og ikke kun som individer. Derfor modtager et danskstyret forskningsprojekt nu europæisk millionstøtte til at skabe nye forståelser for global ulighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum