Aula klar til takeoff i Guldborgsund
21.10.2019 07:00:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Aula er et digitalt værktøj, der gør det nemt og sikkert for medarbejdere, forældre og elever at kommunikere med hinanden.
I Guldborgsund starter udrulningen af Aula med skoler, SFO’er og landsbyordninger, og senere kommer resten af kommunens dagtilbud på platformen.
Formand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget i Guldborgsund Kommune, Simon Hansen, glæder sig til lanceringen af Aula og udsigterne til et endnu bedre værktøj til at sikre det gode samarbejde mellem skole/daginstitution og hjem.
”Det er afgørende for en velfungerende skole, at dialog mellem forældre, lærere og pædagoger er hurtig, let og overskuelig. Jeg har selv sammen med Børn, Familie og Uddannelsesudvalget deltaget i noget af det forberedende arbejde og er imponeret over den energi og grundighed vores forældrebestyrelser er gået til opgaven med. For mig er det vigtigt, at vi nu får de rigtige tekniske rammer for at skabe gode uddannelses- og læringsmuligheder for vores børn og unge, og det er der lagt op til med Aula”, siger Simon Hansen.
Gitte Vest-Blomberg er lærer på Sundskolen, hvor medarbejderne allerede har været på den nye kommunikationsplatform i et par måneder.
”Aula er efter min bedste overbevisning en stor fordel for alle parter. Aula gør det nemmere at være forældre, fordi platformen gør det let at finde den vigtige viden. Og alt viden om børnene er samlet et sted. Platformen gør dialogen mellem skole og hjem enkel, overskuelig og tydelig. Mit bedste råd til nye brugere er: nyd overskueligheden i informationerne,” siger Gitte Vest-Blomberg.
Projektleder for Aula i Guldborgsund Kommune, Bitten Maria Bendtsen, er også overbevidst om Aulas fordele.
”Jeg vil gerne opfordre forældre til at hente og bruge appen. Notifikationerne gør det nemt og overskueligt at få den nødvendige og vigtige information om ens børns hverdag i skolen. Jeg er selv forælder, og jeg glæder mig over den overskuelighed og enkelhed, som definerer Aula”, siger Bitten Maria Bendtsen.
Invitation til Aula-dag
Fredag den 25. oktober inviteres alle forældre, der gerne vil have ekstra hjælp til opstarten på Aula, til Forældre-Café. Forældre kan kontakte deres skolekontor for yderligere oplysninger om lokale og tidspunkt.
Pressen er velkommen til at deltage på Sundskolen. Pressen kan kontakte pædagogisk superbruger Gitte Vest-Blomberg eller skoleleder Carsten Løye på telefon 54 73 33 60 for yderligere information om deltagelse, tid og sted.
Fakta om Aula
Aula er fremtidens kommunikationskanal i folkeskoler, SFO’er og dagtilbud.
Aula er et moderne og brugervenligt digitalt værktøj, der gør det nemt og sikkert for pædagoger, lærere, forældre og forvaltninger at kommunikere med hinanden.
Data i Aula behandles efter de nyeste sikkerhedskrav samt reglerne for GDPR. Et dataetisk regelsæt, udviklet specifikt til Aula, sikrer desuden, at brugernes data ikke udnyttes til kommerciel brug.
Aulas mere end 2 mio. brugere skal kun bruge ét login for at få adgang til en række digitale værktøjer, fx læringsplatforme, der gør det let at følge børnenes trivsel og udvikling. Når børnehaven skiftes ud med en plads i folkeskolen og SFO’en, eller hvis barnet skifter skole, følger Aula med som kommunikationsplatform.
Aula lanceres på hovedparten af landets folkeskoler i uge 43, og senere vil løsningen også blive taget i brug i dagtilbud i 97 af landets kommuner.
Aula bliver til i et samarbejde mellem KOMBIT - kommunernes it-fællesskab, KL og Netcompany.
Kontakter
Simon Hansen, 25 18 18 16
Gitte Vest-Blomberg, 50 97 40 00
Bitten Maria Bendtsen, 25 18 23 56
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
BUDGETFORLIG: Guldborgsund Kommune sætter det lange lys på1.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt forlig om en toårig budgetaftale i Guldborgsund Kommune forpligter parterne til at finde de langsigtede løsninger på en presset økonomi. Det handler om politisk lederskab, ansvarlighed og rettidig omhu, siger borgmester Simon Hansen.
Nysted får støtte til julemarked og nye træhuse28.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Nysteds julemarked får støtte, og samtidig får byen mulighed for at etablere seks transportable træhuse, som både skal bruges til det årlige julemarked og af lokale foreninger året rundt. Tilsammen er der tale om 208.700 kroner fra Landdistriktspuljen.
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

