Bæredygtig kost giver færre blodpropper i hjernen
3.1.2022 09:58:27 CET | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Der skal flere grøntsager og mindre kød på tallerkenen. En undersøgelse fra Institut for Folkesundhed viser, at en bæredygtig kost ikke kun gavner klimaet, den gavner også din sundhed.
”Hvis man som voksen mand eller kvinde følger en bæredygtig kost og de nordiske anbefalinger for fuldkornsindtag, så ser vi en lavere risiko for blødninger eller blodpropper i hjernen,” fortæller Christina Dahm, der står bag undersøgelsen.
Det er vigtig viden, for et tidligere studie fra England fandt, at vegetarer havde en øget risiko for hjerneblødninger sammenlignet med kødspisere. En nyhed, der gik verden rundt.
”En vegetarisk kost ligner meget en bæredygtig kost, og eftersom vi skal til at spise mere bæredygtigt i fremtiden, var det et ret bekymrende resultat. Vores resultater viser, at det er sikkert at spise en bæredygtig kost,” siger Daniel Ibsen, som også har bidraget til studiet.
Plantebaserede bøffer på menuen
Forskerne brugte data fra den danske befolkningsundersøgelse Kost, Kræft og Helbred. I alt deltog 57.053 voksne i alderen 50 til 64 år i undersøgelsen, hvor de blev spurgt ind til deres madvaner og livsstil i begyndelsen af 1990’erne. Forskerne har i de efterfølgende år kunne identificere, hvem der udviklede blødninger og blodpropper i hjernen..
”Den mad vi spiser, har en afgørende indflydelse på vores helbred, men påvirker ligeledes vores klima og miljø. Vi skal spise mere bæredygtigt, men det er naturligvis vigtigt, at det også er en sund kost,” siger Christina Dahm.
Ifølge Christina Dahm bør studiet følges op i forhold nutidens danske kostvaner, der i højere grad indeholder nye bæredygtige fødevarer som fx havremælk og plantebaserede bøffer samt studier, som undersøger mere konkret, hvordan danskerne kan blive bedre til at efterleve klimavenlige kostråd.
Først på året lancerede Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Fødevarestyrelsen nogle klimakostråd, som minder om bæredygtig kost. De skal bidrage til at indfri klimalovens målsætning om at reducere Danmarks drivhusgasudledning med 70 procent i 2030 og samtidig give folkesundheden et løft.
De syv officielle danske klimavenlige kostråd
Spis planterigt, varieret og ikke for meget
Spis flere grøntsager og frugter
Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
Spis mad med fuldkorn
Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
Spis mindre af det søde, salte og fede
Sluk tørsten i vand
Bag om resultatet
- Studiet er en befolkningsundersøgelse baseret på spørgeskemaer og en klinisk undersøgelse.
- Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.
- Kost, Kræft og Helbred undersøgelsen er finansieret af Kræftens Bekæmpelse.
- Den videnskabelige artikel kan læses i det videnskabelige tidsskrift Stroke.
Kontakt
Christina C. Dahm
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
ccd@ph.au.dk
23 32 18 75
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny professor vil bringe avanceret MR-teknologi fra forskning til klinik10.9.2026 10:28:21 CEST | Pressemeddelelse
Jan Ardenkjær-Larsen er ny professor i hyperpolariseret MR på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Den særlige scanningsmetode kan vise forandringer i kroppens stofskifte og give ny viden om sygdom og behandling.
Ny EU-bevilling skal afdække sammenhængen mellem nyrer og hjerne10.9.2026 10:26:24 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Eugenio Gutiérrez-Jiménez fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet er en del af forskningsprojektet MOMENTUM, som modtager en Horizon Europe-bevilling på godt 45 mio. kr. Projektet undersøger sammenhængen mellem kronisk nyresygdom og kognitive problemer.
Kandidatstuderende får rejselegat til forskning i bidmærker31.8.2026 10:46:51 CEST | Pressemeddelelse
Signe Klitgaard Bitsch er kandidatstuderende i odontologi og forskningsårsstuderende på Institut for Retsmedicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Hun modtager Dronning Margrethe II’s rejselegat i forbindelse med Aarhus Universitets årsfest i september.
Ny professor: Kan hjernen finde nye veje efter en skade?26.8.2026 10:57:42 CEST | Pressemeddelelse
Morten Storm Overgaard er ny professor i kognitiv neurovidenskab på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin. Han forsker i bevidsthed, perception og i, hvordan hjernen kan genvinde tabte funktioner efter en hjerneskade.
Ny klinisk professor vil gøre strålebehandling mere præcis og skånsom26.8.2026 09:49:13 CEST | Pressemeddelelse
Camilla Kronborg tiltræder den 1. september 2026 som klinisk professor i onkologi på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin. Her forsker hun i, hvordan mere målrettet strålebehandling kan give patienter færre senfølger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
