Astrofysiker bliver første dansker, der modtager den prestigefyldte videnskabspris Kavliprisen

Det Norske Videnskaps-Akademi har i dag offentliggjort modtagerne af dette års Kavlipriser, og for første gang er der en dansk forsker blandt modtagerne.
Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet får prisen for sin centrale rolle i udviklingen af seismiske undersøgelser af Solen og andre stjerner gennem de sidste 40 år.
Den norske konge overrækker ham prisen ved en ceremoni i Oslo Koncerthus den 6. september i forbindelse med det ugelange arrangement ”Kavli Prize Week”.
Kavliprisen uddeles hvert andet år til forskere inden for de tre felter astrofysik, nanovidenskab og neurovidenskab.
Pioner i stjerneskælv
Og dette års Kavlipris i astrofysik går til tre forskere, som var pionerer og drivende kræfter inden for feltet helio- og asteroseismologi:
- Jørgen Christensen-Dalsgaard, Aarhus Universitet, Danmark
- Conny Aerts, Katholieke Universiteit Leuven (KU Leuven), Belgien, og æresdoktor på Aarhus Universitet
- Roger Ulrich, University of California, Los Angeles, USA
Forskningsfeltet kaldes helioseismologi, når det er Solen, man måler på, og asteroseismologi, når man måler på andre stjerner.
Ligesom seismologer kan lære en masse om Jordens indre ved at måle seismiske bølger fra bl.a. jordskælv, kan astronomer studere det indre af solen og andre stjerner ved at observere stjerneskælv, altså vibrationer på stjerners overflader.
… og fjerne planeter
Derved kan de finde ud af, hvor gammel en stjerne er, hvad dens radius og masse er, og hvordan den roterer. Den viden kan de f.eks. bruge til at lære noget om de planeter, der kredser om stjernerne.
Ikke mindst det sidste, altså brugen af asteroseismologi til forskning i exoplaneter, har Jørgen Christensen-Dalsgaard været foregangsmand i.
Som leder af grundforskningscentret Stellar Astrophysics Centre (SAC) på Aarhus Universitet har han været dybt involveret i studier af stjerneskælv og exoplaneter fra de to NASA-rumteleskoper Kepler og TESS. Han har således organiseret de over 500 forskere i TESS Asteroseismic Science Consortium (TASC).
Erfaren prisvinder
Kavliprisen er blot den seneste i en lang række af priser og æresbeviser, Jørgen Christensen-Dalsgaard har modtaget – bl.a. Carlsbergfondets Forskningspris, Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris – og han er medlem af Videnskabernes Selskab, Royal Astronomical Society og (for nylig) det amerikanske National Academy of Sciences.
”Det er lidt overvældende med æresbevisningerne. Men jeg er selvfølgelig beæret og stolt over at modtage Kavliprisen, som rangerer næsten på niveau med Nobelprisen, om end beløbet er lidt lavere. Jeg er også glad for, at netop vi tre og vores forskningsfelt er udvalgt. Roger startede med Solen, jeg gik videre med Solen og køligere, lysere sollignende stjerner som gule og røde dværge, mens Conny gik løs på de tungere og varmere stjerner. Vi har delt det mellem os på den måde. Og så har Conny og jeg skrevet lærebogen Asteroseismology sammen,” siger Jørgen Christensen-Dalsgaard.
Han går i øvrigt på pension og bliver professor emeritus den 30. juni.
Rektor: En af de allerstørste hædersbevisninger
Brian Bech Nielsen, rektor på Aarhus Universitet, lykønsker Jørgen Christensen-Dalsgaard med prisen.
”Kavli Prize er en af de allerstørste hædersbevisninger, som en forsker inden for astrofysik og astronomi kan komme i betragtning til. Jeg er derfor meget begejstretglad for at erfare, at Jørgen Christensen-Dalsgaard meget velfortjenter modtager af prisen i år sammen med to meget anerkendte og særdeles dygtige internationale kolleger. Jørgen har gennem årene ydet en kolossal indsats inden for astrofysiknomi og er lykkedes med at skabe adskillige banebrydende gennembrud inden for forståelse for og viden om et forskningsfelt, som bogstaveligt talt ligger fjernt for de fleste. Jørgen har på forbilledlig vis repræsenteret vores stærke astronomi- og fysikmiljø på universitetet på fineste vis, og jeg er meget stolt over, at Aarhus Universitet er hjemsted for vi huser en så prominent forsker”.
Om Kavli-prisen:
Prisen uddeles hvert andet år af Det Norske Videnskaps-Akademi i samarbejde med det norske forsknings- og uddannelsesministerium og Kavli Foundation til forskere, der har skabt banebrydende resultater inden for henholdsvis
- astrofysik
- nanovidenskab
- neurovidenskab
… med en mio. dollars på højkant til hvert af de tre områder.
Bag prisen står The Kavli Foundation, som blev oprettet af den norsk-amerikanske forretningsmand og mangemillionær Fred Kavli, der var meget optaget af naturvidenskab.
Da han stiftede prisen i 2005, forklarede han selv valget af de tre forskningsområder med, at de udgør henholdsvis det største, det mindste og det mest komplekse. Han anså dem som de mest spændende områder i det 21. århundrede og derefter.
Prisen blev første gang uddelt i 2008. I alt har 58 prominente forskere modtaget den – heraf adskillige der senere fik Nobel-prisen.
Du kan læse pressemeddelelsen fra Kavli Foundations hjemmeside her
og omtalen af prisen på Det Norske Videnskaps-Akademis hjemmeside her
Kontakter
Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard
Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Mobil: 2338 2374
Mail: jcd@phys.au.dk
Kommunikationschef Marina Tofting
Det Norske Videnskaps-Akademi
Telefon + 47 938 66 312
Mail: marina.tofting@dnva.no
Kommunikationschef Stacey Bailey
The Kavli Foundation
Telefon: +1 424 353 8806
Email: sbailey@kavlifoundation.org
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Flagermus jager hurtigere, når de både bruger øjne og ører10.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det var noget af en øjenåbner for en gruppe forskere, da de opdagede, at flagermus også bruger øjnene, når de jager insekter − i hvert fald, når det er lyst nok til det. Målinger viser, at når insektædende flagermus kombinerer ekkolokalisering og syn, sætter det turbo på fangsten.
Klimaforandringer skubber bøg og rødgran mod nord: Danske skove vil være helt forandrede i år 210019.8.2025 14:35:45 CEST | Pressemeddelelse
Om få årtier vil klimaet i mange af verdens skove være så anderledes, at mange af deres træer får svært ved at overleve. I Danmark risikerer vi, at arter som bøg og rødgran bliver presset ud, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Forskere kortlægger, hvordan planter danner rødder – viden der kan gøre dem stærkere under tørke4.8.2025 13:57:54 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan ved en plante, hvor den skal danne en ny rod? Det spørgsmål har forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere nu givet et banebrydende svar på. I et nyt studie kortlægger de, hvordan planters rodnet udvikler sig helt ned på molekylært niveau. Og den viden kan på sigt få betydning for både planteforædling og forståelsen af, hvordan ukrudtsmidler virker. Opdagelsen åbner for nye muligheder for at udvikle afgrøder, der er bedre rustet til et klima med mere tørke og ekstreme vejrforhold, og samtidig giver den indsigt i, hvordan kemiske stoffer påvirker planters vækst indefra.
Forskere udvikler nyt RNA-værktøj mod ALS - kan bane vej for fremtidige behandlinger8.7.2025 09:29:26 CEST | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har som de første brugt cirkulært RNA til at nedbryde sygdomsassocierede proteiner i humane celler og peger på nye fremtidige veje til behandling af ALS.
International anerkendelse til Aarhus-forskere: RNA-forskning i raketfart17.6.2025 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
RNA-forskningen i Aarhus får et markant løft. To forskere fra samme institut og forskningsmiljø er netop hver blevet tildelt en af Europas mest prestigefyldte forskningsbevillinger – en sjældenhed, som vidner om både faglig tyngde og strategisk potentiale i den aarhusianske forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum