Frederiksbergmuseerne

Jytte Høy: Words Found More Added

Del

Ord bliver til objekter og visuelle fortællinger, når billedhugger Jytte Høy med udtalt præcision, stedslig sensibilitet og humor indtager udstillingsrummene i Møstings med den omfattende totalinstallation 'Words Found More Added'. En videreudvikling og afrunding af et mangeårigt kunstnerisk eksperiment.

Jytte Høy

18. januar – 30. marts 2025. Fernisering fredag den 17. januar kl. 17-19.

Ord bliver til objekter og visuelle fortællinger, når billedhugger Jytte Høy med udtalt præcision, stedslig sensibilitet og humor indtager udstillingsrummene i Møstings med den omfattende totalinstallation ‘Words Found More Added’. En videreudvikling og afrunding af et mangeårigt kunstnerisk eksperiment.   

Der findes et markant litterært spor i Jytte Høys kunstneriske praksis, især i hendes arbejde med projektet Words Found More Added, som hun påbegyndte i 2011.  
Her danner udvalgte tekstpassager, lige fra Sapphos fragmenter til nyere litterære værker, udgangspunktet for værkskabelsen. Høys selvskabte dogme i produktionen af kunstobjekter til serien består i en nøje udvælgelse af vidt forskellige tekststykker. Når sætningerne er udvalgt, svares der på dem med nye sætninger, og til sidst skabes rumlige værker til teksterne; ord omsættes til objekter.  

Udstillingen er arrangeret som en totalinstallation, hvor rummene er spændt ud mellem tekst og objekt, tanke og følelse, samt værkernes primært sorte, grå og hvide farveskala, der kontrasterer med de farvede omgivelser i Møstings. 

Der udtrykkes en kraftfuld originalitet i Jytte Høys værkserier, der følelsesmæssigt spænder fra et smil på læben til en konfrontation med eksistensens hårdeste vilkår, som for eksempel i sætningen lånt af den franske poet Jacques Roubaud; You were dead. and this did not lie.  

Der afholdes fernisering på udstillingen fredag den 17. januar kl. 17-19, hvor alle er velkomne.

I forbindelse med udstillingen udgives bogen Words Found More Added på forlaget The Green Box i Berlin. Udgivelsen føjer ekstra lag til udstillingen gennem en tekst af skribent og kritiker Mai Misfeldt samt noter og efterord af Jytte Høy. 

I forbindelse med udgivelsen afholder Møstings en talk om udstillingen med deltagelse af Mai Misfeldt og Jytte Høy torsdag den 13. februar kl. 19.

Jytte Høy (f. 1951) er en af Danmarks mest markante billedhuggere kendt for hendes eksperimenterende tilgang til det skulpturelle, der blandt andet er blevet kaldt kunstnerisk grundforskning.  

Høy var rektor for Det Jyske Kunstakademi i Aarhus fra 1996 til 2007. Blandt de mange væsentlige udmærkelser hun har modtaget, kan nævnes Statens Kunstfonds Hædersydelse (2011), Thorvaldsen Medaillen (2016) og Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat (2008). 

Jytte Høy er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1989 og bor og arbejder i Danmark. Hun er bl.a. repræsenteret i samlinger på: Arken, Sammlung Block (Berlin), Neues Museum (Nürnberg), ARTER (Istanbul), Sorø Kunstmuseum, Esbjerg Kunstmuseum, Skissernas Museum (Lund), Statens Kunstfond og Ny Carlsbergfondet. 

Udstillingen er støttet af:
Arbejdernes Landsbank, Det Obelske Familiefond, Ny Carlsbergfondet, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, Statens Kunstfond.

Kontakt: For yderligere oplysninger og pressefotos kontakt venligst kommunikationsansvarlig Siw Aldershvile Nielsen på san@frederiksbergmuseerne.dk / 92 15 35 76

Nøgleord

Billeder

Jytte Høy
Download

Om Frederiksbergmuseerne

Frederiksbergmuseerne består af Cisternerne, Bakkehuset, STORM og Møstings.  Alle fire museer ligger på Frederiksberg i indbyrdes gåafstand og bindes sammen af Frederiksbergs to smukke parker, Søndermarken og Frederiksberg Have.

Følg pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne

Jakob Kudsk Steensen: Psychosphere19.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

16. marts – 30. november 2025 For milliarder af år siden opstod liv i vulkanske åbninger dybt under havets overflade. Denne proces, kendt som abiogenese – teorien om, at liv kan opstå fra ikke-organisk materiale – danner udgangspunktet for Jakob Kudsk Steensens totalinstallation Psychosphere. Udstillingen, skabt på baggrund af kunstnerens eget feltarbejde, forvandler Cisternernes underjordiske rum til en portal til dybhavet. Her smelter videoprojektioner, lyd, lys og skulpturer sammen i en fortælling om den forbundethed, som alle levende arter på Jorden deler.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye