Aula klar til takeoff i dagtilbud i Guldborgsund
26.3.2021 10:59:29 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Forældre med børn i skolealderen kender allerede Aula, som blev rullet ud til skoler og landsbyordninger i 2019. Nu er turen kommet til kommunens dagtilbud. Efter påske udfases MitGuld (NemBørn), og Aula overtager.
Den helt store fordel ved Aula er for forældrene, at det er den samme platform, man benytter, når barnet begynder i skole. Forældrene skal altså ikke længere lære en ny platform at kende i overgangen fra dagtilbud til skole.
Formand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget i Guldborgsund Kommune, Simon Hansen, glæder sig til lanceringen af Aula, og udsigterne til et endnu bedre værktøj til at sikre det gode samarbejde mellem dagtilbud og hjem.
”Det er vigtigt for et velfungerende familieliv at dialogen mellem forældre og dagtilbud er effektiv og overskuelig. For mig er det positivt, at vi nu får de rigtige tekniske rammer for at skabe det gode forældresamarbejde, som er så vigtigt for vores mindste børn. Aula er kommet godt fra start på skolerne, og det er vigtigt, at vi nu får dagtilbuddene med på den digitale bølge”, siger Simon Hansen.
Leder af Dagplejen Lene Stilund Jeppesen har været en del af projektarbejdet, og hun glæder sig til at platformen nu er klar til brug hos alle kommunens mange forskellige dagtilbud.
”Fordelen er, at platformen er nem at tilgå for både forældre og medarbejde. Platformen gør det nemt og sikkert for pædagoger og lærere at kommunikere og koordinere med forældre og hinanden, derfor glæder vi os til at tage det i brug,” siger Lene Stilund Jeppesen.
Projektleder Gitte Vest-Blomberg er også skolelærer og er vant til at bruge Aula. Hun ser frem til at dagtilbuddene også kan tage Aula i brug for der er virkelig store fordele for forældrene.
”Den helt store gevinst med Aula er, at forældre nu får et samlet overblik for et eller flere børn, hvad enten de går i vuggestue, dagpleje, børnehave, SFO eller skole. Jeg tror på, at det vil være med til at lette kommunikationen og dermed forældresamarbejdet. Jeg vil gerne opfordre forældre til at hente og bruge appen. Notifikationerne gør det nemt og overskueligt at få den nødvendige og vigtige information om ens børns hverdag i dagtilbud og skole”, siger hun.
Aula gør det overskueligt for forældre at følge med i deres barns hverdag og udvikling. Når børnehaven skiftes ud med en plads i skolen og SFO’en, eller hvis et barn skifter skole, følger Aula med som kommunikationsplatform.
Fakta om Aula
Aula er fremtidens kommunikationskanal i folkeskoler, SFO’er og dagtilbud.
Aula er et moderne og brugervenligt digitalt værktøj, der gør det nemt og sikkert for pædagoger, lærere, forældre og forvaltninger at kommunikere med hinanden.
Data i Aula behandles efter de nyeste sikkerhedskrav samt reglerne for GDPR. Et dataetisk regelsæt, udviklet specifikt til Aula, sikrer desuden, at brugernes data ikke udnyttes til kommerciel brug.
Aulas mere end 2 mio. brugere skal kun bruge ét login for at få adgang til en række digitale værktøjer, fx læringsplatforme, der gør det let at følge børnenes trivsel og udvikling. Når børnehaven skiftes ud med en plads i folkeskolen og SFO’en, eller hvis barnet skifter skole, følger Aula med som kommunikationsplatform.
Aula bliver til i et samarbejde mellem KOMBIT - kommunernes it-fællesskab, KL og Netcompany.
Kontakter
Lene Stilund Jeppesen, 25 18 09 22
Gitte Vest-Blomberg, 25 18 01 99
Simon HansenFormand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget, gruppeformand (S)
Tlf:25 18 18 16siha@guldborgsund.dkBilleder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

