Anja Laursen og Vibeke Koudahl bliver nyt chefteam på AUH
4.11.2026 10:59:43 CET | Aarhus Universitetshospital | Pressemeddelelse
Anja Laursen tiltræder som chefsygeplejerske og Vibeke Koudahl som cheflæge i Plastik- og Brystkirurgi på Aarhus Universitetshospital den 1. december 2026.

Anja Laursen er uddannet sygeplejerske og har en Master of Public Administration fra Aalborg Universitet. Hun var fra 2013 til 2025 kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Midtjylland og har desuden været næstformand i Region Midtjyllands øverste MED-udvalg. Hun har omfattende erfaring med organisationsudvikling, forhandlinger og samarbejde mellem medarbejdere og ledelser. Tidligere har hun arbejdet som intensivsygeplejerske og fællestillidsrepræsentant på AUH.
Vibeke Koudahl kommer fra en stilling som cheflæge på Plastikkirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Hun er speciallæge i plastikkirurgi og har gennemført en del af sin speciallægeuddannelse på AUH. Hun har en ph.d. fra Aarhus Universitet og har særlig erfaring inden for rekonstruktiv brystkirurgi og plastikkirurgi i forbindelse med kræftbehandling. Siden 2017 har hun haft ledende stillinger i Vejle, på Herlev og Gentofte Hospital og på Odense Universitetshospital. Fra 2018 til 2024 var hun formand for Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi.
– Med Anja og Vibeke får vi et stærkt chefteam, som tilsammen bringer solid erfaring med ledelse, organisationsudvikling og højt specialiseret patientbehandling. De har forskellige baggrunde og kompetencer, der supplerer hinanden godt i den opgave, de skal løse sammen, siger hospitalsdirektør Thomas Balle Kristensen.
Det nye chefteam får det fælles ansvar for afdelingens drift og udvikling. Afdelingen har været under pres på kapacitet og arbejdsmiljø, og en central opgave bliver at styrke begge dele gennem kompetenceudvikling, rekruttering og nationale og internationale samarbejder.
Plastik- og Brystkirurgi har cirka 140 medarbejdere og varetager blandt andet behandling og rekonstruktion i forbindelse med kræft, traumer og medfødte misdannelser.
Nøgleord
Kontakter
PressekontaktVi har åbent for henvendelser mandag-torsdag 8.00-15.30 og fredag 8.00-15.00
Tlf:6112 2155Billeder
Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital står for den højt specialiserede behandling i Region Midtjylland og er det lokale hospital for borgerne i Aarhus og på Samsø.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Majbritt Bøgh Riis bliver ny chefsygeplejerske på Øjensygdomme4.11.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sundheds- og hospitalsledelsen på AUH har ansat Majbritt Bøgh Riis som ny chefsygeplejerske i Øjensygdomme. Hun tiltræder stillingen med næsten 30 års erfaring fra sundhedsvæsnet og et stærkt afsæt i både sygeplejefaglig ledelse, organisationsudvikling og tværfagligt samarbejde.
Nyt dansk studie: Ni ud af ti hjertepatienter fik mindre åreforkalkning med intensiv kolesterolbehandling2.11.2026 09:25:13 CET | Pressemeddelelse
Åreforkalkning i hjertets blodårer behøver ikke kun at blive værre med tiden. Et nyt dansk studie fra Aarhus Universitetshospital viser, at intensiv kolesterolsænkende behandling kan få allerede eksisterende åreforkalkning til at gå tilbage. Blandt patienterne, der fik den mest intensive behandling, oplevede ni ud af ti en tilbagegang efter 18 måneder.
Malene Terp bliver ny kvalitets- og innovationschef på AUH6.10.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. november tiltræder Malene Terp som ny kvalitets- og innovationschef på Aarhus Universitetshospital.
Ny udviklingschef for AUH’s operationsområde1.10.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cheflæge Sisse Anette Thomassen fra Anæstesi- og Intensivafdelingen og formand for OP-ledelsen på Aalborg Universitetshospital er ansat som ny udviklingschef for AUH’s operationsområde med tiltrædelse den 1. november.
Ny metode giver bedre vurdering af tumorer ved æggestokkene17.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort studie fra Aarhus Universitetshospital viser, at en ny ultralydsmetode gør det nemmere at skelne mellem godartet og behandlingskrævende sygdom.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

