Danmarks Grønne Investeringsfond

Årsrapport 2020: Danmarks Grønne Investeringsfond når rekordhøj CO2-reduktion

Del
På trods af Coronakrisen har året, der er gået i Danmarks Grønne Investeringsfond, understreget, at grøn omstilling og god forretning går hånd i hånd. Med en grøn milepæl: Rekordhøj CO2-besparelse i 2020 samt et årsresultat, der lander på 26,5 mio. kr., ser fonden frem til at finansiere endnu flere virksomheder i 2021.
Michael Zöllner, Managing Director i Danmarks Grønne Investeringsfond
Michael Zöllner, Managing Director i Danmarks Grønne Investeringsfond

Danmark Grønne Investeringsfond når en rekordhøj CO2-besparelse via fondens porteføljeselskaber i 2020. Besparelsen fra årets aktiviteter lyder på 0,7 mio. tons, så fondens samlede finansieringer nu forventes at resultere i op mod 1,38 mio. tons CO2-besparelse. Samtidig har Danmarks Grønne Investeringsfond finansieret 14 selskaber for knap en halv milliard kr. i 2020, og det har bidraget væsentligt og positivt til både klima og skabelsen af nye grønne arbejdspladser.

Anders Eldrup, bestyrelsesformand i Danmarks Grønne Investeringsfond:
”Hvis vi skal lykkes med målet om 70 % CO2-reduktion i 2030, er det afgørende, at vi kan skabe stærke rammer om at bygge grønne virksomheder. Danmarks Grønne Investeringsfond tager – i samarbejde med de private pengeinstitutter – en lidt større risiko og spiller derfor en nøglerolle i finansieringen af disse selskaber. Jeg glæder mig over, at vi i 2020 har kunnet medvirke til rekordhøje CO2-besparelser. I år skal vi fortsætte de gode takter, så vi kan bidrage til den grønne omstilling til gavn for mennesker og klima.

I september 2020 faldt aftalen om Danmarks Grønne Fremtidsfond på plads, som er en aftale mellem Regeringen og en række af Folketingets partier. Med aftalen fik Danmarks Grønne Investeringsfond yderligere 6,0 mia. kr. til grøn finansiering, og dermed kunne fonden øge sin aktivitet markant – særligt i slutningen af 2020. I årets løb har fonden bl.a. bidraget til udviklingen af en række større solenergiprojekter. Fondens samlede antal finansieringer har i 2020 bidraget til at skabe mere end 725 nye jobs i hele landet.

Finansiering af nye grønne teknologier
2020 har også budt på en række finansieringer til nye teknologier, der skal være med til at sætte fart på den grønne omstilling i et bredt udsnit af brancher. Således har Danmarks Grønne Investeringsfond bl.a. finansieret banebrydende teknologier inden for vertical farming, der skal være med til at sætte skub i den grønne omstilling af fødevareindustrien. Fonden har også finansieret en udbyder af el-ladestationer, der skal være med til at sikre infrastrukturen og dermed omstillingen til flere eldrevne køretøjer. Det er blot nogle af de mange gode eksempler på projekter, som fonden vil være med til at udvikle, fortæller Michael Zöllner, Managing Director i Danmarks Grønne Investeringsfond:

”Den grønne omstilling kræver, at vi udvikler nye teknologier og løsninger indenfor en bred vifte af sektorer. Vi har behov for alle tangenterne på klaveret, hvis vi skal nå målet om 70 %s-reduktion af CO2. Derfor arbejder vi i Danmarks Grønne Investeringsfond med mange forskellige virksomheder og teknologier. Et eksempel er fødevarer, hvor vi skal finde på nye måder at producere mad, så vi kan brødføde alle men med respekt for naturens ressourcer. Men det gælder også grønne energikilder, grøn transport, byggeri og nye bæredygtige materialer. Her spiller Danmarks Grønne Investeringsfond en vigtig rolle i at bygge bro til øvrige finansielle aktører og dermed være med til at skabe fremtidens grønne virksomheder.”

I 2021 skal Danmarks Grønne Investeringsfond fortsætte den gode aktivitet med den nye kapital fra Danmarks Grønne Fremtidsfond i ryggen. Siden etableringen i 2015 har fonden nu finansieret i alt 68 projekter med et samlet udlån fra fonden på 1,97 mia. kr. Indregner man også den private kapital, som fondens udlån har bygget bro til, løber investeringerne i grøn omstilling op i knap 7,6 mia. kr.


Læs Danmarks Grønne Investeringsfonds årsrapport 2020 her.

Kontakter

For pressehenvendelser kontakt:
Kommunikationsrådgiver i Danmarks Grønne Investeringsfond, Cecilie Idun Andersen: 31930573 eller e-mail: cea@vf.dk

Billeder

Michael Zöllner, Managing Director i Danmarks Grønne Investeringsfond
Michael Zöllner, Managing Director i Danmarks Grønne Investeringsfond
Download

Information om Danmarks Grønne Investeringsfond

Danmarks Grønne Investeringsfond
Danmarks Grønne Investeringsfond
Strandvejen 104B
2900 Hellerup

http://gronfond.dk

Danmarks Grønne Investeringsfond er en selvstændig statslig lånefond, der har til formål at medfinansiere investeringer, som fremmer en grøn omstilling af det danske samfund. Fonden vil være med til at bygge bro mellem traditionelle finansieringskilder og egenkapital og opererer med et både grønt og kommercielt fokus. Danmarks Grønne Investeringsfond yder finansiering til fem kerneområder: Energi og forsyning, fødevarer og landbrug, bygninger og infrastruktur, materialer og ressourcer samt transport og mobilitet.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Grønne Investeringsfond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Grønne Investeringsfond

Grøn Herning-virksomhed øger vækst i stærkt lånesamarbejde24.11.2022 10:46:47 CET | Pressemeddelelse

Aktive Energi Anlæg A/S – eller AEA som firmaet i daglig tale bliver kaldt – sælger industrielle varmepumpe-løsninger til bl.a. fjernvarmeselskaber og andre store virksomheder og er med til at fortrænge fossile brændsler, herunder naturgas. AEA har netop modtaget en ”lånepakke” fra Danmarks Grønne Investeringsfond, bestående af ansvarlig lånekapital samt almindelig lånekapital, derudover deltager Sydbank som medfinansierende part. AEA styrkes hermed finansielt og understøtter samtidig den videre skalering af virksomheden.

Tre statslige fonde bliver til én: Nyudpeget bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond bydes velkommen27.8.2022 13:21:45 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget en bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktørerne i de tre nuværende fonde byder bestyrelsen velkommen og ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark rigere og verden grønnere.

Danmarks Grønne Investeringsfond årsrapport 2021: Rekordhøj aktivitet og CO2-reduktion lover godt for nødvendig grøn omstilling6.5.2022 07:55:51 CEST | Pressemeddelelse

Rekordhøj CO2-reduktion og et årsresultat på 20,9 mio. kr. understreger, at grøn omstilling og god forretning går hånd i hånd. Og med den nuværende situation i Europa er det mere aktuelt end nogensinde at sætte fart på den grønne omstilling i danske virksomheder for at reducere afhængigheden af fossile energikilder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye