AU Viborg: Nye uddannelser med fokus på planter og dyrs rolle i den grønne omstilling godkendt af ministeriet
14.4.2023 18:51:09 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse

Aarhus Universitets campus AU Viborg i Foulum har nu officielt fået grønt lys af Uddannelses- og Forskningsministeriet til at starte nye uddannelser i Dyrevidenskab og Plante- og Fødevarevidenskab fra 2024. Alle uddannelser får base på Aarhus Universitets campus ved Forskningscenter Foulum. En nyhed som glæder Finn Borchsenius, der er prodekan for uddannelse på Faculty of Technical Sciences:
”Det er selvfølgelig dejligt, at vi nu endelig har fået de formelle godkendelser på plads. Vi er allerede i fuld gang med at udvikle de nye uddannelser, som skal placeres på AU Viborg. Nu kan vi bare glæde os over, at vores arbejde har båret frugt, og at vi kan fortsætte arbejdet med at gøre alt klart til vores kommende studerende på AU Viborg i 2024”, siger han.
Fokus på planter og dyrs rolle i den grønne omstilling
De nye uddannelser i Dyrevidenskab og Plante- og Fødevarevidenskab har fokus på, hvordan dyr og planter kan tænkes ind i den grønne omstilling. Jørgen E. Olesen, der er institutleder på Institut for Agroøkologi, glæder sig over, at uddannelsen i Plante- og Fødevarevidenskab endelig er godkendt af ministeriet:
"Jeg er utrolig glad for, at vi nu har fået den her godkendelse, og at vi dermed kan komme videre med vores arbejde i forhold til at planlægge uddannelserne. Det er jo netop uddannelser, der er meget stor brug for, hvis vi i fremtiden skal kunne understøtte den grønne omstilling til gavn for samfundet”, siger han.
Udover de nævnte uddannelser kommer AU Viborg fra 2024 også til at uddanne dyrlægestuderende.
Charlotte Lauridsen, der er Institutleder på Institut for Husdyr – og Veterinærvidenskab, understreger, at de kommende studerende på uddannelsen i Husdyrvidenskab på AU Viborg kommer til at spille en afgørende rolle for fremtidens arbejdskraft inden for den grønne omstilling:
’Der er stor efterspørgsel efter kandidater indenfor Animal Science. Så jeg håber, at vores nye uddannelse vil tiltrække mange nye studerende, som vil have fokus på dyrs ernæring, sundhed og velfærd, og som vil være med til at skabe fremtidens produktion af animalske fødevarer under den grønne omstilling”, siger hun.
Bliver en del af Danmarks grønne campus
Visionen med AU Viborg er at være centrum for uddannelse og forskning, der baner vejen for den grønne omstilling inden for fremtidens bæredygtige fødevarer, klimavenlige produktionsformer og biobaserede løsninger til energi.
Samtidig arbejdes der for, at den kommende campus på AU Viborg bliver en moderne grøn campus med optimale forhold for de kommende studerende. Renoveringen af de eksisterende bygninger på AU Viborg er derfor en af de ting, der har stort fokus i udviklingen af AU Viborg, forklarer Finn Borchsenius:
”Det er vigtigt, at vi, når vi ser på bygningerne, har fokus på at skabe optimale rammer for et godt studiemiljø og gode faciliteter for de studerende. Samtidig arbejder vi for at tænke i løsninger, som kan bidrage til, at AU Viborg bliver et grønt campus, hvor CO2-udledningen bliver så lille som muligt. Vi har allerede taget de første spæde skridt, og vi arbejder løbende for at finde nye, innovative projekter og løsninger."
-------
Læs mere om uddannelserne i AU Viborg her:
https://tech.au.dk/uddannelse/au-viborg/veterinaermedicin
https://tech.au.dk/uddannelse/au-viborg/dyrevidenskab
https://tech.au.dk/uddannelse/au-viborg/plante-og-foedevarevidenskab
Nøgleord
Kontakter
Jørgen E. Olesen,
Institutleder,
Institut for Agroøkologi,
Mobil: 40821659,
mail: jeo@agro.au.dk
Charlotte Lauridsen,
Institutleder,
Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab,
Mobil: 24439639,
mail: charlotte.lauridsen@anivet.au.dk
Billeder

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Grundfos Fonden donerer 40 millioner kroner til Aarhus Universitet18.3.2026 08:50:19 CET | Pressemeddelelse
Grundfos Fonden har bevilget en indledende donation på 40 millioner DKK til Aarhus Universitet for at støtte opstarten af EIT Water – det nyeste Knowledge and Innovation Community (KIC) under European Institute of Innovation and Technology (EIT), et organ under Den Europæiske Union.
Færre miljøgifte i danske marsvin12.3.2026 07:38:23 CET | Pressemeddelelse
Nyt studie fra Aarhus Universitet viser faldende niveauer af miljøfremmede stoffer og effekter i marsvin i den indre danske farvande.
AU uddanner nye cyberingeniører11.3.2026 06:46:45 CET | Pressemeddelelse
Til august starter de første civilingeniørstuderende på en ny specialisering i cybersikkerhed på Aarhus Universitet. De skal styrke Danmarks modstandskraft i en tid med hybride angreb og stigende geopolitisk pres.
Sammenlægning skal styrke den forskningsbaserede rådgivning fra Aarhus Universitet10.3.2026 14:11:46 CET | Pressemeddelelse
To centerenheder lægges sammen og får fælles ledelse og organisation.
Forskere fra Aarhus Universitet stiller faglig viden om svineproduktion til rådighed2.3.2026 08:39:48 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med det kommende ”Svinestopmøde” på Christiansborg d. 3. marts 2026 og den aktuelle debat om svineproduktion stiller forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet sig til rådighed for medierne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
