Årets Øko Kok 2020: Og vinderen er…
20.9.2020 16:11:55 CEST | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse
Der var fart over feltet, da 10 kokke fra forskellige økologiske toprestauranter, der har Det Økologiske Spisemærke, dystede om at lave en forret, hovedret og en dessert til et dommerpanel bestående af tre professionelle dommere. Sdr. Bjert Kro med sølvspisemærket vandt stort.
- Det betyder utrolig meget for os. Vi har leveret et godt håndværk i nogle superfede rammer. Kreativiteten sprudler til sådan en konkurrence, for man skal tage hurtige smage- og følevalg. Vi troede fx at vi skulle lave selleri til hovedret, men vi endte med en fortolkning af stuvet hvidkål, lød det fra Sdr. Bjert Kro.
Råvarerne var alt fra marken, æbleplantagen, drivhuset, æg fra hønsegården, honning fra bistaderne, nødder fra træerne, kød fra gårdens dyr, mejeriprodukter fra Naturmælk mv. Det unikke ved konkurrencen er, at det var kokkene selv, der skulle i marken for at høste de råvarer, de ønskede at bruge.
Retterne blev bedømt af 3 professionelle dommere efter kriterierne smag, håndværk, råvarehåndtering, udseende og helhed. Derudover blev kokkene også bedømt på deres evne til at bruge hele råvaren. Det er med til at vise, at man ved at have fokus på både madspild og sæsongrønt kan planlægge køkkenets linje, så det fortsat er økonomisk rentabelt. OG Sdr. Bjert Kro vandt stort
- Alle tre retter havde et ensartet højt niveau og der var mange gode tanker omkring, hvordan de ville anvende råvarerne. De var især gode til at have én råvare i fokus og det gav tre gode retter. Årets Øko Kok er en fantastisk konkurrence, for kokkene skal have et højt niveau, da de ikke kan forberede sig og de skal få idéen med det samme, sagde dommer Anders Halskov-Jensen, Madhjernen
Konkurrencen hylder de restauranter, der er gået foran i branchen og har opnået Det Økologiske Spisemærke. Formålet med konkurrencen er gennem glæde og godt håndværk at inspirere til at anvende friske og økologiske råvarer i køkkenet, for derigennem at motivere til et øget forbrug af økologiske råvarer. Ved at anvende topkokke, som fungerer som ambassadører og inspiratorer, sikrer projektet optimal inspiration til køkkenerne. Det er med til at give mere lyst til at arbejde med de økologiske råvarer og Det Økologiske spisemærke.
- Denne konkurrence kan noget, som ingen andre konkurrencer kan. Den inspirerer til at bruge lokale, økologiske råvarer og noget så simpelt som et æble, som alle har i haven, kan blive til en blød sorbet eller en syrlig sovs til hummeren. Det er ikke svært at lave 100% økologisk mad, for det er faktisk den mest naturlige vej at gå. I dag beviser de her kokke, ikke kun vinderne, at det kan være nemt og sjovt at lave mad, der bare smager af moder jords frodighed, siger Michael Langberg, markedschef, Økologisk Landsforening
Følgende restauranter deltog i konkurrencen
Brace, Alimentum, Hærværk, L’estragon og Sdr. Bjert Kro.
Yderligere info:
Marendine Ladegaard, pressemedarbejder, 2016 4434
Billeder
Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Regler og kontrol er med til at kvæle de små landbrug5.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag og søndag præsenterer 29 økologiske gårde rundt om i landet årets høst til Økologisk Høstmarked, men der hænger samtidig grå skyer over de danske småskalaproducenter, for regler og kontrol er formuleret efter de store industrilandbrugs behov. Økologisk Landsforening kalder på, at regeringens nye fødevarestrategi i højere grad lykkes med at omfavne de små producenter.
Flere økologiske fødevarer finder vej til de professionelle køkkener26.8.2026 09:07:36 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer til de professionelle køkkener steg i 2025. Køkkenerne tager altså i højere grad økologien til sig og tager ansvar for at sikre flere sunde økologiske måltider. Men vi er slet ikke i mål, lyder det fra Økologisk Landsforening.
Nu skal politikerne sætte aktiv handling bag målet om mere økologi24.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at der ikke var fremskridt i det økologiske salg i første halvår af 2026. Økologisk Landsforening kalder på politisk handling, så det økologiske fordoblingsmål kan nås til gavn for drikkevandet, dyrevelfærden, vandmiljøet og biodiversiteten.
Dansk model for spisemærke er på vej i Holland24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ironisk, at udlandet rækker ud efter en ordning som Det Økologiske Spisemærke, mens den er truet i Danmark. Det siger Økologisk Landsforenings direktør, Rasmus Prehn, der i dag formidler ordningens og mærkets succes i Holland.
Danske partnerskaber øger økologiudvalget16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fagfolk fra svenske detailbutikker får inspiration til en partnerskabsmodel, som har været med til at gøre Danmarks marked for økologi tre gange større end i Sverige. Ifølge Økologisk Landsforening er modellen en vigtig inspirationsvej for andre økologimarkeder i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
