AU-forsker modtager kæmpe EU-bevilling til at undersøge alternative klimaløsninger
Det Europæiske Forskningsråd tildeler den prestigefyldte ERC Synergy bevilling på 70 mio. kr. til et forskningsprojekt ledet af professor Benjamin Sovacool ved Aarhus Universitet i Herning. Bevillingen skal bruges til at undersøge alternative løsninger på den globale opvarmning.
Alternative teknologier til at bekæmpe den globale opvarmning skal undersøges til bunds i stort forskningsprojekt ved Aarhus Universitet.
Projektet, der ledes af Benjamin Sovacool ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi i Herning, har netop modtaget det prestigefyldte ERC Synergy Grant fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) på næsten 70 mio. kr. til at kaste lys over nye teknologier i klimakampen.
Målet er at gøre verdens politikere og beslutningstagere i stand til at bruge alternative teknologier, som stadig er i deres spæde udvikling, effektivt i forsøget på at stoppe den globale opvarmning.
”Det er formentligt for sent at lovgive sig ud af klimaforandringerne, og der investeres langt fra hurtigt nok i bæredygtige energiformer til, at det gør nogen reel forskel. Derfor er vi nødt til at kigge på mere radikale løsninger,” siger Benjamin Sovacool, der skal lede det omfattende projekt de kommende seks år.
”Dette projekt kan have indflydelse på den globale klimapolitik de næste 50 år,” understreger forskeren.
Kontroversiel teknologi skal under lup
Forskningsprojektet, som udføres i samarbejde med to andre europæiske topforskere, kommer til at have fokus på to områder, nemlig Negative Emissions Technologies (NETs) og den kontroversielle geoengineering-teknologi.
Førstnævnte handler om at trække CO2 ud af luften, hvor den mest velkendte tilgang er noget så basalt
som genplanting af træer. Geoengineering er derimod en mere ekstrem teknologi, hvor man går ind og ændrer eller modificerer selve jordkloden eller dens atmosfære til at bedre kunne modstå klimaforandringer.
I den kuriøse ende af geoengineering taler man om at sende milliarder af spejle 1,5 millioner kilometer ud i rummet. Spejlene skal reflektere solens stråler, så de aldrig rammer jordkloden. I den mere håndholdte version af teknologien arbejder man bl.a. med forslag om gødskning af verdenshavene med jernsulfat, så havet kan optage mere CO2fra luften eller spredning af svovlpartikler i atmosfæren, så en del af sollyset tilbageholdes.
”Der er tale om yderliggående løsninger, der enten kan redde planeten eller måske totalt ødelægge den,” siger Benjamin Sovacool.
Målet for projektet er derfor at lave et videnskabeligt gennembrud på området, forklarer han.
”Teknologierne skal tages seriøst, fordi de kommer til at udvikle sig meget de næste fem år. Jo mere vi ved om dem nu, jo bedre kan beslutningstagere regulere dem både nationalt og globalt,” siger Benjamin Sovacool, der vurderer, at forskningsprojektet kommer til at levere meget konkrete data på området.
Ifølge den seneste udmelding fra FN’s Klimapanel skal der også tages helt nye midler i brug, hvis menneskeheden skal forhindre en global klimakatastrofe. Løsninger som vindenergi, solceller eller lovgivning om CO2-udledning kan ikke længere afværge temperaturstigningen tids nok, og derfor efterlyser Klimapanelet radikalt alternative teknologier.
Pionerforskning skal vise vejen
Forskningsprojektet bliver det første til at undersøge Negative Emissions Technologies i sin helhed, mens der er tale om decideret pionerarbejde, når geoengineering for første gang bliver genstand for en forskningsmæssig undersøgelse.
”Vi er ikke kun interesserede i selve teknologierne. Vi vil undersøge alt omkring dem. Lige fra de politiske holdninger, investerings- og innovationsmulighederne, til det sociale aspekt, og hvordan teknologierne kan have indflydelse på arbejdsmarkedet, fattigdommen og selv lovgivning. Ingen af disse aspekter er blevet undersøgt grundigt før,” siger Benjamin Sovacool.
Særligt geoengineering er en vigtig teknologi at få grundigt belyst, mener forskeren, fordi teknologien udover at have store konsekvenser for jordkloden, f.eks. også kan blive mobiliseret og bruges aktivt i krigsførelse.
Konturerne til det så man senest, da Nordkorea fremførte en trussel mod sine naboer i syd, hvor diktaturet truede med at blokere alt sollys i Sydkorea med netop geoengineering-teknologi.
Da en selvudnævnt geoingeniør for nogle år siden dumpede 100 tons jernsulfat i havet ud for Canadas kyst, skabte det ligeledes negative konsekvenser for havets økosystem.
Det næste store marked
Selv om det står klart, at de nuværende bæredygtige teknologier langt fra er nok i klimakampen, så er der dog meget, som vi stadig kan lære af f.eks. vind- og solenergi, mener Benjamin Sovacool.
”I projektet kommer vi til at se historisk på industrien inden for vedvarende energi for at få en forståelse af, hvordan innovationshastigheden har været, og hvad der har ligget til grund for den,” siger han.
Samtidig forventer forskeren, at de virksomheder, som i dag er førende i vindenergi, kommer til at tage de nye teknologier til sig, da de allerede besidder meget at den teknologiske viden, der kræves for at skabe innovation inden for feltet.
”Disse teknologer bliver det næste store investeringsmarked. Det vil være naturligt, at virksomheder som Vestas og Siemens Gamesa kommer til at skabe meget af innovationen inden for dette felt,” siger Benjamin Sovacool.
Fakta om forskningsprojektet
|
Fakta om Det Europæiske Forskningsråd:
|
Nøgleord
Kontakter
Professor Benjamin Sovacool
Institut for Forretningsudvikling og Teknologi
Aarhus BSS, Aarhus Universitet
benjaminso@btech.au.dk
+44 (0) 7824 334 879
Kommunikationskonsulent Rasmus Eriksen
Aarhus BSS, Aarhus Universitet,
rasmuseriksen@au.dk
tlf. 2515 1297
Links
Information om Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Om Aarhus BSS
Aarhus BSS er en bred business school ved Aarhus Universitet. Med ca. 15.700 dagsstuderende og flere tusinde deltidsstuderende, 275 ph.d.-studerende og godt 500 videnskabelige medarbejdere er Aarhus BSS en af Europas største business schools og Danmarks største universitære enhed inden for business og samfundsvidenskab med en stor faglig bredde.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Nyt forskningsprojekt: Din chef kan booste din karriere23.2.2021 10:09:13 CET | Pressemeddelelse
Flere års usikkerhed om effekten af kostbare systemer, der måler medarbejdernes præstationer, er nu afløst af viden. Performance management-systemer har en effekt på både virksomheden, lederne og medarbejderne, fastslår et stort forskningsprojekt ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet.
Forsøg: Parterapi i sofaen15.1.2021 09:47:09 CET | Pressemeddelelse
Januar er højtid for vanskeligheder i parforholdet, men måske er der hjælp at hente. Også på corona-distancen. Forskning fra USA viser, at problemer i parforholdet kan løses hjemme i sofaen, og nu skal forskere fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet teste den alternative parterapi på frivillige par herhjemme.
Corona-krisen kan booste freelance-job21.12.2020 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Freelance-ansættelser i små og mellemstore virksomheder kan blive den store vinder af Corona-krisen. En spørgeskemaundersøgelse fra Aarhus BSS blandt knap 1200 danske SMV’er viser, at virksomhederne i relativ stor stil overvejer, at erstatte afskedigede fastansatte medarbejdere med freelance arbejdskraft fremover.
Stor tilfredshed med konfliktråd15.12.2020 08:30:20 CET | Pressemeddelelse
Både forurettede og gerningspersoner, som har deltaget i et konfliktrådsmøde i forbindelse med en straffesag er generelt tilfredse med såvel mødet som det personlige udbytte. Det fremgår af en foreløbig rapport i et større forskningsprojekt på Aarhus Universitet, der skal evaluere konfliktrådene.
Mange danskere vil vaccineres mod covid-191.12.2020 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
På tværs af otte vestlige demokratier er danskere de mest villige til at lade sig vaccinere mod covid-19. Det viser en ny analyse fra HOPE-projektet, der følger befolkningens adfærd og holdninger i forbindelse med corona-pandemien.
Borgerne bidrager selv til politikerlede20.10.2020 12:39:54 CEST | Pressemeddelelse
Mennesker har en særlig evne til at opfange og videreformidle informationer om egoistiske og selviske ledere. Dermed bidrager borgerne i høj grad selv til udbredelsen af politikerlede og mistillid til politikerne, viser nyt studie fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum