Årets Refleksdag: I år bliver det ekstra mørkt – pas på dit barn i trafikken

Vidste du, at der de senere år har været et markant fald i antallet af trafikdræbte – undtagen, når det gælder cyklister?
Og at hver fjerde trafikuheld med cykler sker i mørke?
Derfor er der grund til at være ekstra opmærksom i den mørke tid, der nærmer sig – en tid, der bliver endnu mørkere end sædvanligt på grund af energikrisen, der får private, virksomheder og kommuner til at spare på belysningen.
Det er i år vigtigere end nogensinde før at være synlig i trafikken, påpeger Henriette Madsen, generalsekretær i Børneulykkesfonden, der står bag Årets Refleksdag torsdag den 27. oktober, som bl.a. forsikringsselskabet Codan støtter.
”Vi skal naturligvis stå sammen og udvise samfundssind under den igangværende krise, og det er vigtigt, at alle hjælper til med at spare på energien. Men når der bliver slukket for lyset – herunder rundt om i kommunerne, hvor man skruer ned for belysningen på både bygninger, i gader og parker – bliver der denne vinter endnu mørkere derude, end vi er vant til. Derfor er det i år særlig vigtigt, at vi er opmærksomme på de bløde trafikanter,” siger Henriette Madsen.
Reflekser redder liv
Hos Codan er forebyggelse et helt centralt omdrejningspunkt – ikke mindst når det gælder om at passe på vores børn og øvrige sårbare i trafikken. Derfor vil Børneulykkesfonden og en lang række frivillige Codan-medarbejdere igen i år være at finde på gader og stræder og på skoler og i institutioner i forbindelse med Årets Refleksdag, hvor de vil dele ud af reflekser og gode råd.
”Det er naturligvis positivt at konstatere, at antallet af trafikdræbte er faldet de seneste år. Desværre er det ikke tilfældet, når det handler om cyklister, hvor der er tale om en lille stigning. Når vi i år ser ind i en endnu mørkere vinter, er det ekstra vigtigt med mange frivillige, som hjælper til med at uddele reflekser i morgentrafikken,” siger bestyrelsesformand i Børneulykkesfonden Camilla Amstrup, der samtidig er koncerndirektør for Erhverv i Alm. Brand Group, der omfatter Codan Forsikring. Hun tilføjer, at chancen for at blive set i trafikken stiger med 80 procent, hvis man har refleks på.
En undersøgelse, Codan har foretaget blandt flere end 4.500 kunder, viser, at 43 procent ’altid’ bruger refleks på overtøjet, når det er mørkt, mens 36 procent svarer ’nogle gange’. 86 procent af de adspurgte giver ’altid’ deres børn refleks på, når de sender dem ud i trafikken, mens 14 procent svarer ’nogle gange’. Blandt dem, der ikke ’altid’ bruger reflekser, svarer 36 procent, at den primære årsag er, at de glemmer det, mens kun 1 procent svarer, at de ikke mener, det gør en forskel.
Vidste du også, at
- En bilist kan se dig på 130-140 meters afstand, når du har refleks på
- Uden refleks er du kun synlig på 25-30 meters afstand
- Ca. 25 procent af alle cykeluheld sker i mørke
Om Årets Refleksdag
Årets Refleksdag er en tradition, der er startet af Børneulykkesfonden og oprindeligt med Codan som partner. Dagen falder hvert år den sidste torsdag i oktober, torsdagen inden vi stiller urene om til vintertid. Formålet med Årets Refleksdag er at sætte fokus på, hvordan reflekser giver bedre synlighed i trafikken i den mørke tid, så vi i sidste ende undgår ulykker.
Sammen med en lang række støttepartnere uddeler og sælger Børneulykkesfonden knap 70.000 reflekser designet af bObles i hele Danmark. På Årets Refleksdag afholder løbeklubber desuden refleksløb, mens flere af landets børnehaver og institutioner uddanner refleksbetjente, så de allermindste lærer om sikkerhed og synlighed i trafikken. Læs mere på www.refleksdagen.dk.
Cyklister er særligt sårbare
Ifølge Vejdirektoratets rapport ’Trafikulykker for året 2021’ er antallet af trafikdræbte i 2021 i forhold til perioden 2016-2020 faldet
24 procent for personbiler, varevogne og lastbiler
23 procent for knallerter, scootere og motorcykler
19 procent for gående
mens antallet af trafikdræbte er steget
1 procent for cyklister
Kilder i øvrigt:
Nøgleord
Kontakter
Kontakt:
Laura Krog Jensen
Kommunikationsmedarbejder i Børneulykkesfonden
Tlf.: 30 37 82 98
@: lk@borneulykkesfonden.dk
Mikael WinklerPresseansvarlig
Tlf:+4520363831Tlf:+4520363831abmiwe@almbrand.dkLaura Krog JensenBørneulykkesfonden
Tlf:30 37 82 98lk@borneulykkesfonden.dkBilleder

Information om Codan Forsikring
Hos Codan er vores vigtigste opgave at fjerne mest mulig usikkerhed og risiko i vores kunders hverdag. Så de trygt kan fokusere på det, der betyder mest – og få ting til at ske.
Codan Forsikring har cirka 300.000 danske husstande og 35.000 små og store virksomheder som kunder og er en del af Alm. Brand Group.
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Ny undersøgelse: 40 pct. af danskerne bruger aldrig reflekser, og det kan koste liv23.10.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
40 pct. af danskerne bruger aldrig reflekser, når de færdes udenfor, og det er mørkt. Det er dårligt nyt for trafiksikkerheden, når man ser på, hvor stor en forskel reflekser faktisk gør. Derfor sætter Codan og Børneulykkesfonden for 15. år i træk fokus på synlighed i trafikken med Årets Refleksdag. I år falder dagen torsdag d. 23. oktober, hvor 62.000 reflekser deles ud til bløde trafikanter.
10.000 børne- og vuggestuebørn landet over sætter fokus på usynlighed i trafikken til Årets Refleksdag22.10.2025 14:18:15 CEST | Pressemeddelelse
Når tusindvis af børn hver dag bliver afleveret og hentet i landets daginstitutioner i efteråret og om vinteren er det ofte mørkt. Derfor går Codan, Børneulykkesfonden og Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) i år sammen om at sætte ekstra fokus på (u)synlighed i trafikken i forbindelse med Årets Refleksdag, der markeres torsdag den 23. oktober. Som led i samarbejdet får 250 daginstitutioner fordelt over hele landet i alt 12.500 reflekser, så både børn og forældre kan blive mere synlige i trafikken.
Livsfarligt: 9 ud af 10 bilister har svært ved at se fodgængere og cyklister i mørke20.10.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når mørket falder på, bliver trafikken markant mere risikofyldt. En ny undersøgelse, foretaget af YouGov for Codan og Børneulykkesfonden, viser, at 88 % af danske bilister ofte eller nogle gange har svært ved at se bløde trafikanter, der ikke bruger reflekser eller lygter i mørket. Det er en statistik, der vækker bekymring – især nu, hvor vi snart går mod vintertid, og mørket falder tidligere på dagen.
Ni dykkerklubber i Nordjylland skal registrere spøgelsesnet i havet21.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der ligger alt for mange gamle fiskenet i de danske farvande, der forurener havet med mikroplast. Ni dykkerklubber i Nordjylland skal nu være med til at registrere nettene i farvande ud for Nordjylland i et landsdækkende projekt finansieret af Codan Fonden, hvor 1.000 bøjer skal bruges til at markere fiskenettene i havet, så professionelle dykkere kan fjerne dem.
Nyt initiativ skal hjælpe med at fjerne tusindvis af gamle forurenende fiskenet i danske farvande10.7.2025 10:21:04 CEST | Pressemeddelelse
Der ligger alt for mange gamle fiskenet i de danske farvande, der forurener havet med mikroplast. Codan Fonden har derfor finansieret 1.000 bøjer i et landsdækkende projekt, som skal bruges til at markere, hvor de gamle fiskenet er i de danske farvande, så professionelle dykkere kan fjerne dem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
