Odense: Cyklister og gående får bedre forhold langs Volderslevvej
29.9.2026 12:32:24 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet forbedrer forholdene for cyklister og gående langs Volderslevvej ved at etablere cykelsti og fortov mellem motorvejen og bygrænsen mod syd. Første etape af arbejdet afsluttes ved årets udgang, mens anden etape udføres fra begyndelsen af 2027 og frem til april.

På Volderslevvej varierer forholdene for cyklister og gående. På dele af strækningen er der cykelsti og fortov, mens det mangler andre steder. Vejdirektoratet etablerer derfor nu cykelstier og fortove på de manglende strækninger, hvilket skal ensarte forholdene og øge trygheden for de bløde trafikanter på en vej, hvor der kører mange store lastbiler.
Rikke Smed Winding, projektleder i Vejdirektoratet, glæder sig over, at de bløde trafikanter får bedre forhold end tilfældet er i dag.
"I dag kan cyklisterne godt føle sig klemt, når de færdes langs Volderslevvej. Med de nye stier skaber vi en mere sammenhængende løsning, hvor cyklister og gående i højere grad bliver adskilt fra bilerne og den tunge trafik. Det skal gerne gøre det mere trygt og sikkert at færdes langs vejen", siger Rikke Smed Winding.
Første etape af arbejdet udføres frem mod udgangen af december af Munck Forsyning, der på den vestlige side af Volderslevvej etablerer en cykelsti samtidig med at de forbinder de eksisterende fortove. På den østlige side bliver der ligeledes etableret en cykelsti, der bliver koblet sammen med den eksisterende cykelsti bag støjskærmen.
Anden etape udføres af VandCenter Syd fra begyndelsen af 2027 og frem til april. Her etableres cykelsti og fortov på strækningen tættest på den store rundkørsel.
Trafikken under arbejdet
Anlægsarbejdet vil komme til at påvirke trafikken på Volderslevvej, og trafikanterne skal forvente ændrede trafikforhold og nedsat hastighed omkring arbejdsområdet. Vejdirektoratet opfordrer trafikanterne til at følge skiltningen og omkørslerne samt være ekstra opmærksomme, når de passerer vejarbejdet.
Kontakter
Rikke Smed WindingProjektlederVejdirektoratet
Tlf:7244 2152rswi@vd.dkJeppe Lefoli ErnstKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 11 19 90jle1@vd.dkFølg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nu åbner to spor i hver retning på Silkeborgvej ved Horsens V29.9.2026 13:48:38 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på Silkeborgvej ved Horsens kan nu se frem til, at den ru asfalt og de til tider snørklede kørespor får en ende. Det sker, når Vejdirektoratet i oktober lægger den sidste asfalt og åbner for fire spor mellem Bygholm Bakker og E45 Østjyske Motorvej. Inden da venter de sidste trafikomlægninger og en aften- og natspærring.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på cykelsti ved Faaborg28.9.2026 13:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag 30. september og en uge frem udfører Vejdirektoratet vejarbejde på cykelstien på rute 44 ved Faaborg.
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om nye cykelstier mellem Langebæk og Gl. Kalvehave28.9.2026 12:40:38 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 6. oktober inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om de kommende cykelstier mellem Langebæk og Gl. Kalvehave, der skal gøre det tryggere og mere sikkert at cykle på strækningen.
Vejdirektoratet sprænger trætoppe for at skabe nye levesteder25.9.2026 10:12:53 CEST | Pressemeddelelse
Kontrollerede sprængninger skal hjælpe flagermus, fugle og insekter med at finde nye levesteder. Indsatsen skal afbøde påvirkningen af naturen i forbindelse med anlæggelsen af Kalundborgmotorvejen.
4 kilometer sekssporet motorvej omkring Horsens åbner senest 30. september24.9.2026 15:18:39 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej kan snart glæde sig til, at endnu fire kilometer udvidet motorvej åbner på strækningen mellem Vejle og Skanderborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum