Årets SMV 2022: Finalisterne i kategorien "Bestyrelse" er fundet
Tre finalister er nu fundet efter flere måneders arbejde med at indsnævre feltet af kandidater til titlen som “Årets SMV – Bestyrelse". Afstemningen er åben fra den 14. Til 27. marts, og torsdag den 31. marts løber awardshowet af stablen, hvor finalisternes ekstraordinære og bemærkelsesværdige indsatser hyldes, og vi kårer vinderne af titlen som Årets SMV 2022 i tre forskellige kategorier.

Bestyrelsen er et utroligt vigtigt organ i en SMV, da bestyrelsen bidrager med værdifuld sparring til topledelsens større og vigtige beslutninger i og for virksomheden. Derfor er det på sin plads at dedikere en pris, der anerkender netop dette organ.
Årets SMV vil gerne hylde en samlet bestyrelse, en formand eller et medlem, der aktivt og passioneret har været der for ledelsen og virksomheden, og som på baggrund af kompetencer og forståelse for ledelsens og virksomhedens situation har bidraget til en positiv udvikling og vækst.
De 3 finalister
Finalisterne i kategorien “Årets SMV – Bestyrelse” er:
Bestyrelsen i Logitrans
Logitrans er en international virksomhed, der siden 1940 har udviklet og produceret ergonomisk håndteringsudstyr.
Bestyrelsens finalistplacering begrundes blandt andet med, at de er et forbillede for mange SMV’er, fordi den er godt sammensat med komplimenterende egenskaber, og at der er et imponerende fokus på emner som diversitet, klima, innovation og digitalisering i bestyrelsens arbejde. Gennem klare og definerede krav til, hvad bestyrelsen skal bidrage med, sætter de desuden fokus på, hvad en bestyrelse kan og skal i forhold til udvikling af virksomheden i tæt samarbejde med ejeren.
Thomas Visti
Thomas Visti er et kendt navn i robotindustrien, og han har blandt andet stået i spidsen for flere robotvirksomheder, som sidenhen er blevet solgt til amerikanske selskaber til milliardbeløb.
Grunden til, at Thomas Visti er med i opløbet om at vinde kategorien er, at han selv har “hånden på kogepladen” i de virksomheder, han er en del af, og at han derigennem skaber grundlaget for flotte resultater og vækst i samarbejde med ledelsen. Thomas Visti er indstillet med særligt udgangspunkt i den betydning, han har haft for virksomheden Unicontrol.
Mogens Nielsen
Sidste finalist er Mogens Nielsen, der er blevet en del af feltet på grund af hans rolle som bestyrelsesformand for IT-virksomheden FlowIT. Her tiltrådte han i 2018, og siden da har han gjort en kæmpe indsats i forhold til at støtte den daglige ledelse, herunder direktøren.
Han har desuden været en stor drivkraft i transformationen fra produktsalg til licenssalg, og så har han hjulpet en hel del med at opbygge strategi og en ny ledergruppe samt arbejdet ihærdigt for medejerskab til de ansatte.
De øvrige kategorier er “Årets SMV – Direktør" og “Årets SMV – ESG Frontrunner”, og alle 9 finalister har fået produceret en videopræsentation, som kan tilgås her: https://aaretssmv.dk/finalister/
En stor tak skal lyde til vores Premium Partnere, som er med til at realisere Årets SMV i samarbejde med initiativtager Asnet Board: Jyske Bank, Dansk Ejerkapital og DAHL Advokatpartnerselskab.
Læs meget mere om kåringen på www.aaretssmv.dk
Nøgleord
Billeder

Links
Information om Asnet
Bag Årets SMV er Danmarks største bestyrelsesnetværk, Asnet, hvis passion er at udbrede og udvikle bestyrelsesarbejde i SMV-segmentet.
Årets SMV Aps er et selskab, der alene har til opgave at afvikle Årets SMV. Årets SMV Aps er ligesom Asnet en nonprofitorganisation.
Følg pressemeddelelser fra Asnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Asnet
Asnet Board indgår nyt samarbejde med Vækstfonden25.5.2022 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største, ældste og førende bestyrelsesnetværk i SMV-segmentet, Asnet, indgår samarbejdsaftale med Vækstfonden. Aftalen har til formål at udvikle samarbejdet omkring styrkelsen af bestyrelseskompetencer i de små og mellemstore virksomheder i Danmark.
Årets SMV er afviklet for første gang: 3 vindere er kåret, hyldet og hædret1.4.2022 11:00:07 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 31. marts 2022 blev ildsjælene i de danske SMV’er hyldet, da en ny erhvervspris blev uddelt. Henrik Høgh (jpbc), Shaun Russell (SKANDINAVISK) og bestyrelsen i Logitrans kunne som de første nogensinde hæve trofæerne som Årets SMV i kategorierne ”Direktør”, ”ESG Frontrunner” og ”Bestyrelse”.
Årets SMV: Finalisterne i kategorien "ESG Frontrunner" er fundet14.3.2022 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
I starten af januar begyndte de første indstillinger at tikke ind til Årets SMV. Efter talrige og grundige interviews med de forskellige kandidater er feltet nu snævret ned til 3 finalister i hver kategori. Afstemningen er åben fra den 14. marts til den 27. marts, og torsdag den 31. marts løber awardshowet af stablen, hvor finalisternes ekstraordinære og bemærkelsesværdige indsatser hyldes, og vi kårer vinderne af titlen som Årets SMV i tre forskellige kategorier.
Årets SMV 2022: Finalisterne i kategorien "Direktør" er fundet14.3.2022 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter flere måneders arbejde med at indsnævre feltet af kandidater er finalisterne nu fundet i kategorien “Årets SMV - Direktør”. Afstemningen er åben fra den 14. Til 27. marts, og torsdag den 31. marts løber awardshowet af stablen, hvor finalisternes ekstraordinære og bemærkelsesværdige indsatser hyldes, og vi kårer vinderne af titlen som Årets SMV 2022 i tre forskellige kategorier.
Årets SMV 2022: Afstemningen er åben!14.3.2022 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årets SMV er en kåring og prisuddeling, der afvikles for første gang i år, og som hylder ildsjælene i og bag de små og mellemstore virksomheder, som udgør rygraden i dansk erhvervsliv. Siden nytår har Årets SMV indsamlet indstillinger af kandidater, foretaget interviews af dem og udvalgt de endelige finalister. Torsdag den 31. marts finder vi for første gang en vinder i hver kategori, og afstemningen er åben indtil 27. marts.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum