Arne-modellen skærer alle seniorer over én kam
18.8.2020 13:02:37 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Socialdemokratiets Arne-model, som blev præsenteret i dag, giver ret til tidlig tilbagetrækning for medarbejdere med høj anciennitet. Modellen vil især være målrettet faglærte og ufaglærte, da det alene er disse faggrupper, der kan opfylde de meget høje anciennitetskrav, når SU ikke giver anciennitet.
Men modellen kan ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne hverken håndtere, at faglærte jobs er vidt forskellige, at opgaverne i et job varierer og ikke alle er fysisk krævende, at man lokalt tilpasser arbejdsopgaverne til den enkelte, at de faglærte medarbejdere kommer ind ad virksomhedsdøren med vidt forskellig kapacitet og bagage, eller at folk skifter job eller branche eller arbejder nogle år i udlandet.
”Modellen er blind for alle de seniorer, som gerne vil blive på arbejdsmarkedet og er enormt eftertragtede som arbejdskraft. Vi skal ikke tale medarbejdere ned under gulvtæppet, bare fordi de er faglærte og har fået lidt flere lys i lagkagen. For eksempel ansætter installationsvirksomhederne i høj grad seniorer, fordi de bidrager med erfaring og know-how, som virksomhederne virkelig har brug for,” siger Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør for TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal.
Regeringens egen Seniortænketank for et længere og godt arbejdsliv dokumenterede i 2019, at det er muligt at have et godt seniorarbejdsliv i Danmark. Danskerne fortsætter allerede i stigende grad i længere tid på arbejdsmarkedet end tidligere, og færre trækker sig tilbage på grund af dårligt helbred. Ligeledes vurderede seniortænketanken, at arbejdet for mange er en vigtig del af deres identitet, at arbejdspladsen udgør et vigtigt fællesskab, og at mange gerne vil arbejde så længe som muligt.
”På virksomhederne er der allerede i dag et velfungerende samarbejde om arbejdsmiljø. Det betyder, at arbejdsmiljøet i vores brancher og i Danmark faktisk er i verdensklasse. Lokalt finder ledere og medarbejdere løsninger i dialog om konkrete problemer, og arbejdsmarkedets parter finder løsninger i fællesskab, når der er problemer af mere generel karakter, så nedslidning og hårdt arbejde mindskes,” siger Troels Blicher Danielsen og fortsætter:
”Derfor er modellen et godt svar, men på et forkert spørgsmål fra politikerne. Fokus skal ikke være på, hvordan vi hjælper ældre ud af arbejdsmarkedet, men hvordan vi sikrer, at alle kan deltage på arbejdsmarkedet. Noget, regeringens egen seniortænketank havde for øje, men det har politikerne tilsyneladende glemt igen,” siger Troels Blicher Danielsen.
”Regeringen bør bygge på tænketankens viden og fokusere på, hvor det også er økonomisk attraktivt at blive på arbejdsmarkedet. For arbejdsmarkedets parter har allerede etableret mulighed for et godt seniorarbejdsliv i overenskomsterne med både ret til efteruddannelse, mulighed for sporskifte og nedsat tid i form af 32 ekstra seniorfridage,” understreger Troels Blicher Danielsen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 72 14 20 17
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk17.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI16.9.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum