ÅRGANG 2022 - UDSTILLING I MØSTINGS /

Det er et stærkt felt af nyuddannede kunstnere, der samles i Møstings.
Værkerne stikker i mange retninger, og giver indblik i den mangfoldighed, der er i kunsten lige nu. Formålet er at vise den store spændvidde og udbrede kendskabet til kunstscenens helt nye talenter.
”Kunst På Arbejdes fornemste opgave er at formidle samtidens aktuelle kunstnere til et bredt publikum og bane vejen for nye generationer. Det har været foreningens primære rolle gennem knap 70 år og er fortsat noget, der oprigtigt optager os. Vi glæder os derfor virkelig meget til at vise den nye ÅRGANG 2022-udstilling i Møstings og håber, at mange vil lægge vejen forbi, inden udstillingen sendes i cirkulation blandt vores medlemmer. Det er en oplagt chance for at lære de nye kunstnere bedre at kende,”
udtaler Marie Louise Helveg Bøgh, direktør hos Kunst På Arbejde.
Også Astrid la Cour, direktør for Frederiksbergmuseerne, glæder sig over at lægge hus til udstillingen:
”Samarbejdet med Kunst På Arbejde er en god mulighed for at gøre de nyuddannede kunstnere opmærksomme på Møstings som platform for samtidskunst, og vi er stolte af at kunne være med til at præsentere en flot håndfuld af de nyuddannede unge kunstnere i vores lille kunsthal.”
Udstillingens kunstnere:
Anna Munk Johansen, Anne Mie Bak, Clara Busch, Emilie Imán, Esben Weile Kjær, Jakob Sjøberg, Kristine Karlshøj Leopold, Marie Rud Rosenzweig, Mike Mac-Leod Worning, Mikkel Kaldal, Naila Hekmat Abdullah, Paula Duvå, Rasmus Niclas Rose Nielsen, Robin Baasch og Søren K. Rye.
Foreningen Kunst På Arbejde præsenterer udstillingen ÅRGANG 2022 i kunsthallen Møstings fra den 3.-18. december.
Udstillingen er den første ud af fem udstillinger, der alle er generøst støttet af kunstmæcenerne Trine og Gunnar Kjems.
Den aktuelle udstilling viser værker af 15 nyuddannede kunstnere fra de tre kunstakademier i København, Odense og Aarhus. Udstillingens værker er erhvervet af Kunst På Arbejde og kommer i cirkulation mellem arbejdspladser landet over fra starten af det nye år.
Der er fernisering fredag 2. december kl. 17-19, hvor alle er meget velkomne.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt venligst:
Marie Louise Helveg Bøgh, direktør hos Kunst På Arbejde
ml@kunst-paa-arbejde.dk / 5172 7997
Eva Helsted, presse & kommunikation
eh@kunst-paa-arbejde.dk / 5334 9626
Billeder
Information om Frederiksbergmuseerne

c/o Møstings Hus, Andebakkesti 5
2000 Frederiksberg
+45 69 13 80 90https://frederiksbergmuseerne.dk/
Frederiksbergmuseerne består af Cisternerne, Bakkehuset, STORM og Møstings. Alle fire museer ligger på Frederiksberg i indbyrdes gåafstand og bindes sammen af Frederiksbergs to smukke parker, Søndermarken og Frederiksberg Have.
Følg pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Ny udstilling på STORM kaster et kritisk blik på latterens magt – og hvordan humor har formet synet på kvinder i dansk scenekunst.1.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
16. maj 2025 – 30. august 2026 Latter er magt. Med vores latter definerer vi, hvad der er sjovt – og hvad der ikke er. Latteren afspejler og forstærker vores fælles værdier. Latteren er med til at bestemme, hvordan vi ser på visse emner. Det gælder også synet på kvinder. STORM – Museet for humor og satire – åbner en tankevækkende udstilling, der undersøger hvordan humor gennem 125 år har formet kvinderoller og magtstrukturer i dansk scenekunst.
Ny kunstudstilling af Christine Overvad Hansen udforsker den psykiske volds faresignaler og deres forveksling med tegn på kærlighed27.3.2025 08:54:35 CET | Pressemeddelelse
Med udstillingen No One’s Gonna Love You Like I Do gør billedkunstner Christine Overvad Hansen en tabuiseret samfundsproblematik nærværende. Udstillingen, der åbner i Møstings, undersøger hvordan faresignalerne på psykisk vold fejlagtigt kan forveksles med tegn på kærlighed – både i nære relationer og i samfundet. Møstings, 12. april - 15. juni 2025. Fernisering fredag 11. april kl. 17-19.
Jakob Kudsk Steensen: Psychosphere19.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
16. marts – 30. november 2025 For milliarder af år siden opstod liv i vulkanske åbninger dybt under havets overflade. Denne proces, kendt som abiogenese – teorien om, at liv kan opstå fra ikke-organisk materiale – danner udgangspunktet for Jakob Kudsk Steensens totalinstallation Psychosphere. Udstillingen, skabt på baggrund af kunstnerens eget feltarbejde, forvandler Cisternernes underjordiske rum til en portal til dybhavet. Her smelter videoprojektioner, lyd, lys og skulpturer sammen i en fortælling om den forbundethed, som alle levende arter på Jorden deler.
Ny direktør til Frederiksbergmuseerne7.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Frederiksbergmuseerne har udnævnt Christine Buhl Andersen som ny museumsdirektør, med tiltrædelse den 1. marts 2025. Hun vil stå i spidsen for udviklingen af de fire udstillingssteder: Cisternerne, Bakkehuset, STORM og Møstings.
Jytte Høy: Words Found More Added2.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ord bliver til objekter og visuelle fortællinger, når billedhugger Jytte Høy med udtalt præcision, stedslig sensibilitet og humor indtager udstillingsrummene i Møstings med den omfattende totalinstallation 'Words Found More Added'. En videreudvikling og afrunding af et mangeårigt kunstnerisk eksperiment.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum