Årets IoT-løsning 2022 kåres i september
FORCE Technology og Alexandra Instituttet lancerede sidste år sammen med DigitalLead, DI Digital, Ingeniøren og EOT - Electronics of Tomorrow kåringen af Årets bedste IoT-løsning i Danmark. Nu uddeles prisen for anden gang.
Kåringen sker i regi af Nordic IoT Centre, som drives af de to GTS-virksomheder FORCE Technology og Alexandra Instituttet i samarbejde med aktører og partnere fra det digitale innovationslandskab i Danmark.
”Vi ønsker at sætte fokus på et centralt område i den digitale transformation, nemlig evnen til at skabe eller omforme fysiske objekter til digitale enheder. Ved hjælp af IoT-løsninger kan vi gennem digitalisering øge velstand, bæredygtighed og livskvalitet til glæde for både industri og samfund. Det var et tæt felt sidste år, så jeg glæder mig til at se de mange spændende og innovative IoT-løsninger og i sidste ende finde årets bedste”, siger Anders Mynster, der er afdelingschef, IoT Technology & Architecture, FORCE Technology og leder af Nordic IoT Centre.
Bæredygtighed, økonomisk forbedring og livskvalitet
I konkurrencen, der officielt løber fra den 21. april til den 31. maj, opfordrer partnerne alle virksomheder, brugere og leverandører af IoT-løsninger til at indstille deres bud på Årets IoT-løsning. Den 17. august vil de tre bedste kandidater blive offentliggjort i et finalefelt.
Ved kåringen den 29. september på Digitaliseringsmessen vil ejeren af løsningen modtage prisen for Årets IoT-løsning. Som sidste år vil bedømmelsen især lægge vægt på den værdi og effekt, de indstillede IoT-løsninger skaber for brugerne og samfundet, dvs. om løsningen skaber:
• øget bæredygtighed
• øget produktivitet/omsætning
• bedre velfærd/livskvalitet.
”Vi så mange smarte og gode løsninger sidste år, så mit håb er, at både bredden og diversiteten i ansøgerfeltet vil holde samme niveau som tidligere, og selvfølgelig at så mange virksomheder, brugere og leverandører som muligt ønsker at dele deres løsninger med os”, siger Anders Mynster.
Erfaren dommerkomité skal kåre vinderen
Dommerkomitéen har stor indsigt i IoT-området og i digitaliseringen af virksomheder og samfund. Den er både ansvarlig for udvælgelsen af de 3 finalekandidater og kåringen af den endelige vinder.
I 2022 består komitéen af:
Anders Struwe Mynster, FORCE Technology og leder af Nordic IoT Centre
Carolina Benjaminsen, adm. dir. for DigitalLead
Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør i DI Digital
Jacob Høffer Larsen, specialkonsulent, Digitalisering og Teknologi, KL
Mirko Presser, lektor ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus Universitet
Laurids Hovgaard, journalist på Ingeniøren med speciale i digitale teknologier.
Information om FORCE Technology
FORCE Technology er en teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed, der arbejder for at skabe positiv teknologisk forandring og gøre verden mere bæredygtig og sikker.
Vi har siden 1940 hjulpet virksomheder gennem store teknologiske transformationer: Fra nitter til svejsning. Fra olieeventyr til vindmøller. Fra analogt til digitalt. Og vi er fortsat med til at definere den teknologiske fremtid.
Med mere end 1.100 medarbejdere fordelt på over 30 kontorer i 6 lande er vi førende, når det gælder specialistrådgivning, test, inspektion og kurser. Og som et af de store GTS-institutter i Danmark er vi en vigtig del af rygraden i det danske innovationssystem.
Følg pressemeddelelser fra FORCE Technology
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FORCE Technology
Danske GTS-institutter skal fremtidssikre Venedig9.12.2021 08:20:16 CET | Pressemeddelelse
FORCE Technology og DHI skal hjælpe havnemyndighederne i Venedig med at udvide Malamocco-kanalen, så store krydstogtskibe ikke længere skal sejle gennem den gamle by med forurening og højere vandstand til følge.
Nyt center skal gøre verden grønnere med avancerede sensorer1.12.2021 15:37:24 CET | Pressemeddelelse
1. december åbnede Center for avanceret sensorteknologi – CAST. Med centeret har danske virksomheder og videninstitutioner, der arbejder med sensorer, nu fået et sted at gå hen, når de mangler testfaciliteter, særlig ekspertise og rådgivning. Men de har også fået en genvej til grøn omstilling.
Nyt projekt skal sætte turbo på SMV’ernes digitalisering2.9.2021 12:58:57 CEST | Pressemeddelelse
Mange SMV-produktionsvirksomheder har et stort digitaliseringspotentiale. Men potentialet bliver ofte ikke realiseret på grund af mangel på ressourcer, kompetencer eller den gode business case. Projektet ”Den Digitale Fabrik”, som Industriens Fond står bag, skal sikre, at danske produktions-SMV’er kommer i mål med den digitale omstilling.
Lækagesensor fra Aguardio er Årets bedste IoT-løsning1.9.2021 11:51:08 CEST | Pressemeddelelse
Aguardios vand- og energibesparende lækagesensor bliver den første vinder nogensinde af ’Årets bedste IoT-løsning”. Aguardio vinder med et innovativt og klimavenligt produkt med stort markedspotentiale.
Banebrydende teknologi til veterinær diagnostik bliver selvstændig virksomhed23.8.2021 14:25:43 CEST | Pressemeddelelse
FORCE Technology stifter nyt datterselskab, som skal håndtere salg og international vækst i brugen af AeroCollect-teknologien, der med simple luftprøver kan give et billede af begyndende sygdomme i en hel dyrebesætning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum