Bælgplanter giver fordele for grøn bioraffinering

Der er brug for nye bæredygtige proteinkilder med lav miljøpåvirkning, hvis vi skal imødekomme miljø- og klimahensyn i vores fødevareforsyning. Derfor har forskere fra Institut for Agroøkologi undersøgt to kvælstofgødede græsser og tre bælgplanter i et forsøg på at finde de mest optimale grønne biomasse til proteinekstraktion.
”Vi har tidligere udviklet en metode, der kan vurdere potentialet for at presse protein ud af grønne afgrøder. Den metode har gjort det muligt for os fremover at kunne finde en afgrødes protein-potentiale helt uden den skulle en tur igennem bioraffinaderiet,” fortæller postdoc Henrik Thers fra Institut for Agroøkologi.
(Du kan læse mere om screeningsmetoden Cornell Net Carbohydrate and Protein System (CNCPS) her)
Nu har forskerne anvendt metoden til at vurdere potentialet hos fem forskellige afgrøder:
- Hvidkløver
- Rødkløver
- Lucerne
- Alm. Rajgræs
- Strandsvingel
Hvor de tre bælgplanter er ugødede, er græsserne gødet med tre gødningsniveauer.
Lucerne og rødkløver giver mest protein
”Vi har målt udbytte i to år, og når man ser på udbytte alene, så er græsarterne svære at slå, men vi har også kigget på indholdet af råprotein, og der ligger indholdet per tørstof lidt højere i bælgplanterne. Det betyder, at når man kigger efter proteinindholdet per hektar, så ender det faktisk i dødt løb mellem græsserne og bælgplanterne,” siger Henrik Thers.
Den eneste undtagelse er hvidkløveren, der ikke kan følge med de andre planter. Rødkløver har i løbet af de to år et ret svingende resultat, mens lucerne ligger stabilt på højde med de mest gødede græsser, når man kigger på råprotein.
Men der er forskel på hvor bundet proteinet er i planterne. Derfor har forskerne anvendt CNCPS metoden til at undersøge, hvor meget protein, der vil kunne udvindes i et bioraffineringsanlæg. Det viser sig at der især er forskel mellem græs og bælgplanter, hvor en højere andel af proteinet i bælgplanterne har potentiale for at blive udvundet i bioraffineringen.
”Så ligger lucerne og rødkløver pludselig over græsserne. Det er et vigtigt budskab, synes jeg, for der findes jo allerede kommercielle bioraffineringsanlæg i Danmark, og hvis de kun fylder græs i, så vil de ud fra de her resultater få mere ud af at inkludere bælgplanter eller blandinger af græs og bælgplanter i deres grønne biomasse. Der er altså en potentiel produktionsgevinst ved at inkludere de her bælgplanter,” fortæller Henrik Thers.
Flere fordele ved bælgfrugterne
”Der er en vigtig pointe i forhold til lucernen og de andre bælgplanter. Det er, at i og med de ikke skal gødes med kvælstof, så sparer vi formentlig en hel del lattergas, og vi sparer helt sikkert produktionen af gødningen. Så i et klima- og miljøperspektiv, må vi gå ud fra, at resultatet er mere positivt med bælgplanterne,” siger Henrik Thers.
Til gengæld må man påregne, at når mere af den samlede mængde protein i en afgrøde bliver udvundet til koncentratet i bioraffinaderiet, så vil der være mindre tilbage i restproduktet – pulpen. Den bliver ofte tiltænkt som foder til kvæg, og dermed vil foderværdien af pulpen ifølge forskerne være lidt lavere.
Yderligere information
Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet
Finansiering: Forskningen er en del af et projekt kaldet ”Biobase Green Protein, som er finansieret af Aarhus Universitet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Grønt Udviklings- og Demonstrationsprograms (GUDP) projekt ”Multiplant” (grant number 34009-0678). Projektet er koordineret af International Centre for Research in Organic Food Systems (ICROFS).
Interessekonflikter: Ingen
Læs mere: Publikationen ”Annual protein yield and extractable protein potentials in three legumes and two grasses” er publiceret i Journal of the Science of Food and Agriculture. Den er skrevet af Henrik Thers og Jørgen Eriksen.
Nøgleord
Kontakter
Postdoc Henrik Thers, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +4593522516 eller mail: thers@agro.au.dk
Billeder

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Institut for Agroøkologi gennemfører grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.
Instituttet har som vision at forblive blandt eliten af forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med agroøkosystemer, og vil skabe, udvikle og omsætte banebrydende viden til fremme af samfundets bioøkonomi nationalt og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Dine gener afslører om angstmedicin virker på dig eller ej1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle patienter med angst eller depression oplever ingen virkning af den medicin, de først får udskrevet. Ny forskning viser, at vores gener kan forudsige, hvilke præparater der virker.
Forskere sætter hvepse ind i kampen mod skadedyr på kål27.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Du er garanteret også skide irriteret over hvepse, der går i din marmelademad eller din øl, når du sidder og nyder sommeren. Nu undersøger forskere, om man kan spinde guld på det lille ’møjdyr’, ved at bruge hvepse til en mere bæredygtig produktion af kål og andre afgrøder, der plages af sommerfuglelarver.
Din shampoo, balsam og sæbe kan være giftig for smådyr i vandet26.6.2025 11:46:58 CEST | Pressemeddelelse
Stofferne i plejeprodukterne er indtil nu fløjet under myndighedernes radar. Det har nemlig ikke været lovpligtigt at teste dem.
Nu kan alle hjælpe med at overvåge naturen i Lille Vildmose18.6.2025 07:28:31 CEST | Pressemeddelelse
I Lille Vildmose er en ny aktivitet i gang, hvor helt almindelige mennesker kan være med til at overvåge naturens udvikling. Aktiviteten er finansieret af projektet Wet Horizons og handler om at inddrage alle, der har lyst, i arbejdet med at genskabe og beskytte moserne.
Elvira vil gøre op med 40 år gamle tal: Vi skal opdatere den måde, vi udregner metanudledning fra grise17.6.2025 12:58:16 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt projekt på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab vil opdatere beregningsgrundlaget for metanudledning fra grise, så de nationale emissionsopgørelser i fremtiden bliver mere retvisende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum