Badehus i mio.-klassen revet væk på 26 dage
Langs Bassin 7 på Aarhus Ø er et af de små, eksklusive badehuse netop blevet solgt.
Badehusene på 21 kvadratmeter blev tegnet af stjernearkitekten Bjarke Ingels i 2016. Ved indflytningen i 2019 var efterspørgslen så stor, at interesserede købere skulle skrive en motiveret ansøgning for at komme i betragtning til et af de små træhuse på kajen.
Det er blot anden gang, at der er et badehus til salg, siden de 21 badehuse blev opført. Med andre ord, så er det en sjældent udbudt perle, som Home fik til salg i slutningen af 2022.
”Interessen var stor. Der var mange daglige henvendelser – og ikke mindst nysgerrighed om mulighederne ved badehuset,” lyder det fra Marc Kvist, ejendomsmægler og partner hos Home på Aarhus Ø.
Badehuset var udbudt til 3.049.000 kr.
”Badehuset blev solgt med et afslag, som vi ikke kan oplyse af hensyn til køber og sælger,” fortæller Marc Kvist og tilføjer, at begge parter er glade og tilfredse.
Kvadratmeterprisen for det attraktive 'baderum' direkte til havnebassinet endte lige over 133.000 kr.
Mulighederne er mange
Bag de store panoramavinduer er badehuset indrettet som ét stort rum med køkken, hems med soveplads samt et tilhørende badeværelse med bruser.
”Siden opførelsen har badehuset været brugt som en systue, hvor en lokal virksomhed har holdt til,” fortæller Marc Kvist og uddyber, at badehusene bruges til mange forskellige formål.
Badehusene er fritidsboliger og må dermed ikke bruges som faste helårsboliger. De bliver primært brugt til erhverv, showroom, atelier, sommerhus, Airbnb-udlejning og lignende.
”Køberen af badehuset synes, at ideen om et badehus og mulighederne forbundet med det er sjove og spændende,” tilføjer Marc Kvist.
Aarhus Ø i rivende udvikling
Badehusene ligger blot to meter fra vandkanten i havnemiljøet på Aarhus Ø.
Området byder også på cafeer, restauranter, butikker, fitness og meget mere.
”Området er i rivende udvikling, og vi er glade for at være lige i nærheden,” fortæller Marc Kvist.
Home åbnede ny butik den 1. september 2022 i Z-Huset på Aarhus Ø.
Nøgleord
Kontakter
Marc Kvist Christensen
Partner, ejendomsmægler
Mobil: 2535 2947 - mail: makc@home.dk
home Aarhus Ø
Bernhardt Jensens Boulevard 129, 8000 Aarhus C
Billeder
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 130 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Juletrafik: Så langt har familierne 'hjem til jul' i din region20.12.2024 06:04:03 CET | Pressemeddelelse
Jul i mandtal: Transporten sker mest i egen bil, men toget haler lidt ind – københavnere og nordjyder skal længst, mens østjyder har kortest hjem til jul, viser rundspørge fra Home og YouGov
En åben dør juleaften: Hver 5. dansker er klar til at invitere fremmede indenfor19.12.2024 11:59:56 CET | Pressemeddelelse
Julevenner i rekord: I ny undersøgelse fra Home og YouGov melder mange sig klar til at dele juleaften med en fremmed. Hør hvordan du kan blive 'juleven'
Boligsalget 2024 har kurs mod 85.000 handler19.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det tegner til en stærk afslutning på boligåret 2024 og en god start på det nye år, vurderer Homes administrerende direktør/CEO i en kommentar til Boligsidens tal for handler i november
Stigende priser – i halen på flere fremvisninger og flere handler12.12.2024 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Kommentar til Boligsiden prisstatistik: Flere købere er på boligjagt, og det betyder flere handler med deraf stigende priser, vurderer Homes administrerende direktør/CEO Martin Wiesener
Boligbrief: Flere købere jagter huse til stigende priser9.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter 11 måneder har vi rundet hele boligsalget i 2023 - boligmarkedet har god fart frem mod 2025, viser nyt Boligbrief fra Home og Danske Bank
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum