Asnet

Årets SMV 2022: Afstemningen er åben!

Del
Årets SMV er en kåring og prisuddeling, der afvikles for første gang i år, og som hylder ildsjælene i og bag de små og mellemstore virksomheder, som udgør rygraden i dansk erhvervsliv. Siden nytår har Årets SMV indsamlet indstillinger af kandidater, foretaget interviews af dem og udvalgt de endelige finalister. Torsdag den 31. marts finder vi for første gang en vinder i hver kategori, og afstemningen er åben indtil 27. marts.
Årets SMV: afstemningen er åben
Årets SMV: afstemningen er åben

Menneskene bag de små og mellemstore virksomheder fortjener større anerkendelse og hyldest for deres indsats. Derfor vil Årets SMV gerne hylde og fejre de personer, der er med til at drive og udvikle SMV’erne i Danmark, da de udgør en væsentlig forudsætning for, at vores samfund vækster og udvikler sig.

Det, der især gør Årets SMV unik som prisuddeling i det danske erhvervsliv, er, at vi hylder personerne bag resultaterne frem for resultaterne i sig selv. Derudover har alle uanset tilhørsforhold til den pågældende kandidat kunnet indstille personer og teams til de forskellige priser, og alle, der har lyst, kan nu afgive sin stemme. Med andre ord giver vi altså ordet til folket, som i langt højere grad end ved andre kåringer i erhvervslivet er med til at sætte fokus på, hvem der fortjener at blive hyldet.

Bedømmelsen

Til Årets SMV finder vi en vinder i 3 kategorier:

  • Årets SMV – ESG Frontrunner
  • Årets SMV – Bestyrelse
  • Årets SMV - Direktør

Der er 9 finalister i alt, som har fået hver sin videopræsentation: https://aaretssmv.dk/finalister/

Bedømmelsen af finalisterne består 50 % af resultatet fra den offentlige SMS-afstemning og 50 % af vurderingen fra den professionelle jury, der er nedsat i samarbejde med vores Premium Partnere: Jyske BankDansk Ejerkapital og DAHL Advokatpartnerselskab.

Tilsammen udgør juryen et stærkt hold af erfarne profiler i det danske erhvervsliv: Steen Hildebrandt, Dan Højgaard Jensen, Dorte Zacho Martinsen, Peter Bager og Eivind Kolding. Juryen skal blandt andet sikre, at der er en god balance mellem en faglig, objektiv og professionel vurdering sammen med folkets stemmer.

Awardshowet

På trods af, at Årets SMV er “den nye dreng i klassen” af prisuddelinger og kåringer i det danske erhvervsliv, har vi kun modtaget opbakning, støtte og rosende ord for initiativet.

Opbakningen har også været over al forventning blandt de indstillede kandidater, som stillede op til interviews, så vi kunne blive klogere på dem og det samlede felt. Det er som bekendt langt fra alle, der slap gennem juryens nåleøje, men som en tak for deres engagement er alle interviewede kandidater inviteret med til awardshowet 31. marts, som afholdes i flotte omgivelser på Comwell Kellers Park i Vejle.

Programmet for kåringen er netop offentliggjort, og vi kan blandt andet glæde os til et spændende oplæg fra Spectre a/s, der kommer og fortæller om ESG som en integreret del af en international virksomhed og Barbara Moleko, som vil forkæle os med en intimkoncert.

Læs hele programmet her: https://aaretssmv.dk/program/

Nøgleord

Billeder

Årets SMV: afstemningen er åben
Årets SMV: afstemningen er åben
Download

Links

Information om Asnet

Asnet
Asnet
Vejlsøvej 51
8600 Silkeborg

+45 60 60 62 01https://asnet.dk

Bag Årets SMV er Danmarks største bestyrelsesnetværk, Asnet, hvis passion er at udbrede og udvikle bestyrelsesarbejde i SMV-segmentet.

Årets SMV Aps er et selskab, der alene har til opgave at afvikle Årets SMV. Årets SMV Aps er ligesom Asnet en nonprofitorganisation.

Følg pressemeddelelser fra Asnet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Asnet

Årets SMV har kåret tre velfortjente vindere ved storslået prisuddeling11.5.2023 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Tirsdag den 9. maj 2023 blev den anden udgave af Årets SMV afviklet ved et storslået awardshow, hvor SMV-ildsjæle fra hele landet blev hyldet. Tre inspirerende personer løb med titlen som Årets SMV: Catharina Lopdrup fra BF12 vandt i kategorien ’ESG Frontrunner’, Signe Cederstrøm fra Resino Inks vandt i kategorien ’Direktør’ og Mogens Jensen fra Scansteel Foodtech vandt i kategorien ’Bestyrelse’.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye