Atju og snøft: Høfeber og astma rammer flere – og tidligere

De upopulære gæster er her allerede. Hassel-, elle- og elmepollen fejer ind over os i de tidlige forårsmåneder, mens birk følger trop i maj. Så kommer græs i juni-juli, før gråbynkepollen lukker sæsonen i sensommeren. Alt sammen til gene for stadig flere af os.

På 50 år er andelen af danskere, der nyser, klør i øjnene eller stopper til i næsen på grund af pollen vokset fra 7-8 procent i 1970’erne til 24 procent i dag. For astma er andelen steget fra 4 - 12 procent i samme periode. Det viser en undersøgelse af 53.000 danske bloddonorer, som forskere fra Aarhus Universitet har offentliggjort i samarbejde med Blodbanken på Aarhus Universitetshospital.

Fra spørgeskema til blodprøve

Studiets førsteforfatter, Susan Mikkelsen, er ph.d.-studerende ved Institut for Klinisk Medicin og speciallæge i klinisk immunologi. Hun peger på, at det store bloddonorstudie kombinerer spørgeskemaer og blodundersøgelser med mulighed for mange opfølgende undersøgelser:

”I den nypublicerede undersøgelse har 53.000 bloddonorer fra hele landet, født i perioden fra 1950’erne og frem til årtusindskiftet, udfyldt et spørgeskema på en tablet i forbindelse med en tapning i blodbanken,” siger Susan Mikkelsen, der arbejder som læge ved Blodbank og Immunologi på Aarhus Universitetshospital, mens hun færdiggør sin ph.d.-afhandling.

”Blodet fra 25.000 af deltagerne er desuden undersøgt for antistoffer mod ni udvalgte allergener, der spænder fra forskellige typer pollen til dyrehår og husstøvmider. På fagsprog siger vi, at de forsøgsdeltagere, der reagerer ved at danne antistoffer, er ’sensibiliseret’,” forklarer hun.

Sunde landlige bakterier

Blodprøverne viser, at andelen af sensibiliserede, stiger med antallet af allergiske lidelser. Fx kan forskerne se, at 90 procent af dem, der angiver, at de har både astma og allergi i næse og øjne, danner antistoffer.

Omvendt er andelen af sensibiliserede kun halvt så stor hos forsøgspersoner, der er vokset op på en gård med dyr, hvor man er udsat for en hjælpsom vifte af bakterier, svampe og pollen, der beskytter mod overfølsomhed.

Et underdrivende forskningsresultat?

Susan Mikkelsen peger også på, at det nypublicerede studie, som er offentliggjort i tidsskriftet Clinical and Translational Allergy, er et såkaldt konservativt forskningsresultat, som ikke kan beskyldes for at overdrive problemet – nok snarere det modsatte. Bloddonorerne er nemlig ikke helt repræsentative for Danmarks befolkning, da de er sundere, især de ældste bloddonorer, jævnfør kravet om at man skal være ’sund og rask’ for at blive bloddonor.

”Det betyder for vores vedkommende, at de svære astmatikere ikke kommer med, når vi gør andelen af allergiramte op, for de får ganske enkelt ikke lov til at donere blod. Når hver 5. og hver 10. bloddonor alligevel ’boner ud’ som henholdsvis allergiske og astmatiske, siger det selvfølgelig noget om, at høfeber og astma i dag er meget almindelige sygdomme,” siger Susan Mikkelsen.

Det sidste er medforfatter Torben Sigsgaards ekspertiseområde. Han er professor på Institut for Folkesundhed og medgiver, at vi i den vestlige verden bliver stadig mere allergiske. Det blev påvist allerede for 15 år siden fx i ”Glostrup” studierne og det europæiske luftvejsstudie.

Kurven flader ikke ud

”Alligevel bidrager den aktuelle undersøgelse med vigtig viden. Studiet viser fx, at der formentlig er et stykke vej, til vi i Danmark når loftet for, hvor mange der kan blive allergikere – for kurven ser ikke ud til at flade ud, som man har set det i fx Schweiz,” siger Torben Sigsgaard med henvisning til en teori om, at der er et max for, hvor mange i en bestemt befolkningsgruppe, der under de forkerte omstændigheder udvikler allergi. Teorien er, at schweizerne nu har passeret dette maximum, men hvordan det præcist hænger sammen er fortsat uklart. Torben Sigsgaard peger også på, at høfeber og astma kan være særdeles plagsomme lidelser – også selv om de er relativt almindeligt forekommende herhjemme.

”For nogle unge betyder deres høfeber, at de har problemer med at gennemføre eksamener, fordi pollensæsonen ligger på lige præcis det tidspunkt. Vi ved også, at nogle mennesker helt fravælger at være sociale, når allergien er værst, fordi de synes, det er for ulækkert og ubekvemt, at deres øjne og næse løber i ét væk,” siger Torben Sigsgaard – belært af mange års erfaring med forskningsfeltet.

Han fremhæver, at den store biobank med blodprøver åbner for, at forskere kan arbejde videre med genetiske analyser eller studier, der kobler til luftforurening. Det er også Susan Mikkelsens håb:

Næste skridt er immunceller, genetik og miljø

”Det unikke ved studiet er, at vi kan undersøge deltagernes blod for biologiske og genetiske markører og sammenholde fundene med miljøpåvirkninger, opfølgende spørgeskemaundersøgelser og de danske registre. Det giver mulighed for, at se på gen-miljøsamspillets betydning for allergi og sensibilisering. Desuden gør de gentagende blodprøver fra hver deltager det muligt at studere immunsystemet forud for symptomdebut hos deltagere med nyligt udviklede allergiske symptomer,” siger Susan Mikkelsen.

”Vi er yderst taknemmelig for bloddonorernes bidrag til studiet. De stiller deres blodprøver til rådighed for forskning og muliggør dermed vores studier”, siger Susan Mikkelsen.

Bag om forskningsresultatet

• Studiet indgår i Det Danske Bloddonorstudie (DBDS), som er et nationalt studie af bloddonorernes helbred, hvor mere end 125.000 bloddonorer siden 2010 har sagt ja til at deltage.
• Samarbejdspartnere fra ind- og udland er de danske blodbanker, Statens Serum Institut, Center for Protein Research ved Københavns Universitet, Dansk Hovedpine Center og Thermo Fisher Scientific. Analysefirmaet Thermo Fischer Scientific har mod symbolsk betaling leveret analyser af de indleverede blodprøver uden nogen adgang til forskningsresultaterne ud over, hvad der publiceres i videnskabelige tidsskrifter.
• Studiet er betalt af Regionernes Bio- og Genombank, Danske Regioner, Aarhus Universitet, Bloddonorernes Forskningsfond, Det Frie Forskningsråd, Novo Nordisk Foundation Challenge Programme , A. P. Møller Fonden, Lægeforeningens Forskningsfond og Kong Christian X´s Fond.
• Direkte link til abstract eller den videnskabelige artikel, som medieomtalen bygger på https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/clt2.12013