Årsag til fejl på Vilsundbroen er klarlagt
3.8.2021 12:58:41 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Lørdag eftermiddag blev en sejlbåd rutinemæssigt lukket igennem Vilsundbroen. Da broklappen herefter skulle lukkes, skete det ikke på den sædvanlige, rolige måde. Brovagten oplevede, at klappen lukkede i frit fald, og han nåede ikke at gribe ind, før den faldt i med et stort brag.
I løbet af mindre end en halv time var broklappen dog lagt på plads igen, så vejtrafikken kunne fortsætte. Senere lørdag blev de normale åbninger for søtrafikken genoptaget, og broen fungerede normalt igen.
Efter hændelsen har Vejdirektoratets rådgiver sammen med den entreprenør, der har installeret styresystemet på broen, undersøgt forløbet.
Det viser sig, at broklappen lukkede i uden den sædvanlige styring, som sker ved hjælp af en motor. De første sekunder ser dette ikke faretruende ud, men snart får broklappen fart på og stopper først, når den rammer broen.
Styring af broklapperne på Vilsundbroen foregår ved en automatiseret proces, men der kan være behov for, at brovagten griber ind i denne proces, for eksempel når en ambulance under udrykning er på vej. Ved behov for at gribe ind kan brovagten bruge en knap til at gennemføre et såkaldt ’forceret stop’. Det medfører, at klappen standses blidt og roligt og uden at skade broen.
Efter hændelsen er systemet dog ændret, så en situation som denne ikke vil kunne opstå igen. Hvis den sædvanlige styring svigter, vil funktionen ’Forceret stop’ nu automatisk udløses og standse bevægelsen af klappen på en kontrolleret måde, så brovagten ikke behøver at gribe ind.
Det er vigtigt at slå fast, at der ikke på noget tidspunkt i forløbet har været fare for brovagten, trafikanter eller sejlere.
Fremtidig fjernbetjening
Denne hændelse har intet at gøre med den kommende fjernbetjening af Vilsundbroen. Tværtimod vurderer Vejdirektoratet, at situationen muligvis ville kunne have været afhjulpet hurtigere i en fjernbetjeningscentral, hvor flere brovagter er på arbejde samtidig og kan støtte hinanden.
Yderligere information
Ingeniør Lis Lassen, tlf.: 5177 3411, mail: lila@vd.dk
Pressekonsulent Nina Bach Andersen, tlf.: 2267 3013, mail: niba@vd.dk
Billeder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nu åbner to spor i hver retning på Silkeborgvej ved Horsens V29.9.2026 13:48:38 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på Silkeborgvej ved Horsens kan nu se frem til, at den ru asfalt og de til tider snørklede kørespor får en ende. Det sker, når Vejdirektoratet i oktober lægger den sidste asfalt og åbner for fire spor mellem Bygholm Bakker og E45 Østjyske Motorvej. Inden da venter de sidste trafikomlægninger og en aften- og natspærring.
Odense: Cyklister og gående får bedre forhold langs Volderslevvej29.9.2026 12:32:24 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet forbedrer forholdene for cyklister og gående langs Volderslevvej ved at etablere cykelsti og fortov mellem motorvejen og bygrænsen mod syd. Første etape af arbejdet afsluttes ved årets udgang, mens anden etape udføres fra begyndelsen af 2027 og frem til april.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på cykelsti ved Faaborg28.9.2026 13:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag 30. september og en uge frem udfører Vejdirektoratet vejarbejde på cykelstien på rute 44 ved Faaborg.
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om nye cykelstier mellem Langebæk og Gl. Kalvehave28.9.2026 12:40:38 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 6. oktober inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om de kommende cykelstier mellem Langebæk og Gl. Kalvehave, der skal gøre det tryggere og mere sikkert at cykle på strækningen.
Vejdirektoratet sprænger trætoppe for at skabe nye levesteder25.9.2026 10:12:53 CEST | Pressemeddelelse
Kontrollerede sprængninger skal hjælpe flagermus, fugle og insekter med at finde nye levesteder. Indsatsen skal afbøde påvirkningen af naturen i forbindelse med anlæggelsen af Kalundborgmotorvejen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum