Aarhus Universitet Technical Sciences

Bælgplanter giver fordele for grøn bioraffinering

Del

Ny forskning peger på at afgrøder har forskelligt potentiale for udvinding af protein ved bioraffinering.

Foto: Lars Kruuse/AU Foto
Foto: Lars Kruuse/AU Foto

Der er brug for nye bæredygtige proteinkilder med lav miljøpåvirkning, hvis vi skal imødekomme miljø- og klimahensyn i vores fødevareforsyning. Derfor har forskere fra Institut for Agroøkologi undersøgt to kvælstofgødede græsser og tre bælgplanter i et forsøg på at finde de mest optimale grønne biomasse til proteinekstraktion. 

”Vi har tidligere udviklet en metode, der kan vurdere potentialet for at presse protein ud af grønne afgrøder. Den metode har gjort det muligt for os fremover at kunne finde en afgrødes protein-potentiale helt uden den skulle en tur igennem bioraffinaderiet,” fortæller postdoc Henrik Thers fra Institut for Agroøkologi. 

(Du kan læse mere om screeningsmetoden Cornell Net Carbohydrate and Protein System (CNCPS) her)

Nu har forskerne anvendt metoden til at vurdere potentialet hos fem forskellige afgrøder: 

  • Hvidkløver
  • Rødkløver
  • Lucerne
  • Alm. Rajgræs
  • Strandsvingel

Hvor de tre bælgplanter er ugødede, er græsserne gødet med tre gødningsniveauer. 

Lucerne og rødkløver giver mest protein

”Vi har målt udbytte i to år, og når man ser på udbytte alene, så er græsarterne svære at slå, men vi har også kigget på indholdet af råprotein, og der ligger indholdet per tørstof lidt højere i bælgplanterne. Det betyder, at når man kigger efter proteinindholdet per hektar, så ender det faktisk i dødt løb mellem græsserne og bælgplanterne,” siger Henrik Thers. 

Den eneste undtagelse er hvidkløveren, der ikke kan følge med de andre planter. Rødkløver har i løbet af de to år et ret svingende resultat, mens lucerne ligger stabilt på højde med de mest gødede græsser, når man kigger på råprotein. 

Men der er forskel på hvor bundet proteinet er i planterne. Derfor har forskerne anvendt CNCPS metoden til at undersøge, hvor meget protein, der vil kunne udvindes i et bioraffineringsanlæg. Det viser sig at der især er forskel mellem græs og bælgplanter, hvor en højere andel af proteinet i bælgplanterne har potentiale for at blive udvundet i bioraffineringen. 

”Så ligger lucerne og rødkløver pludselig over græsserne. Det er et vigtigt budskab, synes jeg, for der findes jo allerede kommercielle bioraffineringsanlæg i Danmark, og hvis de kun fylder græs i, så vil de ud fra de her resultater få mere ud af at inkludere bælgplanter eller blandinger af græs og bælgplanter i deres grønne biomasse. Der er altså en potentiel produktionsgevinst ved at inkludere de her bælgplanter,” fortæller Henrik Thers. 

Flere fordele ved bælgfrugterne

”Der er en vigtig pointe i forhold til lucernen og de andre bælgplanter. Det er, at i og med de ikke skal gødes med kvælstof, så sparer vi formentlig en hel del lattergas, og vi sparer helt sikkert produktionen af gødningen. Så i et klima- og miljøperspektiv, må vi gå ud fra, at resultatet er mere positivt med bælgplanterne,” siger Henrik Thers. 

Til gengæld må man påregne, at når mere af den samlede mængde protein i en afgrøde bliver udvundet til koncentratet i bioraffinaderiet, så vil der være mindre tilbage i restproduktet – pulpen. Den bliver ofte tiltænkt som foder til kvæg, og dermed vil foderværdien af pulpen ifølge forskerne være lidt lavere. 

Yderligere information

Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet

Finansiering: Forskningen er en del af et projekt kaldet ”Biobase Green Protein, som er finansieret af Aarhus Universitet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Grønt Udviklings- og Demonstrationsprograms (GUDP) projekt ”Multiplant” (grant number 34009-0678). Projektet er koordineret af International Centre for Research in Organic Food Systems (ICROFS). 

Interessekonflikter: Ingen

Læs mere: Publikationen ”Annual protein yield and extractable protein potentials in three legumes and two grasses” er publiceret i Journal of the Science of Food and Agriculture. Den er skrevet af Henrik Thers og Jørgen Eriksen. 

Nøgleord

Kontakter

Postdoc Henrik Thers, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +4593522516 eller mail: thers@agro.au.dk

Billeder

Foto: Lars Kruuse/AU Foto
Foto: Lars Kruuse/AU Foto
Download

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences

Aarhus Universitet Technical Sciences
Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

87150000http://tech.au.dk

Institut for Agroøkologi gennemfører grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.

Instituttet har som vision at forblive blandt eliten af forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med agroøkosystemer, og vil skabe, udvikle og omsætte banebrydende viden til fremme af samfundets bioøkonomi nationalt og internationalt. 

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Landmand kend dit kulstof16.1.2023 10:38:47 CET | Pressemeddelelse

Kulstoffets kredsløb, især CO2, spiller en rolle for klimaforandringer. Landbruget står for en stor del af udledningen af klimagasser, og selv små ændringer i jordens kulstofpulje kan give en reduktion eller forøgelse af udledningen. Der er derfor et behov for præcise opgørelser af landbrugsjords kulstofmængde og ikke mindst ændringer i kulstofpuljen. En forbedret metode giver nu mulighed for at tage højde for jordens volumenvægt og stenindhold, så opgørelserne kan blive mere præcise end tidligere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum