Gladsaxe Kommune

Atomenergi løb med Gladsaxe Erhvervspris

Del

Det blev atomenergivirksomheden Copenhagen Atomics, der løb med Gladsaxe Erhvervspris 2022, da prisen mandag blev uddelt af Gladsaxes borgmester Trine Græse på Gladsaxe Erhvervskonference.

Fra venstre ses: Lars Mejlby, adm. direktør i SIF Gruppen , Lasse Garby, direktør i 3stepIT, Thomas Steenberg, direktør i Copenhagen Atomics og vinder af Gladsaxe Erhvervspris 2022, Gladsaxes borgmester Trine Græse og Mads Bøgelund Lauritzen, næstformand i Gladsaxe Erhvervsråd, adm. direktør i MT Højgaard Projektudvikling A/S.

Copenhagen Atomics vandt prisen for sit banebrydende arbejde med at udvikle en ny måde at udvinde og lagre energi på. Virksomheden har udviklet en saltsmeltereaktor, som omdanner affaldet fra atomkraft til energi og samtidig reducerer opbevaringstiden og mængden af radioaktivt atomaffald.

Reaktoren forventes at være klar i 2028, men teknologien anvendes allerede nu til at lagre energi i smeltet salt - hvor man ved hjælp af et såkaldt termisk batteri kan distribuere overskudsvarmen fra kraftvarmeværker til mindre virksomheder i mobile containere. Det kan optimere varmeforbruget og dermed spare på energien.

Fokus på udvikling og bæredygtige løsninger

Copenhagen Atomics er på få år vokset fra 5 til 60 medarbejdere og bor i Alfa Laval Innovation House, som har været med til at udvikle forretningen.

- Det positive samarbejde med Gladsaxe Kommune og Alfa Laval Innovation House betyder, at vi i Copenhagen Atomics kan holde fuld fokus på udviklingen af bæredygtige energiløsninger. Vi håber at Erhvervsprisen kan være med til at fremme dialogen og forståelsen af mulighederne ved vores teknologi, siger Thomas Steenberg, direktør i Copenhagen Atomics.

Udover Copenhagen Atomics var to andre lokale Gladsaxevirksomheder nomineret til årets erhvervspris, nemlig 3stepIT, som var nomineret for deres arbejde med at gøre virksomheders brug af IT-udstyr mere bæredygtigt, og el-installatørvirksomheden SIF Gruppen A/S som var nomineret for deres kontinuerlige arbejde med bæredygtighed - både i forhold til social ansvarlighed og den grønne omstilling.

Erhvervsprisen uddeles hvert år af Gladsaxe Kommune til en virksomhed i Gladsaxe, som i særlig grad har bidraget til en innovativ og bæredygtig udvikling.

Kontakter

Kommunikationschef Ulla Baden, 22 76 56 22 eller ulla.baden@gladsaxe.dk

Erhvervschef og leder af Gladsaxe Erhvervsby Karen Brosbøl Wulf, 29 29 88 58 eller karwul@gladsaxe.dk

Billeder

Fra venstre ses: Lars Mejlby, adm. direktør i SIF Gruppen , Lasse Garby, direktør i 3stepIT, Thomas Steenberg, direktør i Copenhagen Atomics og vinder af Gladsaxe Erhvervspris 2022, Gladsaxes borgmester Trine Græse og Mads Bøgelund Lauritzen, næstformand i Gladsaxe Erhvervsråd, adm. direktør i MT Højgaard Projektudvikling A/S.
Fra venstre ses: Lars Mejlby, adm. direktør i SIF Gruppen , Lasse Garby, direktør i 3stepIT, Thomas Steenberg, direktør i Copenhagen Atomics og vinder af Gladsaxe Erhvervspris 2022, Gladsaxes borgmester Trine Græse og Mads Bøgelund Lauritzen, næstformand i Gladsaxe Erhvervsråd, adm. direktør i MT Højgaard Projektudvikling A/S.
Download

Information om Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

39 57 50 00http://gladsaxe.dk

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner. 

Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.

Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum