Asiatiske turister lægger flest penge

1.141 kr.
Så meget lyder den gennemsnitlige korttransaktion på, når en thailandsk turist svinger betalingskortet i Danmark. Dermed er besøgende fra Thailand den turistgruppe, som har det højeste gennemsnitsforbrug.
På de efterfølgende pladser følger gæster fra Kina og den særlige administrative region Hongkong med henholdsvis 1.066 kr. og 885 kr. Det viser tal, som Nets har udarbejdet på baggrund af data fra selskabets betalingsterminaler i Danmark.
- Der er ingen tvivl om, at turister fra lande som Kina, Singapore og Thailand er en god forretning for dansk erhvervsliv. De udgør ganske vist kun en mindre andel af det samlede antal turister, men deres gennemsnitsforbrug ligger langt over de europæiske turisters, fortæller Søren Winge, der er pressechef i Nets.
- Når en kinesisk turist kører sit kort igennem terminalen, er transaktionen i snit over tre gange højere end eksempelvis en nordmands betaling, og mere end det dobbelte af en schweizers, tilføjer han.
Schweiz er med et gennemsnitsforbrug på 516 kr. det europæiske land, der ligger højest på ranglisten. Det rækker til en sjetteplads, mens USA, Indien, Storbritannien og Tyskland følger efter på de sidste pladser i top-10.
- Hvis vi dykker længere ned i tallene, kan vi også se store forskelle i de forskellige sektorer. Mest udtalt er kinesernes forbrug i de danske specialbutikker, hvor forbruget ligger tæt på 2.500 kr. i gennemsnit. Forbruget er så højt, at de samlet set lægger flere penge i danske specialbutikker end svenskere, fortæller Søren Winge.
Nets’ data er baseret på gennemsnitlige korttransaktioner, og tallene kan derfor ikke konkludere, om nogen turister, har mange mindre transaktioner, mens andre grupper kan have få store.
- Man skal selvfølgelig altid tage sådanne tal med forbehold, men det er helt sikkert en god indikator for, hvor højt et forbrug turister fra forskellige lande har, forklarer Søren Winge.
Tallene er baseret på data for hele 2018.
Gennemsnitstransaktioner, top-10:
1. Thailand, 1.141 kr.
2. Kina, 1.066 kr.
3. Hongkong, SAR Kina, 885 kr.
4. Singapore, 675 kr.
5. Forenede Arabiske Emirater, 605 kr.
6. Schweiz, 516 kr.
7. USA, 503 kr.
8. Indien , 465 kr.
9. Storbritannien, 458 kr.
10. Tyskland, 415 kr.
Kilde: Nets. Dataene er baseret på, hvilke lande kortene er udstedt i.
Kontakter
Nets, Group Communications, tlf. 29 48 26 46.
Billeder
Information om Nets Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S
Klimavenlig e-handel vokser op til Black Friday17.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvdelen af unge danskere mener, at klimaeffekten er vigtig ved nethandel – en markant stigning sammenlignet med sidste år. Webshops fokuserer på bæredygtige løsninger som et konkurrenceparameter, viser e-handelsrapport fra Nets.
Nets tager kritikken fra Finanstilsynet til sig23.10.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets Danmark tager kritikken fra Finanstilsynet i forbindelse med driftshændelsen den 19. juli 2025 meget alvorligt. Nets har allerede igangsat en række konkrete tiltag for at forbedre kommunikation og operationel tilgængelighed i tilfælde af en større driftshændelse
Sjælden komponentfejl årsag til lang nedetid24.7.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En sjælden komponentfejl forhindrede, at Nets lørdag aften kunne foretage et hurtigt skifte til sin redundante kortplatform. Tiltag som nu bliver implementeret, vil forhindre, at en lignende hændelse kan gentage sig, og en udvidet offline løsning vil gøre, at selv kortvarige udfald ikke bremser betalingsstrømmene.
Undgå at uofficielle formidlere af rejseformularer tapper dit feriebudget inden du rejse pa sommerferie18.6.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets og Danske Bank advarer: Undgå at uofficielle formidlere af rejseformularer tapper dit feriebudget inden du rejser på sommerferie.
Nets tilbyder forretninger at tage imod kontaktløse betalinger via iPhone27.5.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets introducerer Tap to Pay: En nem, sikker og fleksibel måde at modtage kontaktløse betalinger på – kun ved brug af en iPhone og Nets SoftPOS via MyPayments-appen – til forretningsdrivende i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

