AUH er et af verdens 'smarteste' hospitaler
14.9.2023 14:52:43 CEST | Aarhus Universitetshospital | Pressemeddelelse
I det amerikanske nyhedsmagasin Newsweeks årlige rangering af verdens bedste hospitaler inden for digitalisering ligger Aarhus Universitetshospital nummer 15 ud af 330 hospitaler på verdensplan.

Rangeringen laves i et samarbejde med dataanalysefirmaet Statista og dækker over de hospitaler, som er særligt gode til at bruge data og teknologi i daglige hospitalsopgaver og til behandling af patienter.
Siden 2021 er Aarhus Universitetshospital gået fra en 19. til en nu 15. plads på listen og af de europæiske hospitaler rangerer Aarhus Universitetshospital stadigvæk som det 3. bedste. Kun overgået af svenske Karolinska Universitetshospital og tyske Charité Universitetshospital.
- AUH og Region Midtjylland har i mange år prioriteret og arbejdet aktivt med at udvikle digitale løsninger, hvor vi blandt andet indsamler og bruger data til at lette arbejdsgange for vores medarbejdere og øge kvaliteten af den behandling, vi tilbyder vores patienter. Det en del af vores DNA at arbejde innovativt med teknologi og derfor er det igen i år en dejlig anerkendelse at se, at vi ligger blandt verdens mest smarte hospitaler, siger konstitueret hospitalsdirektør Thomas Balle Kristensen.
Kontakter
Jens Hjalte LøgstrupKommunikationsmedarbejderLedelse og Kommunikation
Tlf:5273 6958jenloe@rm.dkBilleder
Links
Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital ledes af en hospitalsledelse på 4 personer, som består af en hospitalsdirektør, to lægefaglige direktører og en sygeplejefaglig direktør.
Aarhus Universitetshospital har hvad der svarer til ca. 9.700 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen se ud? Sundhedsråd Aarhus inviterer borgerne med til bords6.11.2026 09:24:39 CET | Pressemeddelelse
Hvordan skaber vi bedre sammenhæng mellem hospital, egen læge og kommune? Og hvad er vigtigst for borgerne, når fremtidens sundhedsvæsen skal indrettes? Mandag den 9. november inviterer Sundhedsråd Aarhus borgere og interesseorganisationer til workshop i Højbjerg, hvor deres erfaringer og idéer skal bidrage til områdets første nærsundhedsplan.
Majbritt Bøgh Riis bliver ny chefsygeplejerske på Øjensygdomme4.11.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sundheds- og hospitalsledelsen på AUH har ansat Majbritt Bøgh Riis som ny chefsygeplejerske i Øjensygdomme. Hun tiltræder stillingen med næsten 30 års erfaring fra sundhedsvæsnet og et stærkt afsæt i både sygeplejefaglig ledelse, organisationsudvikling og tværfagligt samarbejde.
Anja Laursen og Vibeke Koudahl bliver nyt chefteam på AUH4.11.2026 10:59:43 CET | Pressemeddelelse
Anja Laursen tiltræder som chefsygeplejerske og Vibeke Koudahl som cheflæge i Plastik- og Brystkirurgi på Aarhus Universitetshospital den 1. december 2026.
Nyt dansk studie: Ni ud af ti hjertepatienter fik mindre åreforkalkning med intensiv kolesterolbehandling2.11.2026 09:25:13 CET | Pressemeddelelse
Åreforkalkning i hjertets blodårer behøver ikke kun at blive værre med tiden. Et nyt dansk studie fra Aarhus Universitetshospital viser, at intensiv kolesterolsænkende behandling kan få allerede eksisterende åreforkalkning til at gå tilbage. Blandt patienterne, der fik den mest intensive behandling, oplevede ni ud af ti en tilbagegang efter 18 måneder.
Malene Terp bliver ny kvalitets- og innovationschef på AUH6.10.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. november tiltræder Malene Terp som ny kvalitets- og innovationschef på Aarhus Universitetshospital.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
